De første lystdampere på Vejle Fjord

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Den 8. august 1839 fandt en af de første lystrejsesejladser med dampskib til Vejle sted. ”Maagen” bragte 38 lystrejsende fra Assens, Middelfart og Fredericia til fjordbyen med de berømte ”danske bjerge”. I de følgende år var det en god sommer, hvis bare ét dampskib bragte lystrejsende til Vejle. I 1850'erne blev Vejle Havn udvidet, så større dampskibe kunne lægge til ved dampskibskajen. Større dampskibe med over 100 lystrejsende begyndte nu at anløbe Vejle Havn men fortsat højst en-to gange om året. Da der blev indført fast færgefart til fjordbyen kunne familier og enkeltpersoner benytte denne mulighed til lystrejsebesøg. Disse lystrejser var endnu kun for borgerskabet. 1800-tallets Danmark var stærkt klasseopdelt, og indenfor forlystelseslivet var det kun helt særlige begivenheder såsom henrettelser og kongebesøg, der var for alle indbyggere.

Borgerskabet i Vejle efterspurgte også lystsejladser. Lokale fiskere og skippere havde et bierhverv med at sejle borgerskabet på lystsejladser på fjorden. Ved store enkeltbegivenheder kunne et af dampskibene, der anløb Vejle Havn (åbnet 1826-27), lejes til at sejle vejlenserne til og fra en af fjordens skønne lokationer.


Lodsen ved Vindingland, Frederik Hansen, anskaffede sig i 1835 "en smuk, solid og hurtigseilende baad med Lugar og øvrige Beqvemmeligheder, som kan rumme 30 a 40 Personer", som han hver søndag agtede at lade sejle med passagerer på Vejle Fjord. Hver onsdag og fredag kunne man leje båden til sejladser på fjorden eller udenfjords. Han lejede også båden ud i 1836 (Vejle Amts Avis 26.06.1835, 17.05.1836).


I sommeren 1851 blev der bragt anonyme læserbreve i Vejle Amts Avis vedr. anskaffelse af et dampskib til dampskibsfart til andre af fædrelandets byer for handelens skyld. Vejle Havnekommission aflivede ideen. Sejlrenden var for smal til at to skibe kunne passere forbi hinanden og havnen for lille til at et dampskib kunne vende (VAA 02.06.1851, 05.06.1851, 19.07.1851, 31.07.1851).


Adgangen til Vejle Skyttehus og Skyttehushaven (åbnet 1859) var undtagen ved helt særlige begivenheder kun for borgerskabet. Redaktør for Vejle Amts Avis, Wilhelm Hertz, havde været stærk fortaler for oprettelsen af et skyttelaug. Mens skyttehuset var under opførelse, agiterede han for indførsel af droschekørsel til det for tidens borgerskab så fjernt beliggende Skyttehus. Det havde han ikke held med, så i de første år måtte borgerskabet benytte egne vogne eller hyre vognmænd. Først flere år senere begyndte man at vandre i samlet flok til Skyttehushaven til den årlige fugleskydning. Alternativt kunne man dog lige fra start af også tage vandvejen. Ole Larsen var den første til at etablere færgefart fra Vejle Dampskibsbro til den primitive anløbsbro i Skyttehushaven. Han blev efterfulgt af Mikkel Stephansen. Larsen og Stephansens små både blev i 1863 erstattet af et dampskib. Den 20. juni 1863 kunne man læse følgende annonce i Vejle Amts Avis:


”Dampbaaden »Orla Lehmann« afgaar til Tirsbek Søndag Formiddag Kl. 10 og tilbage omtrent Kl. 11½, endvidere Kl. 2 til Tirsbek og tilbage Kl. 3½. Passagerne afhentes Kl. 8 paa Tirsbek. Dampbaaden er daglig at faa tilleje for Familier og Selskaber. Nærmere Aftale træffes med Skomager O. N. Christensen ved Nørreport”.


Den lille skruedampbåd ”Orla Lehmann” var indkøbt af to vejlensere, blikkenslager Hans Poulsen Glud og skomager O.N. Christensen, samt skibsfører Bertelsen, Vindingland. Den var døbt efter Vejle Amts populære tidl. amtmand og grundlovsforkæmper, nu indenrigsminister Orla Lehmann (1810-70). Inspirationen til at købe en damper til lystsejlads kan de tre ejere have fået fra ”Hjejlen”, der ankom til Silkeborgsøerne 15. juni 1861.

