Metha Petersen

Fra VejleWiki
Version fra 16. mar 2023, 08:50 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Skoleinspektør Metha S. Pedersen sammen med eleven Christy på Nørremarksskolens kontor


Den farverige skoleinspektør

Metha Sørine Petersen var 25 år og nyuddannet lærer, da hun i 1935 kom til Vejle efter at have bestået eksamen på Silkeborg Seminarium i 1933. Hun havde fået job som vikar ved Vejle Kommunale Skolevæsen, og hun blev snart en kendt og farverig personlighed i Vejle. Hun var nemlig et muntert og humoristisk menneske, som holdt af at optræde, og det gjorde hun ofte og gerne i en god sags tjeneste. Metha Petersen var født 23. februar 1910 og datter af et husmands-ægtepar på Silkeborg-egnen. Hun havde uddannet sig som kontorassistent, før hun valgte at gå på seminariet for at blive lærer. Hun fik fast ansættelse ved Klostergades Skole 1940. Det var som en stor pædagog og siden som en dygtig skoleinspektør på Nørremarksskolen i Vejle, Metha Petersen lagde sin livsgerning i Vejle. Hun blev leder af skolen i 1955, og her skabte hun som den varmhjertede kvinde, hun var, et rummeligt og trygt miljø for elever og lærere. Hun havde altid deres velbefindende og trivsel for øje. Der blev oprettet et elevråd på skolen, og Metha Petersen var stolt af, at eleverne forstod at leve op til det ansvar, de havde fået. Hun fulgte rådets arbejde med stor lydhørhed og interesse. Da en af Vejles skoler skulle være specialklassecenter for handicappede børn, var det naturligt, at det blev på Nørremarksskolen. Metha Petersen havde stor interesse og hjerte for de handicappede børn, hun viste, at hun holdt af dem – og det var gensidigt.


Rap i replikken

Boghandler Jørgen Munch-Christensen, har i sin bog ”Blandt brave borgere i Vejle” skildret samtalen mellem Metha Petersen og skolekommissionens formand i forbindelse med, at hun gik fra vikar til at blive fastansat som lærer på Klostergades Skole 1. april 1937.

”Nåh, er det Dem”, sagde skolekommissionens formand, da hun ankom til samtalen og fortsatte: ”Er der ikke noget om, De kommer lidt vel meget på Røde Mølle?”

Metha Petersen havde ganske rigtigt besøgt det kendte vejlensiske forlystelsesetablissement nogle gange, hvad der måske ikke var så velset dengang. Nu var den gode Metha Petersen bestemt ikke mundlam. Hun blev da heller ikke skolekommissionens formand svar skyldig.

”Jo, det er rigtigt”, svarede hun, og fortsatte: ”Jeg har været der nogle gange, og hver gang syntes jeg nok, det var Dem, jeg så. De sad ved bordet lige inden for døren!”

Efter den svada, blev der ikke talt et ord mere om den sag, og Metha Petersen blev fastansat i Vejle Kommune.

Metha Petersen var i sin vikar-tid blandt andet på Nyboesgade Skole, hvor hun blev kollega med Olaf Aastrup, der i 1933 begyndte at tage sine elever med på lejrskole. I slutningen af maj 1936 var han på lejrskole med 8. klasse på Børnenes Vel på Hvidbjerg med Metha Petersen som hjælper. Drengene syntes godt om den unge friske lærerinde, der dengang var sporty og slank, havde opsat hår med knold i nakken og var iført lange snørestøvler.

Hovedroller på scenen

Metha Petersen var en festlig dame, som holdt meget af at læse op for sine elever af bøger, som hun syntes, var oplysende og pædagogisk gode for børnene at kende. Hun var især meget begejstret for bog-serien om ”Tykke Niels”, der handlede om den altid uheldige tykke dreng. Serien var forfattet af Niels O. Levinsen. Metha Petersen grinede altid selv højt, mens hun læste Tykke Niels-historier for eleverne. Hun foretog også gerne ”kvindernes internationale bevægelse”, som hun selv kaldte den, mens hun læste. Bevægelsen bestod i, at hun stak hånden ind under kjolen og samlede skulderstropperne op.

