Christen Kidde
Christen Henriksen Kidde.
Landmåler og amtsvejinspektør.
Født 03.04.1818, død 24.11.1894
Søn af Henrik Christensen Kidde og født på Kiddegaard i Jelling.
Var landmåler og landinspektør i Jelling. Han uddannede sig til exam. jur. og fik derefter stillingen som amtsvejinspektør i Vejle i 1867.
Han stod i årene 1876-1880 for anlæggelsen af Grejsdalsvej og det første stykke af Jellingvej.
Gennem sit anlægsarbejde indberettede han flere ting til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og han reddede bl.a. runestenen Store Rybjerg-stenen fra ødelæggelse under et vejarbejde ved Store Rybjerg i Randbøl sogn.
Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.
C. Kidde var far til forfatteren Harald Kidde og politikeren Aage Kidde.
Vejen Kiddesvej er opkaldt efter ham.