Få dage efter turene til Tirsbæk blev en ny annonce bragt i Vejle Amts Avis for farter på Skyttehuset og en tur til Bogense – hvis et tilstrækkelig antal passagerer tegnede sig. Muddermaskinen må være kommet på lidt af en opgave for at lave en sejlrende til Skyttehuset.


Redaktør Hertz udtalte kort efter dampbådens anskaffelse: ”Vi ville just ikke sige, at ved Baadens Anskaffelse er et længe følt Savn afhjulpet; men vi skulle dog gøre os en Fornøielse og indrømme, at den aabner en hyggelig, hurtig og billig Lejlighed til paa kort Tid at tage alle de maleriske Puncter i Øiesyn, som Vejle Fjords Bredder er saa rig paa. Til Skyttehuset kommer man nu pr. Steamer »Orla Lehmann« i en Haandevending; og siden Baaden er bleven forskønnet med Solsejl, ville vi bede Enhver, Dame og Herre, at forsøge f.Eks. en Tirsbæk Tour. Er Vejret smukt bør ingen betænke sig paa at foretrække Dampbaads-Sejladsen for den trættende Køre-Tour ad de støvede og glødende Landeveje”. Turen til Skyttehuset kostede fire skilling.


”Orla Lehmann” fik kun kort tid på Vejle Fjord. I 1864 blev Vejle Købstad besat under 2. Slesvigske Krig. Generalfeltmarkskal von Wrangel foretog flere sejladser med ”Orla Lehmann”. I juni 1864 kunne Vejle Amts Avis meddele, at man ventede 400 wienere og wienerinder til Vejle, hvor de ville foretage en lystudflugt til Skyttehuset. Uden for krigstid ville det have været en fantastisk nyhed for købstaden og ejerne af ”Orla Lehmann”. Under besættelsen var man glade for, at historien viste sig at være en and. Generalfeltmarkskal von Wrangel blev så begejstret for dampbåden, at han tog det med sig tilbage til Berlin. Apoteker og byrådsmedlem H.E. Friis har i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 3. Række, I. Bind, 1896-98 nedskrevet sine erindringer om besættelsen under titlen "Minder fra Okkupationen i Veile 1864". Her fortæller han også levende historien om dampbåden "Orla Lehmann".


I de næste år måtte lystsejlads-hungrende vejlensere atter leje både af de lokale fiskere og skippere eller selv anskaffe sig lystbåde. Avisen De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender bragte den 10. juni 1765 en artikel om festen, i anledning af at købmand Jens Fæveils nybyggede galease af 1.000 tønders korns drægtighed løb af stablen ved Vejle Købstads vinterhavn ved Tirsbæk. Det er en af de eneste kilder til skibsbyggeri ved Vejle Fjord før Vejle Havns åbning og stiftelsen af Vejle Amts Avis (1828). I 1830 anlagde Niels Hansen Printz (f. 1792 i Aarhus) et skibsværft på Vejles nye havn. To år senere løb Printz' galease ”Amtmand Treschow” af stabelen. Den var opkaldt efter den populære amtmand, der bl.a. stod bag Vejles nye havn. Det blev begyndelsen på en stolt tradition for byggeri af større og mindre skibe ved Vejles nye havn (se: Marius Hansen, 1941, og vejlewiki.dk - Skibsbyggere i Vejle). Præcis hvornår borgere i Vejle begyndte at anskaffe sig skibe primært/udelukkende til lystsejlads vides ikke. Foreningen til Søfartens Fremme lod i juni 1858 afholde en meget omtalt kapsejlads i Øresund. Herefter blev kapsejladser populære herhjemme, og der stiftedes en forening for lystsejlads. I 1867 deltog den engelske afdelingsingeniør ved det jyske jernbanebyggeri, Robert Rowan, i en kapsejlads ved Aarhus med skonnerten ”No Name”. Skonnerten var opført i Vejle, hvor Robert Rowan da var beskæftiget med jernbanebyggeriet. Måske begyndte velhavende vejlensere også i dette årti at investere i egne lystbåde?


Jernbanen gjorde for alvor Vejle-egnens skønne natur og berømte traktørsteder til turistmagneter, og det blev nu muligt for alle samfundsklasser at gæste Vejle. Der var dog ikke tænkt på stationer og holdepladser ved Vejle Fjordens skønne lokationer. Vejforholdene var bestemt heller ikke i top. Derfor var der behov for et dampskib til at fragte turisterne og de lokale, hvis Vejle Fjord skulle inddrages i større skala i den lokale turistvirksomhed. I 1868 begyndte købmand Martens at arrangere lystsejladser på Vejle Fjord og til Tirsbæk med sin dampbåd "Tidsaanden". Han skilte sig af med dampbåden i foråret 1873 (Horsens Avis 18.04.1873). Dernæst besluttede Vejle Handelsforening at gøre noget ved sagen.