Metha Petersen var aktiv i børnehjælpsdagene, hvor hun optrådte som lirekassemand, og hun var altid en flittig leverandør af gode ideer. Hun var meget engageret i ”Træskokassen”, som i 1945 blev omdannet til Vejle Skolescene. Metha Petersen havde som regel en hovedrolle, og der var altid fest og glæde, når hun medvirkede sammen med sin gode ven, musikeren og kapelmesteren Paul Lekytier. Første gang, Metha Petersen optrådte på scenen i Vejle, var i 1941, seks år efter sin ankomst til byen. Her optrådte hun i rollen som den gamle spåkone ”Swott-Mætt” i Anton Berntsens folkelivsforestilling ”En skidt knægt”, der blev opført i Håndværkerforeningen.

På Vejle Skolescene medvirkede Metha Petersen i Johane Louise Heibergs syngestykke ”En søndag på Amager”. Her havde hun rollen som Ane Kropige.

I 1946 tog Metha Petersen store kegler i rollen som Herman von Bremens kone, Geske, i Ludvig Holbergs ”Den politiske kandestøber”. Hendes succes skyldtes blandt andet, at skolescenen havde lånt en lille puddelhund, som hun bar rundt på, hver gang, hun var på scenen efter at Herman var blevet borgmester. Vejle Amts Folkeblad skrev om Metha Petersen: ”Latteren bølger, når hun spiller ”Fru Borgmesters”, der ikke kan skabe sig fin og fint nok”.

Men en af de største succeser i Vejle Skolescene var opførelsen af Hostrups ”Genboerne” i 1948. Her lykkedes det endnu engang Metha Petersen at brillere i rollen som kobbersmedemadammen. Hun tog blandt andet kegler ved at synge ”I denne vinter har vi hat en usæ’vanlig frost” så rygende falsk, som man overhovedet kunne. Det faldt hende nu slet ikke svært, for hun havde ikke mange toner i livet. Lokalhistorikeren og læreren Kamma Varming har fortalt, at da forestillingen var forbi, skulle en af byens fruer have sagt: ”Nu har de så mange lærere, der synger så udmærket, hvorfor så vælge en, der synger så rædsomt?”. Hun vidste åbenbart ikke, at der netop skal synges falsk i den forestilling.


Byrådsmedlem i 16 år

Hvis Metha Petersen ikke havde valgt at blive lærer, var hun nok blevet naturhistoriker. Hun var meget optaget af naturen og især af insekternes liv. Det skyldtes måske, at hun havde haft den internationale kendte græshoppe-ekspert Esben Pedersen som lærer. Hun blev hans mest vidende elev på det specielle område.

I Vejle var hun mangeårigt medlem af Naturhistorisk Forening, hvor hun ofte deltog i foreningens ekskursioner med insekter i centrum. Metha Petersen gjorde en opdagelse, som vakte begejstring i videnskabelige kredse. Hun havde en teori om, at den specielle art, syngende markgræshoppe, havde sin hovedstamme i Grejsdalen. Hun fandt eksemplarer af græshoppen i et så stort antal som beviste, at teorien var rigtig.

Som skoleinspektør på Nørremarksskolen fra 1955 var hun optaget af at sætte sig ind i den nyeste pædagogik. Hun fik således bevilget et længere studieophold i Seattle i USA, hvor hun sugede ny pædagogisk viden til sig, som kun kunne bruge hjemme i Vejle.

I 1954 blev hun valgt til byrådet i Vejle for Socialdemokratiet, hvor hun i 16 år havde sæde. Hun var medlem af det betydningsfulde økonomiudvalg, samt socialudvalget og kulturudvalget. Blandt sine byrådskolleger var hun respekteret for sit faglige og menneskelige format og som en helt igennem redelig og loyal kollega.

Ved byrådsvalget i foråret 1970 blev hun genvalgt og fik blandt andet posten som formand for kulturudvalget. Her udførte hun et stort arbejde med planlægningen af det nye Centralbibliotek i Vejle.

8. september 1970 deltog Metha Petersen i et langvarigt økonomiudvalgsmøde. Hun var tilsyneladende godt tilpas, som altid. Fra dette møde gik hun videre til et gruppemøde i Socialdemokratiet, hvor gruppen skulle gennemgå den tale, hun som ordfører for sit parti skulle holde ved førstebehandling af budgettet få dage senere. Metha Petersen afløste som ordfører forstander Jens Engeman, der dengang var sygemeldt efter et hjerteanfald. Metha Petersen havde netop moret sig over en munter bemærkning, da hun pludselig sank sammen. Overlæge Erik Hansen, der var medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, ydede omgående førstehjælp, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun døde af en blodprop i hjertet.

