Da Fjellegade nær var blevet gendøbt Lautbygade ved byrådets store vejnavnediskussion i 1887

Indtil midten at 1800-tallet lå de fleste bebyggelser i Vejle Købstad på den store holm, hvor Vejle Rådhus og Sct. Nicolai Kirke tårnede sig op. Omkring 1850 begyndte man at fylde ufattelige mængder sand, grus og affald i engene rundt om holmen, så byen kunne udvides. En af de nye gader var den i dag (2024) helt centralt beliggende Vissingsgade (dengang stavet Wissingsgade), der var opkaldt efter den hidtidige ejer af jorden, urmager S. Wissing.

Købstadskommunalloven af 26. maj 1868 betød, at Vejle Købstadkommune blev oprettet i 1869. Købstadens ledende mænd fik lov til at vælge et byråd til at styre byens anliggender. Byrådet var dog underlagt en kongevalgt borgmester. Der fandtes kun få kommunalt ansatte, så byrådsmændene måtte tage sig af mange opgaver. Købstadens rivende udvikling betød at vejsager inkl. vejnavngivning fyldte en del. Derfor nedsatte byrådet et Gade- og Vejudvalg til at komme med indstillinger. Ved byrådsmødet i medio august 1887 skulle byrådet tage stilling til adskillige gamle og nye vejnavne. Det gav anledning til en så heftig debat, at det blev en historie i flere udenbys aviser såsom Kolding Folkeblad (19.08.1887), Holstebro Dagblad, Viborg Stifts Folkeblad og Lemvig Folkeblad (20.08.1887). De udenbys aviser citerede fra Vejle Amts Folkeblads lange byrådsreferat bragt den 17. august:

”Forslag fra Gade- og Vejudvalget til Navne paa ældre og nye Gader og Veje. a) Vejen fra Horsensvejen til Skyttehusvejen ved Langelinje foreslaas kaldet Skyttehusgade. Formanden fandt det heldigere at kalde denne Vej Skovgade, da den er i Flugt med Skovgave og at betragte som en Fortsættelse af denne. Bjerregaard mente, at Skovgade derved vilde faa en for vid Udstrækning hvilket navnlig vilde være vildledende for fremmede. Han holdt paa Navnet Skyttehusgade. Friis fandt ogsaa, at det var rimelig at kalde denne Vej Skovgade. Efter at Møhl, Jakobsen og Bjerregaard havde talt noget om Gothersgade i Kjøbenhavn, foreslog Boesen at benævne denne Vejstrækning Skyttehusvejen, da den i den alm. Bevidsthed regnes med til Skyttehusvejen, og da der endnu kun findes 2 Huse, er det ikke fornuftigt at kalde den en Gade. Friis: At kalde den Skyttehusvejen vil være misvisende, thi Skyttehusvejen tænker man sig langs Stranden. Bjerregaard: Da der rimeligvis i de nærmeste Aar vil blive bygget endnu mere, vil det være rigtig at døbe den Gade og ikke Vej. Friis kalder ikke den Vej Skyttehusvejen. Bryggeriet ligger ved Skyttehusvejen. Boesen: Nej, det ligger i Nørreskoven. Efter yderligere Forhandling vedtoges det at kalde den Skyttehusvejen.

b) Forslag om at regne Vestergade fra Hjørnet ved Svaneapotheket og Enden af Dæmningen i Stedet for som nu fra den gamle Bygrænse nord for M. Kristiansens Ejendom. Boesen var bestemt imod Forslaget, og det vilde være at bryde med den historiske Traad at flytte den gamle Grænse mellem Vester- og Nørregade. Desuden vilde det dels være forstyrrende for Matrikuleringen, og dels vilde det influere paa Beskatningen, thi Nørregade og Vestergade hører hver til sin Klasse af Gader. Formanden kunde efter disse Oplysninger heller ikke tilraade at flytte Grænsen. Bjerregaard fandt det naturligst og rimeligst at regne Vestergade fra Hjørnet ved Apotheket. Eventuelt vilde han foreslaa at sætte Grænsen ved Hjørnet af Horsensvejen saaledes, at M. Kristiansens Ejendom regnes med til Vestergade. Forslaget faldt med alle Stemmer mod 2.

c) Forslag om at kalde Vejen fra Horsensvejen, forbi Andersens Kalkoven, langs Markedspladsen og videre øst paa Strandgade. I Betragtning af, at Vejen er meget lidt bebygget, vedtoges det at kalde den Strandvejen.

