Knud Windfeld-Hansen
Født 27/12 1883 i Vejle, død 1966 i Norge.
Var søn af Marius Windfeld-Hansen, bror til Holger Windfeld-Hansen.
Windfeld-Hansen udviste allerede som barn stor interesse for matematik og kemi, og med den familiære baggrund lå det stort set i kortene, at han skulle uddannes til ingeniør. Han kom i gymnasiet på Vejle Latinskole, hvor han blev påvirket af den kunstneriske ånd og besluttede, at han ville være maler. Windfeld-Hansen begyndte allerede i sin gymnasietid at tage malerundervisning hos maleren Hans Agersnap. Sammen med andre unge malere, Carl Forup, Aage B. Frederiksen og Einar Wegener, stablede han en noget alternativ udstilling på benene i 1901 i Teatersalen. Windfeld-Hansen var især inspireret af den schweiske maler Arnold Böcklin og var som sit forbillede stærkt interesseret i farveteknik.
Windfeld-Hansen blev student i 1902 og begyndte straks at studere filosofi og kemi og blev cand. phil.
Herefter genoptog han maleriet, han blev elev hos N. V. Dorph og senere hos Harald Slott-Møller. Han blev dybt interesseret i det klassiske italienske farvesprog, og som den kemiker han var, gik han metodisk til værks, så hans atelie snart lignede et kemilaboratorium. Han dyrkede især portrætfigurmaleriet, men malede også ind imellem landskabsbilleder.
Windfeld-Hansen rejste meget og opholdte sig i længere periode i Italien, München og Paris. Fra 1937 flyttede han til Norge, da han var blevet gift med den norske maler Elna Arbo. Han udstillede i 1907 for første gang på Charlottenborg og havde udstillinger flere gang her frem til 1922. Han debuterede i 1922 på Salonen i Paris og havde frem til 1929 regelmæssigt udstilling her.
Billeder
Knud Windfeld-Hansen som student, 1903
