Emil Petersen

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Emil Petersen 1919. Fotograf: Ukendt.

Emil Petersen var Vejles første stads- og havneingeniør, som tiltrådte hvervet d. 1. marts 1886.

Han blev født i København i 1842 og døbt Niels Peter Emil Petersen.

Emil valgte ikke at følge faderens erhverv som skomager, i stedet slog han sig på handel. Allerede i 1857 gik han fallit med en skibsproviantering ved Holmens Kanal. 1860'erne arbejde han som skibsbygger, både på langfart, Orlovværftet, Grønland og endeligt på Fanø.

I 1869 skiftede han endnu engang retning, denne gang til ingeniør hvervet. Først arbejde han ved anlæggelse af Esbjerg havn, hvor han var ledende ingeniør på den indre dokhavn i 1873-76. Siden stod han for opførelsen af et sukkerkogeri i Dansk Vestindien og anlæggelse af flere havne Danmark.

Emil Petersen var gift med Agnes Isidora Musk, og fik 3 børn: Alma Carmen Emilie Petersen (1887-), Charles Osvald Petersen (1888-) og Olga Margrethe Petersen (1892-).


Stads- og havneingeniør i Vejle

Allerede få måneder efter at have tiltrådt embedet fremsatte Emil en plan for en havneudvidelse. Den blev vedtaget af byrådet og året efter blev havnebassinets bredde udvidet fra 19 m til 38 meter og kajmuret forstærket. Dette var blot starten på adskillige løbende udvidelser og forbedringer af havnen, hvilket medførte bedre muligheder for både jernbanen og industriernes tilgængelighed til havnen.

Stads- og havneingeniøren måtte nøjes med få midler og begrænsede rammer. Det skulle gå 10 år før han fik et kontor i kommunens administrationsbygning på Kirketorvet.

Den 1. maj 1905 blev Karsten Petersen Runge ansat som Vejle anden stadsingeniør, så den krævende dobbeltrolle som stads- og havneingeniør blev delt i to.

Emil Petersen fortsatte som havneingeniør indtil 1912, hvor Runge også overtog dette embede.


Brand- og bygningsinspektør i Vejle

Samme med embedet som som Stadsingeniør fulgte også stillingen som brand- og bygningsinspektør. Allerede ved den første inspektion i 1886 kunne Emil konstatere at brandvæsenets materiale var i dårlig stand og personalet ikke var tilstrækkeligt effektive.

I de følgende år skete der løbende forbedringer af brandvæsenets materiel og bygninger, samt et skifte fra en stort frivillig til en lille professionel stab.


Litteratur

  • Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927
  • Jensen, Poul Ulrich: Vejles Historie 5, Vejle 2007