Arbejdsulykke på Vejle Saalelæderfabrik

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Den 4. april 1918 var fyrbøder Niels Jensen, der arbejdede på Vejle Saalelæderfabrik, så uheldig under sit arbejde at glide ud på en lem over et kar med varmt vand.

Lemmen gik i stykker og han faldt ned i karret, hvor han blev alvorligt skoldet. Han blev kørt på sygehuset, men døde samme aften af de brandsår han havde fået.

Bisættelsen fandt sted fra Sygehusets kapel. Begravelsen fandt sted fra Trinitatis kirke i Fredericia og han blev begravet på Assistens kirkegård i Fredericia den 9. april 1918. I Vejle Social-Demokrat takkede enken for udvist deltagelse ved mandens død og begravelse. En særlig tak fik direktør Seligmann og frue samt arbejderne på Saalelæderfrabrikken.

Familien havde boet i Akselhus på Kirkegårdsvej (nu Langelinie), men enken flyttede kort efter tilbage til Fredericia med sine børn. I familien fortælles at enken var meget traumatiseret efter mandens død, og ofte sad i vinduet som om hun ville kaste sig ud.

Kilder: Vejle Social-Demokrat 4. - 6. og 10 april 1918, oplysninger fra en efterkommer af Niels Jensen, kirkebøger og folketællinger.

Research: Henrik N. Olsen