Vejle Handelsforening blev stiftet 1. oktober 1861 som afløser for Veile merkantile Forening. Dengang var Vejle Købstadskommunes administration fortsat meget begrænset. Amtmanden og købstadkommunen måtte derfor overlade en stor del af initiativerne til købstadens fremme til private. Vejle Handelsforening (senere kendt som Vejle Handelsstandsforening) havde til formål at fremme købstadens handel, og den kom hurtigt til at spille en absolut hovedrolle i købstadens udvikling. Desværre er foreningens mødereferater først bevaret fra 1923 og frem. Derfor mangler vi vigtige kilder til foreningens rolle i genoptagelsen af lystdampersejladsen på Vejle Fjord. Fra 1. februar 1875 begyndte landets aviser at dække foreningens bestræbelser herpå:


”Skruedampbaad paa Vejle Fjord. Vejle Handelsforenings Bestyrelse har ifølge V.A. udstedt Indbydelse til Aktietegning i en lille Skruedamper, der dels skal tjene til Bugsering, dels til at assistere ved Losning og Ladning ude paa Reden og endelig som Forbindelsesmiddel mellem Byen og Beboerne paa begge Fjordsider. Man har tænkt sig en Dampbaad paa 12 Hestes Kraft, indrettet baade til Passagerer og Godstransport; Prisen vil blive omtr. 30,000 Kroner, fordelt paa 150 Aktier á 200 Kr. Man venter at faa Lensgreve Rantzaus Tilladelse til, at Rosenvold Havn benyttes til Skibets Overliggen-[o.a. resten af teksten mangler]”. Horsens Avis (30.01.1875) & Fædrelandet (01.02.1875) m.fl.


Der viste sig hurtigt interesse for at tegne aktier i forehavendet, og snart blev der bestilt en skruedamper hos Brødrene Bang & Co. i Aalborg.

Fabrikant N.P. Bangs sønner havde overtaget faderens firma. I 1873 opførte sønnerne under navnet Brødrene Bang & Co. en ny maskinfabrik og jernstøberi ved Nyhavn. Samme år var firmaet ved at opføre det hidtil største skib bygget i Aalborg, nemlig et barkskib på ca. 150 læster. Skruedampskibet til aktionærerne i Vejle var blot en af Brødrene Bang & Co.’s ordrer i 1875, så udefra så det ud til at firmaet gik en lys fremtid i møde. Der var da heller ingen tegn på krise, da det nye dampskib til aktionærerne i Vejle løb af stablen:


”Fra Brødrene Bangs Skibsværft [i Aalborg] sattes igaar Eftermiddags Kl. 6 en Jernskruedampbaad i Vandet. Baaden, der har en Længde af 60 Fod, er 14 Fod bred, har et Dybtgaaende agter af 5' 6" og en Drægtighed af 30 Tons samt er forsynet med en Høitryksmaskine af 16 Hestes Kraft. Den er bygget efter Reglerne for Bureau Veritas 1ste Classes Skibe og Bygningen er udført under Bureauets specielle Tilsyn. Baaden, der fik Ravnet »Rosenvold«, er bestilt af et Interessentskab i Veile, der agter at anvende den til Passageer- og Lystsejlads paa Veile Fjord, hvorfor den er forsynet med en for de Lystreisende og Passagererne bestemt Overbygning, ligesom ogsaa Kahytsrummene ere saa store, som Pladsen tillader det. Baaden vil blive ført af Capitain Dyreborg. Afløbningen gik særdeles heldigt og smukt for sig og Baaden ligger meget smukt i Vandet”. Aalborg Stiftstidende (27.09.1875).


Nyheden om at Vejle Fjord fik en lystdamper spredte sig som en steppebrand i landets aviser. Det viste sig dog, at ”Rosenvold” endnu ikke var helt færdigbygget, og at det slet ikke gik godt for firmaet Brødrene Bang & Co.


