Anders Sørensen Vedel

Født 9. november 1542 i Vejle, død i 1616

Anders Sørensen Vedel var magister og historiker. Søn af købmand og rådmand Søren Sørensen, moderen Sidse Andersdatter, datter af Vejles borgmester Anders Bertelsen.

Tilnavnet Vedel fik han efter sin fødeby. Efter sin skolegang i den lille latinskole i Vejle rejste Anders Sørensen Vedel i 1557 til Ribe Latinskole. I 1561 begyndte han på Københavns Universitet. Som 20-årig blev Anders Sørensen Vedel hovmester for den senere verdensberømte astronom Tycho Brahe, da denne studerede i Tyskland. Selv tog Vedel en magistergrad i Wittenberg i 1566. Det var en bred uddannelse – teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie.

Anders Sørensen Vedel blev især kendt for sine mange bogudgivelser. Mest berømt var hans oversættelse af Saxo fra 1575. I 1578 fik han af regeringen til opgave at skrive en ny Danmarkshistorie. Han nåede dog aldrig at blive færdig med dette arbejde. I 1594 greb regeringen ind og fratog ham opgaven. Han blev tvunget til at aflevere det meste af sit indsamlede materiale til efterfølgeren Niels Krag, for hvem det i øvrigt lykkedes. Blandt årsagerne til at det ikke lykkedes for Vedel at færdiggøre sin Danmarkshistorie var, at han var perfektionistisk og nægtede at modtage hjælp. Herudover var han travlt beskæftiget med andre ting som f.eks. ligprædikener og hans berømte indsamling af danske middelalderlige folkeviser under titlen ”Et hundrede danske viser”.

Litteratur

• Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by – indtil 1786, Vejle 1997.
• Kieffer-Olsen, Jakob: Anders Sørensen Vedel. Vejlebogen 2002, s. 83-87.