d) Forslag om at kalde Woldemarsvej Worsaaesgade. Boesen: Vil man opkalde den eneste evropæisk berømte Mand, som er født i Vejle, burde hans Navn knyttes til en anselig Gade og ikke til en Stump Gade, som den her omtalte. Han vilde foreslaa at benævne den saadan, som den kaldes i Folkemunde, nemlig Volmersgade. Bjerregaard oplyste, at Udvalget har ment at knytte til Gadenavne nogle af de berømteste, i Vejle gødte, Mænds Navne. Da denne Gade er en pæn lille Gade, var det rimeligt at kalde den Worsaaesgade. Formanden: Hvorfor ikke hellere end opnævne berømte Mænd knytte saadanne Mænds Navne, som længe vil mindes i Byen, fordi de have gjort den Velgjerninger, f. Ex. Agent Linnemann. Klosteret staar dog som et smukt Minde om Linnemann og gjør Gavn. Boesen: Det er en tvivlsom Gavn, det gjør. Friis: Det kommer af, at Agenten døde for tidlig [forfatteren anmærkning: hr. og fru Linnemanns Jomfruklosteret var i mange årtier hjem for enlige kvinder]. Boesen vilde spørge: naar man nu kalder denne Gade Worsaaesgade, hvilken Worsaae er det saa, der er opkaldt? Er det den berømte Worsaae, eller den afdøde Herredsskriver, Worsaae paa Hjørnet? Bjerregaard: Det er naturligvis den berømte. Boesen: Ja det siges nok, men det ved ikke alle. Det vedtoges at kalde Gaden Worsaaesgade.

e) Forslag om at kalde østre Kirkegaardsvej og Langelinje Anders Sørensen Vedelsgade. Boesen: Det var et svært Navn. Friis: Men et godt historisk Navn. Boesen holdt paa Navnene Kirkegaardsvejen og Langelinje, da disse Navne ere saa indgroede i Beboernes Bevidsthed. Kalder vi den Vedelsgade, kan Folk jo gjærne tro, det er Digteren Vedel, som nu lever og virker her i Byen, vi har opkaldt. Friis: Langelinje er for pralende et Navn. Det vækker Forestillinger om en vid Udsigt over Øresund. Efter en længere svævende Forhandling vedtoges det at kalde hele Vejen fra Havnevejen forbi begge Kirkegaardene til Skyttehusvejen Kirkegaardsvejen [forfatterens anmærkning: vejnavnet Langelinie sejrede dog på sigt over Kirkegaardsvejen].

f) Forslag om at kalde Hovedgaden paa Holmen for Jeppe Jensens Gade. Boesen: Den hopper jeg dog ikke paa. Friis: Jeppe Jensen var en patriotisk Mand; han har en væsentlig Skyld i, at Havnen blev lagt paa det hellige – nej heldige – Sted, hvor den nu findes. Boesen: Folk paa Holmen vilde blive forbavsede ved at høre, at de skulde bo i Jeppe Jensens Gade. Friis: Jeppe Jensen var en god Mand; han fortjener at mindes. Bjerregaard: Jeppe Jensen er godt kjendt ude paa Holmen. Boesen foreslog at kalde Gaden Holmen som hidtil. Bjerregaard: Vi kan jo risikere, at Folk saa kalder den Holmensgade; det er ikke saa velklingende et Navn som Jeppe Jensens Gade. Friis: Nej. Fy! det gaar virkelig ikke. Boesen: Gaden er i mange Aar benævnt Holmen uden at Folk har døbt den om til Holmensgade. Det vedtoges fremdeles at kalde den Holmen.

g) Forslaget om at kalde Tvergaden fra Holmen Søgade, Vedtoges.

h) Forslag om at omdøbe Havnevejen til Treschowgade eller eventuelt Havnegade. Boesen fraraadede begge Forslagene. Friis fandt det skønt at kalde den Treschowgade, da Treschows Mindesmærke er rejst for Enden af Gaden. Bjerregaard vilde anbefale at kalde den Havnegade. Boesen: Det er daarligt, for saa kommer Beboerne strax til at savne Brolægning. Forslagene forkastedes.

i) Forslaget om at kalde Gaden fra Havnevejen til Andersens Kalkovn Jærnbanegade vedtoges.

j) Forslag om at kalde Wissingsgade forlængelse Wissingsgade vedtoges.

k) Forslag om at kalde Vejen fra Kirkegaardsvejen til Wissingsgade Kapelvejen, vedtoges [forfatterens anmærkning: Kapelgade blev senere omdøbt Jacob Gades Stræde].

l) Forslag om, at kalde Blegbanken for Engvejen, forkastedes.