”For en Tid siden stiftedes der her i Byen et Aktieselskab til Tilvejebringelsen af en Dampbaad at anvende dels til Bugserdamper og dels til Lystfartøj paa Fjorden. Den bestilles i Aalborg hos Brødrene Bang og det er vel omtrent en Maaned siden, at Aalb. Stiftst. meddelte, at den var løbet af Stabelen. Noget maa der imidlertid værre kommet i Vejen, ti kort efter indvarsledes Aksjonærerne til en Generalforsamling, hvor der vilde forelægges Meddelelse om, at Brødrene Bang ikke saa sig istand til at levere den kontraktmæssig. Noget nærmere have vi ikke erfaret om den Sag, før vi af Kolding Folkeblad for igaar i en Korrespondanse herfra erfarer, at hele Aksieforetagendet muligvis er gaaet over styr, at en Del af Aksiebeløbet er tabt og at vi ingen Dampbaad faar. Vi kunne imidlertid ikke dele den ærede Korrespondents Glæde over dette mislykkede Foretagende (og vi vil da ogsaa haabe, det ikke er aldeles mislykket endnu); ti det vilde utvivlsomt være til Gavn for Byen og derigjennem for hele Egnen, om der blev gjort noget alvorligt for en forbedret Fart paa Fjorden, ligesom der ogsaa ved Anskaffelsen af en Dampbaad kunde bringes Handelsforbindelse istand mellem Byen og Fjordsiderne til gjensidig Gavn”. VAF (02.11.1875). Vejle, Horsens, Fredericia og Kolding Købstæder lå dengang som nu i konstant konkurrence. En stor del af udviklingen i købstæderne op gennem 1800-tallet indenfor handel, erhverv, politik, avisudgivelser, foreningsliv etc. forløb derfor parallelt. Konkurrencen udelukkede dog ikke hjælp og samarbejde på flere områder købstæderne imellem.


Aktionærerne skulle allerede have betalt en del af den aftalte pris på 30.000 kr. for ”Rosenvold”. Derfor forsøgte de at gøre krav på dampbåden:


”Løverdagen d. 18de dennes, Eftermiddag Kl. 3, afholdes paa Aalborg Raadhuus en Skiftesamling i Firmaet »Brødrenes Bangs« Konkursbo for at tage under Forhandling en af »et Actieselskab for en Dampbaad paa Veile Fjord« fremsat paastand om sammes Eiendomsret til den af Firmaet byggede Dampbaad »Rosenvold« med Tilbehør. Aalborg Skifteret, d. 6te Decbr. 1875. Stricker. Rahlff. Torwerdt”. Berlingske Tidende (11.12.1875).


Aktionærerne havde ikke held med at få damperen udleveret. Den røg året efter på auktion:


”Auktionsplacat. Ifølge Begjæring af Curator i Firmaet Brødrene Bangs Concursbo her af Byen bliver den Boet tilhørende, ei aldeles fuldfærdige Jernskruedampbaad »Rosenvold«, der fortiden henstaaer paa Bedding i Boets tidligere Eiendom ved Nyhavn her i Byen, stillet til absolut Bortsalg ved offentlig Auction, der afholdes Torsdagen den 18de October dette Aar, Formiddag Kl. 11½, paa selve Stedet. Det bemærkes, at fornævnte Dampbaad var bygget efter Bestilling af et Aktieselskab og bestemt til Fart paa Veile Fjord; dens Dimensioner ere følgende: 60 Fod lang imellem Perpendiculairerne, 14 Fod Bred, 5½ Fod dybtgaaende agter, og er Dampmaskinen paa 16 Hestes Kraft nominelt. I Salget medfølger deels samtlige de til Dampbaaden hørende Maskindele, der ei endnu ere anbragte i Samme og hvorover Fortegnelse vil blive fremlagt ved Auctionen, ligesom ogsaa Arbeidstegningerne. Dampbaaden med Tilbehør kan tages i Øiesyn af eventuelle Lysthavende der, hvor den nu staaer, nemlig i Eiendommen Matr.-Nr. 519 i Nyhavnsgade her i Byen, naar man derom henvender sig til Fabrikant A. Bang, som boer der paa Stedet, eller til Boets Curator, Procurator Johansen i Aalborg. Imod Sikkerhedsstillelse kan for Kjøbesummen forventes Credit i 3 Maander. Aalborg Borgmestercomptoir, d. 22de November 1876. Stricker”. Aalborg Stiftstidende (29.09.1876).


Aktionærerne i Vejle blev indkaldt til et møde om auktionen:


”Aktionairerne i Dampbaaden Rosenvold indkaldes herved til en extraordinair Generalforsamling i Handelsforeningens Lokale i Veile Klub Tirsdagen d. 17. Oktbr. dette Aar Eftermiddag Kl. 4, hvor Bestemmelse vil være at tage om, hvorvidt der fra Aktionairernes Side bør gjøres noget Bud paa fornævnte Dampbaad ved Auktionen d. 18. denne Maaned”. VAF (14.10.1876).


