Carl Sørensen
Hestehandler. Født 1879. Død 1973.
Født i Lindeballe, og begyndte at handle med heste allerede som 16-årig. Før 1. verdenskrig havde han et net af opkøbere over hele Danmark, og i staldene på Dæmningen kunne han opstalde flere hundrede heste ad gangen. Han handlede især med til Tyskland. En gang købte han ubeset 1400 svenske heste på en gang, men så måtte han også lægge et depositum på en million. Alle de svenske heste blev dog hurtigt solgt.
I 1908 købte Sørensen en avlshingst, "Jonas", i Belgien, den vist nok første gode belgier-hest i Danmark. I årene derefter blev det til indkøb af flere avlshopper og -hingst i Belgien.
Carl Sørensen ejede en tid Neder Knabberupgaard, og i 1919 trådte han til og bekostede en istandsættelse af Vejle Teater, der trængte voldsomt til en renovering. Sørensen var dog kun involveret i teaterbestyrelsen få år, inden han trak sig ud af det igen.