Kirstine Seligmann

Fra VejleWiki
Version fra 18. jul 2012, 11:21 af Dbn (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
De tre søstre Seligmann og deres mor i hjemmet i 1890'erne. Kirstine Seligmann sidder nr. 2 fra højre

Skoleleder og lærerinde. Født 27. august 1863. Død 6. december 1940.

Datter af Ludvig Seligmann. Begyndte i 1882 at undervise drenge i barndomshjemmet, og siden flyttede den lille forberedelsesskole ind i lejede lokaler. I 1895 etableredes Kirstine Seligmanns Skole i en bygning i to etager i Herslebsgade. Skolen fik i 1904 eksamensret som "Almindelig Forberedelseseksamen", og i 1907 blev der for første gang afholdt mellemskoleeksamen.

Kirstine Seligmann tog i 1890 lærerindeeksamen på Zahles Seminarium i København, og hun ledede skolen indtil 1934, hvor hun trak sig tilbage. Hun modtog efter 50 års skoleledelse Den Kongelige Belønningsmedaille med Krone.

Hendes efterfølger som skoleleder, Arne Spanner, skrev ved hendes død:

Født med rige Evner kom hun tidligt ind i et ansvarsfuldt og krævende Arbejde. Hun voksede med de Krav, hendes Gerning stillede til hende, og modnedes til den ejendommelige rige Personlighed, som vi lærte at sætte saa stor Pris paa. Hun ejede sine Meningers Mod, og hendes klare Standpunkter maatte vække vor Beundring.(...) I Kirstine Seligmanns Skole vil vi altid bevare Mindet om Skolens Grundlægger i Taknemmelighed og Kærlighed.

Begravet på Gamle Kirkegård.


Billeder