Desværre findes der ikke et referat fra mødet. Hvis man endte med at ville byde på ”Rosenvold”, så vandt man ikke auktionsbuddet. Den 28. november 1876 bragte Aalborg Stiftstidende nemlig en annonce for en ny auktion d. 30. november over ”Rosenvold”. Den ufærdigbyggede dampbåd ”Rosenvold” blev solgt på auktionen d. 30. november 1876 til købmand E. Dyhr for 2.160 kr. + omkostninger (Horsens Avis 01.12.1876). Han var formentlig identisk med den dengang kendte købmand m.v. i Aalborg, Jacob Emil Dyhr (f. 21.04.1836 Nykøbing Mors-død 14.05.1902 i Aalborg).


I anden halvdel af 1800-tallet blev der indrykket mange annoncer i Vejle Amts Avis for forlystelser på sydsiden af Vejle Fjord ved f.eks. Andkær og Børkop. Ibæk og Vindingland kom først rigtig i vælten, da man i 1865 (VAA 12.07.1865) opdagede, at der fandtes takstræer i skoven, og at arten således ikke alligevel for længst var uddød i Danmark. Fire år senere forsøgte Hans Andersen sig med sommerbeværtning for vandrere på sydsiden af fjorden:


”For Besøgende. Undertegnede, der boer i Enkefru Windings Sted paa den søndre Side af Fjorden, tilbyder Opvartning, kogt Vand, Mælk og Fløde m.m. til dem, der maatte gjøre Lysttoure paa den Kant af Byen. Hans Andersen, Vindingland”. VAA (12.05.1869).


Knud Madsen, Ibæk, indrykkede den 21. juli 1877 en annonce i Vejle Amts Avis om beværtning af de gæster, der besøgte Munkebjerg. Der var endnu ingen holdeplads for togene ved Munkebjerg, og det var en lang og anstrengende vej herud til fods. Derfor måtte der i 1878 hele 23 både til at sejle 200 medlemmer af Vejle Haandværkerforening med damer ud til Munkebjerg. Ejeren af skoven ved Munkebjerg, Ole Nielsen, var på dette tidspunkt primært kendt for hans årlige indrykkede advarsler i aviserne mod hindbærplukning og jagt i hans skov (sådanne annoncer indrykkede de fleste af tidens skovejere). Det ændrede sig meget hurtigt, efter at han i 1879 åbnede en pavillon i schweizerstil og siden Munkebjerg Badehotel. Han viste sig at have store talenter for markedsføring og hoteldrift. Fast dampbådsforbindelse med Vejle Havn var en nødvendighed for at han kunne realisere sine storslåede planer.


Vejle Handelsforening havde ikke ladet sig slå ud af den triste affære med ”Rosenvold”. I sensommeren 1879 begyndte foreningen at avertere efter en ny dampbåd i bl.a. Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning (11.08.1879) og Berlingske Tidende (12.08.1879). Annoncerne var enslydende – men skrevet på svensk og dansk: ”Til Kjøbs ønskes en Dampbaad paa 10 a 12 Hestes Kraft, vel indrettet Lasterum og Kahytsplads, kulbesparende Maskiner og i øvrigt i alle Henseender godt udhalet. Skriftlige Tilbud med nøiaktig Opgivende af enhversomhelst Oplysning Skibet betræffende, navnlig Kulforbrug, Hurtighed, Dybtgaaende, Drægtighed, Alder og billigste Kjøbspriis, bedes i Løbet af 14 Dage tilsendt Bestyrelsen for Veile Handelsforening”. Fædrelandet (13.08.1879) m.fl. fandt det igen en viderebringelsesværdig historie. I de følgende otte måneder begyndte landets aviser også at skrive om planer om at lokale ville starte dampskibsfart på Kolding og Nyborg Fjorde.


I marts 1880 var der igen nyt om en lystdamper til sejlads på Vejle Fjord. Vejle Handelsforening blev ikke længere sat i forbindelse med projektet – i stedet fik handelsforeningen masser af spalteplads i landets aviser vedr. dens bestræbelser på at få en jernbane vestpå samt en hestebane fra Vejle Station til Vejle Havn. Vejle Amts Folkeblad skrev i 1880, at det var en tidligere skibsfører fra Vejle, som stod bag dampbådsprojektet, mens Vejle Amts Avis skrev, at det var et interessentskab. I al senere litteratur om stiftelsen af A/S Veile Dampbaade er det nævnt, at ni interessenter stiftede interessentskabet Veile Dampbaade i 1880. Her nævnes, at Munkebjergs ejer, Ole Nielsen, samt købmand Carl Hansen, Vejle, var to af interessenterne. Det giver rigtig god mening, at Ole Nielsen var blandt interessenterne, og det er uomtvisteligt, at købmand Carl Hansen var det. Han var lige fra begyndelsen og til sin død i 1904 (som det mest prominente offer for forgiftning af Vejle Pælemuslinger) dampbådsselskabets leder og ansigt udadtil.

