Vejle Havn
Arbejdet på et havneanlæg begyndte i maj 1824, og i 1826 var havnen så udbygget, at de første skibe kunne anløbe. Selve havnebassinet var færdig 1827. 50 m bredt og 75 m langt. Havnen, som afløste anløbsstedet ved Sønderbro blev et stort aktiv for byen, hvilket medførte flere efterfølgende udvidelser.
Jeppe Jensen blev som anerkendelse for en stor indsats ved anlæggelsen udnævnt til byens første havnefoged i december 1827. Indtil Jeppe fremsatte en plan for anlæggelse af havnen i 1824, havde det kun været muligt at besejle fjorden med pramme og nå Sønderbro ved lavvande. Årsagen til dette var at Vejle fjord var meget lavvandet. Jeppes plan blev gennemført ved at placere havnen stik øst for Kirkegades afslutning ved Mølleåen, og Jeppe Jensen ledede selv det omfattende anlægsarbejde. Fra inderhavnen ved Holmen blev der gravet en sejlrende ud til den dybere del af fjorden. Til arbejdet blev anvendt pramme, rambukke og en muddermaskine, og det faste mandskab fik hjælp af byens borgere. En trommeslager gik rundt og meldte, når der var lavvande i fjorden, og frivillige mødte op med skovle og håndmuddermaskiner.
Anlægget stod færdigt til at modtage det første skib i efteråret 1826, og allerede det følgende år var der livlig trafik - 102 skibe lagde til i den nye havn. Hermed fik Vejle muligheden for at blive en central handelsplads for landbrugsprodukter og importerede varer. Jeppe Jensen blev Vejles første havnefoged.
Havnen er udvidet i flere omgange. Da Vejle i 1886 fik sin første stads- og havneingeniør, Emil Petersen, kom der for alvor gang i nye anlægsarbejder. I 1887 blev bassinet udvidet til det dobbelte og forsynet med granitkajer. I 1890'erne blev sejlløbet uddybet, og der blev anlagt jernbanespor fra havneområdet til Statsbanegården. I 1926 blev der bygget nye bolværker og bassinbredden øgedes til 70 m. Senere udvidelser har bragt det samlede kajareal op på 1700 m.
I takt med Vejles udvikling til en af landets driftigste industribyer i begyndelsen af 1900-tallet steg godsmængden voldsomt, og i årene lige efter 2. verdenskrig oplevede Vejle Havn en storhedstid, især på grund af eksporten af brunkul. Herefter var aktiviteterne for nedadgående, men fra midten af 1970'erne skabte olieleverancer til Haahr Benzins store tankanlæg i en periode fornyet travlhed. De seneste årtier har været præget af svingende resultater på driften.