Charles Hindborg

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Charles Hindborg 1905 sammen med hustruen, Augusta Adolfine Ananie f. Egge

Født i 1850, død i 1934.

Charles Hindborg blev født i Holstebro 17. november 1850. Familien flyttede snart derefter til Vejle. Hindborg kom i handelslære i Horsens, og derefter fandt han ansættelse først hos papirhandler P.B. Wulff i Søndergade i Vejle og senere som rejsende i papir.

Den 24. juli 1887 begyndte kan sin egen papirhandlervirksomhed Charles Hindborg Papirfabrik i Vestergade 19.

Firmaet flyttede senere til Vestergade 7 og endelig til Nørrebrogade 7 på hjørnet af Korsgade (Gulkrog) og Nørrebrogade.

Charles Hindborg var aktiv i forretningen helt frem til sin død 27. juni 1934. Firmaet var blevet aktieselskab i 1929 - og sønnen Aage Hindborg var direktør.


Billeder