Carl Christian Hansen var født i Vejle 21. marts 1842 som søn af skipper Laurs Hansen. I 1880 var Carl Hansen – som han altid kun blev kaldt – blevet en af Vejle bys mest betydningsfulde købmand, der bl.a. handlede med kul. Blandt hans offentlige hverv var bl.a. ca. 18 års medlemskab af Vejle Havneudvalg. I VAF’s nekrolog (27.01.1904) blev han betegnet som ”en ejendommelig Personlighed [der] repræsenterede i sin hele Fremtræden paa karakteristisk Maade Sammensmeltningen af Sømanden og Forretningsmanden, en Type, der kun hører hjemme i danske Kystbyer”.


I Havneudvalgets journalsager (Æ90001504 Vejle Havnevæsen Havneudvalgets journalsager æske 1) er bevaret to forespørgsler fra interessentskabet - men desværre ikke havnevæsenets svar:


”Til Havnekommissionen i Veile. Endel Mænd herpaa Pladsen have fattet den Tanke at anskaffe en Dampbaad, der dels skulde besørge Passagerfart paa Veile Fjord og dels ved at benyttes som Bugserdamper afhjælpe et her ved Havnen længe følt Savn. Paa disse Mænds Vegne tillade vi os følgende Henvendelse til den høitærede Kommission. En paalidelig Kalkule over, hvilke Udgifter og Indtægter, der kunne paaregnes at flyde af den ovennævnte Dampskibsdrift, viser nemlig, at saafremt Havnekassen ikke vil tilsige Eierne af den paatænkte Dampbaad et aarligt Tilskud af 1000 Kroner som Vederlag, fordi der til enhver Tid haves en Dampbugserbaad ved Haanden i Veile Havn, vil Foretagendet ikke kunne ventes at give selv det allertarveligste Udbytte og Planen følgelig eiheller blive realiseret. Vor ærbødige Anmodning til den høitærede Kommission gaaer følgelig ud paa, at Kommissionen – foreløbig for et Tidsrum af 5 Aar – vil tilsige det eventuelle Selskab et aarligt Tilskud af 1000 Kr. Vi føle os forvissede om, at den høitærede Kommission har et aabent Øie for den store Betydning, det vil have for Veile Havn og Skibsfarten paa denne, at der stadig og særlig under Isforhold haves en Bugserdamper tilstede, og vi skulle følgelig ikke dvæle herved, men kun tilføie, at vigtigheden og Nytten af en Bugserdampers Tilstedeværelse for længst er anerkjendt i mange andre Havne, saaledes yder f. Ex. Havnekassen i Horsens et aarligt Tilskud af 2400 Kr. til en saadan Damper. Kommissionens ærede Svar tør vi imødese snarest muligt. Veile d. 23de Marts 1880. Ærbødigst F. Hansen og Carl Hansen.


”Til Veile Havneudvalg. Foranlediget ved det ærede Udvalgs Skrivelse af 3. dennes skulle vi oplyse, at den Dampbaad, som man har tænkt at sætte i Fart her paa Fjorden og navnlig ogsaa at anvende til at bugsere Skibe og under Isforhold at bryde Isen for Fortøier, der søge hertil Havnen, efter Planen vil blive forsynet med Maskine paa 10 Hestes Kraft. En saadan Dampbaad vil altsaa med Lethed kunne bugsere ethvert Skib, der kan løbe ind i Veile Havn. Dampbaaden vil derfor blive saa stærk bygget og i det Hele saaledes indrettet, at den vil egne sig vel til at anvendes som Isbryder. Saafremt det ærede Udvalg tilstaar Selskabet det aarlige Tilskud, hvorom vi have andraget, vil Selskabet overlade Udvalget at bestemme, hvilken rimelig Betaling, der i hvert enkelt Tilfælde bør erlægges af det Skib, der benyttet Dampbaadens Assistance. Vi ere i øvrigt forvissede om, at Selskabet med Hensyn til de øvrige Vilkaar for Dampbaadens Benyttelse i de Øjemed, der interesserer Havnen, ganske vil kunne rette sig efter de Fordringer, som i saa Henseende ville blive stillede af det ærede Udvalg. Veile d. 6te April 1880. Ærbødigst F. Hansen og Carl Hansen”.