Metha Petersens pludselige død blev modtaget med stor sorg af elever og lærere på Nørremarksskolen og i brede kredse i Vejle. Viceskoleinspektør Ole Ancker samlede ved skoledagens begyndelse elever og lærere til en kort mindesammenkomst, hvorefter alle skoleelever blev sendt hjem. Dagen efter skulle eleverne deltage i en stort skoleidrætsdag på Vejle Stadion. Den blev ikke aflyst, for det var helt i Metha Petersens ånd, at dagen skulle gennemføres som planlagt.

Borgmester Willy Sørensen holdt selv sit partis ordførertale ved førstebehandlingen af budgettet. Han aflyste til gengæld den middag, der traditionelt fulgte efter. I sine mindeord over Metha Petersen sagde Willy Sørensen blandt andet: ”Jeg husker hende, fra dengang hun som ung vikar kom til byen. Hun var overmåde afholdt og beundret som lærerinde. Hun var dybt respekteret som skoleinspektør – og vel faktisk beundret som menneske og som medlem af Vejle Byråd. Hun vidste specielt på det sociale og det kulturelle område, hvad hun havde med at gøre, og hvad der skulle gøres, og hun var en fantastisk forkæmper for, hvad hun mente, der skulle gennemføres. Hun var et hjertevarmt menneske og en hyggelig kammerat med store menneskelige egenskaber. Hun vil blive dybt savnet af alle, der på en eller anden måde stod hende nær,” sagde borgmester Willy Sørensen.

Metha Petersen var ugift og efterlod ingen nær familie. I byrådet blev hun afløst af formanden for fabriks- og specialarbejdernes fagforening, Christian Christiansen.

Formanden for Venstres byrådsgruppe, skoleinspektør Erling Tiedemann, udtalte disse mindeord om Metha Petersen:

”Det er med ærligt følt sorg, at vi i Venstres byrådsgruppe har fået besked om Metha Petersens pludselige død. Det er meget svært at tænke sig Vejle Byråd uden hende. At Metha med hele sin personlighed var forankret i en politisk opfattelse, var ikke i mindste måde en hindring for, at hun var en virkelig kammerat også fra folk fra andre grupper. Hendes personlige indsats i byrådsarbejdet vakte altid respekt, og det føles særlig trist, at hun skulle dø så kort tid før det ny bibliotek, hun havde givet så mange kræfter, var helt færdigt. Methas navn vil for os alle være knyttet til mange gode minder og til indtrykket af en virkelig personlighed. Vi vil ære hendes minde”, udtalte Erling Tiedemann.

Metha Petersen blev bisat fra Sct. Nicolai Kirke, hvor kirken var fyldt af et stort følge, kranse og blomster. I Vejle Amts Folkeblads referat fra bisættelsen hed overskriften: ”Hendes travlhed var en lovsang til livet”. I mindetalen sagde sognepræsten, at Metha Petersen med hele sin pædagogiske holdning ville, at skolen skulle være et sted, hvor det enkelte barn blev set og anerkendt, som det var og fandt tryghed. Han sagde også, at Metha Petersen ikke var bange for rampelyset, hun boltrede sig i det. Borgmester Willy Sørensen talte ved båren om sin positive og livsbekræftende partikollega, og det var byrådskolleger og venner, der bar kisten ud af kirken til den ventende rustvogn, der kørte Metha Petersens båre til kremering.

Året efter Metha Petersens død fremsatte hendes konservative byrådskollega, boghandler Jørgen Munch-Christensen, et forslag om at placere en bænk i Nørreskoven til minde om hende. ”Vejle byråds skov- og sportsudvalg har besluttet at lade opsætte en bænk i Nørreskoven til minde om afdøde skoleinspektør Metha Petersen. Forslaget, der er fremsat af boghandler Jørgen Munch-Christensen, begrundes med, at Metha Petersen gennem en lang årrække var medlem af skovudvalget, og at hun omfattede udvalgets arbejde med stor interesse.” Og sådan blev det.



Litteratur

  • Kamma Varming: En ung dame kommer til byen - erindringer om Metha Petesen 1935-47.
  • Vejlebogen 1995 s. 37 ff og Vejle Skolescenes store dame - om Metha Petersen som skuespiller.
  • Vejlebogen 1997 s. 59 ff.


Billeder