m) Forslag om at kalde Gaden fra Raadhustorvet til Kirketorvet Kirkegade og alle Gaderne omkring Kirken for Kirketorvet, vedtoges. (Residensgade gaar saaledes op i Kirketorvet). Friis: Navnet Residentsgade har ikke noget med Kongens Residens at gjøre. Det kommer af, at i sin Tid boede den residerende Kapellan dér, hvor nu Sparekassens Gaard ligger medens Sognepræsten boede i Søndergade. Forslaget vedtoges.

n) Forslaget om at kalde Vejen fra Sønderbro til Vejviseren for Sønderbrogade, vedloges.

o) Forslag om at kalde Vejen fra Holmen fordi Gasværket til Havnen Gasvejen, vedtoges.

Møhl vilde benytte Lejligheden til at protestere mod at Fjælegade beholder sit Navn. Den bør føres tilbage til sit ældgamle Navn Lautbygade. Kidde har gjort ham opmærksom paa, at saaledes har den en Gang hedt. Fjælegade kommer nok af, at der en Gang blev stjaalet Fjæld dernede. Bjerregaard tvivlede. Møhl: Kidde kan give Oplysning derom. Boesen holdt paa det nuværende Navn. Formanden: Vi kan jo stemme. Friis: Er det ikke for lidt at stemme om? For mig maa den saamænd gjærne hedde Fjælegade. Møhl (ivrig): Jeg fastholder det gamle Navn. Bjerregaard: Det vil være galt at kalde Gaden med et Navn, som kun Møhl og Kidde kjender. Møhl: Det er Narreværk at afskaffe det gamle gode Navn Lautbygade. Det er ikke et Navn jeg har fundet paa (!!!). Bjerregaard: Nej det tror jeg gjærne. Det vedtoges at blive staaende ved det nuværende Navn”.

Den 20. juli 1883 indrykkede en anonym en forespørgsel i Vejle Amts Folkeblad vedr. hvornår Loutbygade var blevet omdøbt Fjællegade.

Amtsvejinspektør Kidde – manden som Vejles i dag mest berømte vej, cykelstigningen Kiddesvej, er opkaldt efter – var måske stødt på vejnavnet Loutbygade/Lautbygade i gamle dokumenter. Faktisk var det et temmelig nyt forsvundet vejnavn. Det blev anvendt i både Folketællingerne 1834 & 1850. Det blev erstattet af vejnavnet Fjellegade/Fjællegade engang mellem 1850 og april 1857 (Fjellegade er første gang fundet nævnt i Aalborg Stiftstidende 03.04.1857). Møhl havde derfor en historisk funderet pointe. Helt ældgammelt var vejnavnet Loutbygade/Lautbygade dog ikke, da gaden i starten af 1600-tallet blev kaldt for Vestergade.

Det fortaber sig desværre i historiens tågere, hvem eller hvad Loutbygade er opkaldt efter. Fjellegades oprindelse er også ukendt, men i folkemunde blev det sat i forbindelse med en derboende snedker.

Den verdensberømte arkæolog Worsaaes fader, herredsskriver Worsaae, var så højt værdsat af byens borgere, at han fik en af de mest storslåede begravelser, og han havde derfor også været en værdig kandidat til et vejnavn. Sønnen, arkæolog Worsaae, fik en gade opkaldt efter sig i Østbyen, men Vejle beholdt sin Woldemarsgade – dog med nystavningen Volmersgade. Agent Linnemann, historiker Anders Sørensen Vedel, manden bag Vejle Havns beliggenhed Jeppe Jensen og amtmand Treschow fik alle senere gader i Vejle opkaldt efter sig. Det gjaldt også den daværende formand for byrådet, borgmester Ørsted. Apoteker Friis burde nok også have fået en gade opkaldt efter sig, da han var en af dem, der værnede allermest om Vejles historie og efterlod sig nogle uvurderlige erindringer.

Det faldt ingen af d’herrer ind at Vejles fortjenstfulde kvinder var værd at hædre med et vejnavn. Flere af de ovennævnte mænds hustruer såsom fru Linnemann, fru Jeppe Jensen og fru Ørsted var alle værdige til at få opkaldt vejnavne efter sig.

Kilder

C.V. Petersen: Vejle Bys Historie, 1927.

Chr. Kjeldsen: Trines Toft eller Veje i Vejle, 1987.

Dagbladet Hejmdal (20.09.1897 H.C. Friis om Wissing og Wissingsgade).

Aalborg Stiftstidende (30.05.1856 Wissing sælger parcel i Wissingsgade).