De andre interessenter i dampbådsselskabet må ligeledes have været betydningsfulde og rige borgere, for de fik leveret hele to dampere inden for en måned. Baseret på at interessentskabets to første dampere, ”Delfin” og ”Falken”, begge blev bestilt i Gøteborg, i hvis bys aviser Vejle Handelsforening i 1879 havde averteret efter en dampbåd, så synes det ikke urimeligt at antage, at interessentskabet bag dampbådsselskabet enten var udsprunget af eller stærkt inspirerede af Vejle Handelsforenings dampbådsprojekt. I denne forbindelse kunne man så spekulere på, om konsul J.P. Møller var blandt de ni interessenter. Han var i 1862 indtrådt i Vejle Handelsforenings bestyrelse, og han blev formand for samme 1884-97. Til hans begravelse 8. juli 1897 skænkede Vejle Dampbaadsselskab en krans til kisten.

I det følgende skal Vejle Amts Folkeblad og Vejle Amts Avis dækning af dampbådssagen i 1880 præsenteres:


”Efter hvad vi have erfaret, paatænker en tidligere Skibsfører her af Byen at kjøbe en større Dampbaad og sætte samme i regelmæssig Gang paa Vejle Fjord anløbende Kysterne paa begge Sider paa forskjellige Steder. Da Foretagendets Gjennemførelse maaske noget vil afhænge af den imødekommen, der vil blive vist saavel af Byen som Landkomunerne, navnlig med Hensyn til Landingsbroer og sligt, turde det ikke være af Vejen allerede nu at henlede Opmærksomheden herpaa. Vi have imidlertid tidligere gjentagende omtalt denne Sags Betydning for saavel Byen som de paagjældende Landdistrikter, og det endog ganske nylig, saa vi ikke paany paa Sagens nuværende Trin skulle gaa nærmere ind herpaa. Kun skulle vi udtale den Mening, at den paagjældende Mand har Krav paa al mulig Opmuntring og at det maa Glæde enhver Ven af vor Bys Udvikling om Foretagendet maatte blive iværksat paa denne Maade; ti som Aksieforetagende vil det altid møde nogen Vanskelighed, efter at et saadant en Gang har været stærk fremskreden og endte med store Tab for Aksjonærerne, da Fabrikanten, af hvem Dampbaaden var kjøbt, gik Fallit”. VAF (16.03.1880).


Med den ”tidligere Skibsfører her af Byen” må VAF have ment købmand Carl Hansen. Redaktør Hertz omtalte dagen efter noget mere kortfattet foretagendet uden at nævne den tidl. skibsfører: ”Der existerer her i Byen et Interessentskab, som har isinde at kjøbe en mindre Dampbaad til Seilads paa Fjorden, men da Realisationen heraf hovedsagelig er afhængig af Havnecommissionens Tilskud samt af forskjellige andre Mænd, der boe paa Fjordsiderne, er det endnu altfor tidlig at gaae nærmere ind herpaa. Til Gavn og Fornøielse vil et saadant Foretagende, som vi saa ofte udførlig have omtalt, sikkert blive for Byen og Egnen, og saasnart det modnes noget mere, skulle vi omtale det (Vejle Amts Avis 17.03.1880). Dagen efter begyndte landets øvrige aviser at skrive om projektet.


”Et Interessentskab her i Byen paatænker, som allerede for en Tid siden meddeelt, at indkjøbe en Dampbaad til Lystseilads, Bugsering, Fragfart m.m. her paa Fjorden. Sandsynligviis gaaer Kjøbet i Orden i den nærmeste Fremtid, da man har flere Dampere paa Haanden”. Vejle Amts Avis (10.04.1880). I april begyndte Jyllandsposten, Horsens Folkeblad (10.04.1880) m.fl. at skrive, at den nye dampbåd i Vejle ville begynde sejlads til Munkebjerg d. 1. maj. Det viste sig at være lidt for optimistisk.


”I disse Dage Dage har det af os tidl. omtalte Interessentskab i Gøteborg kjøbt en Dampbaad, der vil befare Veile Fjord til Lystseilads. Den er aldeles ny, er endog lige bleven færdig, og man antager, at den vil rumme ca. 70 Passagere. Den vil indtræffe hertil om ca. 14 Dage”. Vejle Amts Avis (08.05.1880).


