Alsted Fredskov

Alsted Fredskov er navnet på Danmarks ældste andelsselskab fra 1812.

Alsted Skov hørte oprindeligt til Øster Nykirke Sogn, men i forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev der foretaget ændringer af de administrative grænser i Danmark. Give Kommune blev dannet af bl.a. Øster Nykirke Sogn. En del af sognet med Alsted Skov blev overført til den nye Tørring-Uldum Kommune, og med baggrund i Kirkeministeriets beslutning kom Alsted Skov fra den 1. april 1972 til at ligge i Tørring Sogn.

I 1805 udstedtes den såkaldte fredskovforordning i Danmark. Den indebar et forbud mod fremtidig nedlæggelse af skov. Skoven skulle genoprettes, og alt skov blev principielt fredskov, hvilket også afspejles i navnet Alsted Fredskov. Grundlinierne fra 1805 udgør endnu fundamentet for den danske skovlovgivning. I 1812 solgte ejeren af hovedgården Stougård ved Tørring, Jacob Berg Secher, skoven til 25 mænd for 25.000 rigsdaler. Handelen fandt sted den 8. juni 1812, og de 25 købere fordelte skoven mellem sig i 20 såkaldte skifter. Nogle tegnede sig for mere end et skifte, mens andre kun fik et halvt skifte. Køberne var to præster, pastor Stallknecht, Nykirke, og pastor Geltzer, Hvejsel. De øvrige var selvejergårdmænd, hvoraf især Poul Kyndesen, Stougårds Mark, Søren Pedersen, Fovsing, Peder Christensen, Hammergård, Christen Uhrskov, Tørring Mark og Jørgen Jacobsen, Ørum, gjorde sig gældende på egnen. Pastor Geltzer var angivelig stridbar i sin samtid, hvorfor han ligger begravet i Vejle, da "hans venner ikke skulle spytte på hans grav". Den 16. juli 1812 stiftedes andelsselskabet Alsted Fredskov, Danmarks ældste, ved et møde i Alsted Mølle. Vedtægterne regulerede alle tænkelige forhold vedrørende skovdrift, og fastslog som det første, at skoven ikke længere måtte omhugges. Med små justeringer forblev disse vedtægter gældende i 100 år til en revision i 1912. Endnu i dag har de gamle regler status som rettesnor.

I takt med forretningslivets opblomstring i Tørring stationsby fremkom der krav fra Håndværkerforeningen om en bedre færdselsvej til oplandet i Hvejsel og Nykirke sogne. I 1911 blev der officielt fremsat en begæring om en offentlig farbar vej gennem skoven. Det blev indledningen til 13 års strid, hvor de implicerede parter var Skanderborg og Vejle amtsråd, Hvejsel, Nykirke, Tørring og Øster Nykirke sognekommuner og lodsejerne ved den private skovvej. I 1924 blev der indgået en aftale, der betød, at Alsted Skovvejen blev en realitet som en førsteklasses offentlig bivej.

På generalforsamlingen i Alsted Fredskov den 24. september 1886 vedtog man med 16 stemmer mod 1, at der skulle nægtes at betale skat af skoven, jævnfør finanslovens status som provisorisk (foreløbig). Forfatningskampens politiske konflikter nåede således også til Alsted Fredskov (se Kongejubilæum i Vejle 1888).

I mange år var det tradition at afholde grundlovsdag (5. juni) og Valdemarsdag (15. juni) i skoven med kendte talere. Den sidste grundlovsfest blev holdt i 1957, den sidste Valdemarsfest i 1960. Festpladsen fra den tid eksisterer ikke mere.

I august 1987 kunne Alsted Skov fejrede Alsted Skov 175-års jubilæum som landets ældste andelsselskab. Den daværende formand for Alsted Fredskov, Erik Hansen, præsenterede i Stougårds maskinhal en udstilling, der omfattede den gamle protokol og købekontrakten fra 1812, de første vedtægter og en af de ældste regnskabsbøger. Først 70 år efter stiftelsen af andelsselskabet fik andelsbevægelsen sit gennembrud i Danmark, blot indenfor et andet samfundsområde, nemlig mejeriet. I 1882 grundlagdes det første andelsmejeri i Danmark i Hjedding ved Varde og blev hurtigt efterfulgt af mange andre rundt om i landet.

Indtil skovsamlingen i december 1991 kostede det to kroner at blive medlem af skovforeningen samt en omgang brændevin ved første møde derefter, og 35 øre for at komme for sent til et møde. Møntreformen nødvendiggjorde dog nye, mere tidssvarende takster. Efter 1991 kostede det 35 kroner at komme for sent og 200 kroner for at blive medlem.

Den 16. juli 2012 kan andelsselskabet Alsted Fredskov fejre sit 200-års jubilæum.

Litteratur

• Tørring Håndværker- og Borgerforening: Træk af Tørring Sogns historie, 1992