Sct. Norberts Kirke
Beliggende på Blegbanken.
Katolsk kirke indviet 1924. Tegnet af arkitekt F. Wipfler. Treskibet bygning i gotisk stil. Ved den østlige ende er indrettet præstebolig.
Indholdsfortegnelse
På Historisk Atlas
Sct. Norberts Kirke på Historisk Atlas
Sct. Norberts Kirke
Sct. Norberts Kirke er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på Blegbanken. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger. Kirken er her fotograferet påskedag i 2003. De tre flag foran kirken er (fra venstre): Vatikanstatens flag, Dannebrog og præmonstratenserordenens flag. Ved siden af kirken ses Sct. Norberts Skole, grundlagt 1905.
Den katolske kirke i Vejle indtil 1536
Fra Den hellige Ansgar begyndte sit virke i Danmark og frem til 1536 var Danmark et katolsk land. I Vejle var der således et Sortebrødrekloster, der lå omtrent dér, hvor Rådhuset ligger i dag. Sortebrødrenes virke i Vejle har efterladt sig flere synlige og hørlige spor: I midten af 1920'erne fandt man ved Jagtvej (en sidegade til Fredericiagade) munkenes teglovn, som de havde benyttet til fremstilling af mursten til deres bygningsværker i byen. Det var især folkemindesamleren Evald Tang Kristensens store fortjeneste, at ovnen blev fritlagt. I dag er teglovnen synlig for publikum men dog forsynet med en tagbygning, der skåner den mod vejr og vind. Sortebrødrenes gamle klosterklokke hænger i dag i tårnet i Vejle Rådhus og slår sine timeslag over byen, og når man i kvarteret omkring rådhuset har måttet lave gravearbejder er man næsten hver gang stødt på gravsteder fra klostrets kirkegård.
Den katolske kirke i Vejle efter 1536
Da den danske konge Christian III i 1536 beslutter at kirken i hans rige(r) skal ordnes efter reformatoren Martin Luthers teologi, rinder den katolske kirkes æra i Danmark i første omgang ud. I modsætning til Sverige og England, hvor bispekollegierne går over til "den nye tro", sendes de danske katolske biskopper i fængsel, og Luthers ven Burgenhagen kommer til Danmark for at vie de nye lutherske "superintendenter", som de lutherske biskopper hed i starten. Dermed satte den lutherske kirke sig udenfor den apostolske succession. I Vejle forstummede således den gregorianske kirkesang - ja faktisk var den næsten forstummet i forvejen, idet klostret i Vejle var lille og ikke havde omfattet mange brødre i de sidste år af klostrets eksistens. Byens borgere fik lov til at plyndre klostret for mursten og andre anvendelige bygningsdele, idet dog én fløj af klostret indeholdende munkenes kapitelsal fik lov til at blive stående nu som byens rådhus. Byens borgere - som andre af kongens undersåtter - skynder sig at bekende sig til den nye lære, idet det er strafbart at være andet end evangelisk-luthersk efter reformationen.
Den katolske kirke efter 1849 - Præmonstratenserne
Med junigrundloven af 5. juni 1849 indføres der religionsfrihed i Danmark. Indtil 1849 havde der været en katolsk kirke i København (af hensyn til udenlandske katolske gesandtskaber) og én i Fredericia, der var erklæret "åben by", hvorfor der fandtes såvel en katolsk som en reformert kirke i byen samt en synagoge. Langsomt vender den katolske kirke herefter tilbage til Danmark. Til Vejle kom den 2. februar 1904, hvor de to belgiske præster Simon Eyckens og Josef Brems læste den første messe. Det foregik i et værelse over Løve Apoteket, idet apoteker Daugaard, der ikke selv var katolik, havde givet præsterne logi.
Sct. Norberts Kirke og den katolske bydel
