Børnebibliotekar Eleonora Sørensen

Navnet Eleonora Sørensen vil vække genklang i voksne vejlensere, der kom på Vejle Børnebibliotek, mens biblioteket havde base i stueetagen i det røde hus på Flegborg 16, som i dag huser Vejle Kunstmuseum. Eleonora Sørensen var og blev en legendarisk børnebibliotekar, som i 1932 blev ansat som ledende børnebibliotekar i Vejle, et job som hun bestred med stor faglig dygtighed i 32 år, frem til 1964. Frøken Sørensen, som hun blev kaldt, udførte et helt enestående arbejde som formidler af bøgernes verden til byens børn.

Børnebiblioteket i Vejle var blevet et selvstændigt bibliotek i 1931, da Folkebibliotekets børnebiblioteksafdeling og Vejle Skolebiblioteker blev slået sammen.

Allerede før Eleonora Sørensens ansættelse havde Vejle været i front med oprettelse af en særlig børnelæsesal, der åbnede i 1918 ved Biblioteket for Vejle By og Amt, der dengang lå på 1. sal i Vejle Kommunes administrationsbygning ved Kirketorvet.

Vejle var også først med ansættelse af en børnebibliotekar i 1920.

Eleonora Sørensen var oprindeligt uddannet lærerinde fra Zahles Seminarium i København, hvorfra hun tog lærereksamen i 1922. Herefter fik hun ansættelse som privatlærer hos en familie i Grønland, hvor hun var fra 1925-1927. Da hun kom hjem, søgte hun ind og blev optaget på Statens Bibliotekarskole, hvor hun blev uddannet som bibliotekar. Hun stod med eksamensbeviset i hånden i 1932.

Tiden var en anden, på biblioteket skulle børn være stille og opføre sig ordentligt, og begge dele var Eleonora Sørensen garant for. Hun havde menneskeligt og fagligt format og udstrålede en myndighed, som aftvang naturlig respekt. Eleonora Sørensens kongstanke var, at biblioteket er folkets universitet. Med sit store formidlingsarbejde ledte hun hundredvis af børn ind i bøgernes forunderlige og vidunderlige verden. Frøken Sørensen skabte med hele sin personlighed Børnebiblioteket til et fristed, hvor børn elskede at komme. Hun iscenesatte mange aktiviteter på Børnebiblioteket, de yngste børn blev inviteret til eventyrtime, og hver onsdag aften i vintersæsonen, var der oplæsningsaften for de store børn.

Eleonora Sørensen pointerede altid, at det havde afgørende betydning at læse højt for børn. Hun opfordrede forældre til at give sig tid til at læse højt for deres børn og tale med dem om bogen bagefter.

Ifølge Eleonora Sørensen var bogen over alle bøger ”Robinson Crusoe” af Daniel Defoe. En god børnebog var i hendes terminologi en bog, der gav børn en oplevelse, der satte noget i gang i dem, som fik dem til at tænke.

”En god børnebog skal hjælpe børn til et godt sprog, et rigt og omfattende ordvalg og udvide deres begrebsverden,” sagde Eleonora Sørensen.

Hun oversatte selv børnebøger, og undervejs i arbejdet læste hun op af oversættelsen for de store børn. Hun holdt juletræsfester for større og mindre børn med indlagte konkurrencer, der altid var bøger, ofte skænket af byens boghandlere.

Hun arrangerede ”muntre” aftener, hvor børn optrådte med små sketch og komedier, sange og oplæsning, og en enkelt gang var der arrangeret ballet.

Eleonora Sørensen gjorde i det hele taget Børnebiblioteket til en oase for mange Vejle-børn. Forfatteren og journalisten Ulrik Gräs var blandt de børn, der flittigt kom på Børnebiblioteket hos Eleonora Sørensen. Han følte netop, at han her havde et fristed. Som 12-årig skrev han små historier på Børnebiblioteket, og han er ikke i tvivl om, at det var Eleonora Sørensen, der fik ham til at samle på ord som andre samlede på frimærker. Ulrik Gräs har fortalt, at han var stærkt påvirket af skolebibliotekar Harald Stougaard fra Nyboesgades Skole og af Eleonora Sørensen.

”Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er holdt op og som Eleonora Sørensen gav næring til. Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst, frøken Eleonora Sørensen på Børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom, at hun var tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter.”

I flere år, indtil skolebibliotekerne var færdige, kom alle skolebørn på udvalgte klassetrin på Vejle Børnebibliotek til undervisning i, hvordan et bibliotek fungerer. De lærte at finde bøger, slå op i kartoteker og blev undervist i at bruge håndbogen. Eleonora Sørensen sagde: ”Jeg vil gerne understrege betydningen af, at børn allerede i skoletiden får lært biblioteket at kende og lært at bruge bøger, så de naturligt kan fortsætte i det offentlige bibliotek, hvis indretning de er blevet fortrolige med i deres skoletid. Hvad det betyder i et demokratisk samfund er indlysende. Det er derfor af stor betydning, at biblioteket som en nødvendigt kulturinstitution får al mulig støtte. De offentlige biblioteker er folkets universitet.”

Eleonora Sørensen var i 1951 også blandt den gruppe af kvinder, der stod bag oprettelsen af Vejle Soroptimist Klub. Soroptimister er en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, som gennem serviceprojekter arbejder or at fremme menneskerettigheder og fornedre kvinders status. Organisationen har taleret i FN.Eleonora Sørensen var her i selskab med boghandler Asta Andersen fra Jelling, fotografen Adda Bruus og spillelærerinden Rigmor Tarp, begge Vejle, da klubben blev oprettet.