”Idag ere 2 Mænd her af Byen afrejste til Gøteborg for paa Vedkommendes Vegne at afhænte den dersteds kjøbte Dampbaad til Lystfart paa Vejle Fjord. Dampbaaden vil saaledes kunne være her til Pinse”. VAF (12.05.1880).


”Den forleden omtalte Dampbaad vil efter hvad vi høre, hvis alt gaar vel med Afmønstringen i Gøteborg ankomme hertil imorgen, og da den fornødne Besigtigelse af en stedlig Komissjon snart kan foretages, vil det under disse Forudsætninger blive muligt at faa Baaden i Gang i Pinsedagene. Baaden er nogle og 40 Fod lang, 12 Fod bred og bliver forsynet med Solsejl i Lighed med Dampbaaden »Hjejlen« paa Silkeborgsøerne. En større Damper til Kyst og Fragtfart paatænkes senere anskaffet, medens denne kun er beregnet til Lystfart mellem Byen og de forskjellige søgte Punkter paa Fjordsiderne”. VAF (14.05.1880).


”I Torsdags foretoges med den af et Interessentskab heri Byen kjøbte Dampbaad en Prøve af Autoriteterne i Gøteborg, og denne faldt særdeles tilfredsstillende ud. Kl. 6½ samme Dags Eftermiddag afseilede den fra Gøteborg og indtraf Kl. 10½ iaftes hertil, hvilket, naar man tager Hensyn til Baadens Størrelse, maa ansees for en hurtig Reise. »Delphinen« er, som tidligere omtalt, en Skruebaad med en Maskine af nyeste Construction paa 3 Hestes Kraft; den er godt 40 Fod lang og 9½ Fod bred, har et Dybtgaaende af 3 Fod og løber en Fart af 7½ Miil i Vagten. Den er bygget af Bessemer Staal [o.a. Henry Bessemer patenterede i 1855 en teknik til afkulning og raffinering af råjern, hvorved der kunne fremstilles stål og smedejern], har en meget smuk Facon, og vil efter svensk Lov kunne rumme 50 Passagerer. »Delphinen« vil blive ført af Skipper Mads Madsen, og begynder allerede i morgen tidlig sin Fart paa Munkebjerg. Som man af Bekjendtgjørelsen vil see, vil den i Pintsedagene foretage 12 Toure frem og tilbage daglig, og da Taxten (20 Øre for Voxne og 10 Øre for Børn for hver Tour) er usædvanlig moderat, er der ingen Tvivl om, at den vil blive stærkt benyttet. Efter hvad vi erfare, er det ogsaa Hensigten, at den paa nogle bestemte Dage om Ugen skal anløbe Thyrsbæk. Baadens Interessentskab fortjener Tak for Anskaffelsen af samme, da der herved gives Publicum Leilighed til paa en billig og behagelig Maade at besøge de smukke Puncter paa begge Sider af Fjorden”. Vejle Amts Avis (15.05.1880).


Den omtalte bekendtgørelse (annonce) lød: ”Dampbaaden »Delfinen« vil i Pinsedagene afgaa fra Vejle til Munkebjerg til følgende Tider. Fra Vejle Kl. 4, 5, 6, 7 og Kl. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 Eftermiddag. Fra Munkebjerg Kl. 4½, 5½, 6½, 7½ Morgen og Kl. 1½ 2½ 3½ 4½ 5½ 6½ 7½ 8½ Eftermiddag. Taksten er for Voksne 20 Øre for hver Tur og 10 Øre for Børn”. VAF (15.05.1880). De tidligere tider skyldtes at der var en lang tradition for at folk stod meget tidlig op for at se ”pinsesolen danse”.


”Dampbaaden »Delfin« vil if. hosstaaende Bekjendtgjørelse hver Søndag udføre 11 ordinære Ture mellem Vejle og Munkebjærg og tilbage og hver Søgnedag, undtagen Mandag og Torsdag, vil den udføre 2 Ture paa samme Rute og desuden paa 2 andre do. tillige gaa til Tirsbæk. Mandagene og Torsdagene staar Baaden til Udleje for Selskaber til Lystture, noget, der rimeligvis vil blive afbenyttet af Publikum. I Pinsedagene blev der med Dampbaaden befordret flere Tusinder Passagerer; men Forholdene ved Ombord- og Landstigningen lode en hel Del tilbage at ønske, saa det var med Nød og Næppe, at der undgik Ulykkestilfælde. Kvinder og Børn skaanedes i den stærke Trængsel ligesaalidt som Ministre og Generaler – saadanne vare ogsaa blandt Passagererne – idet enhver bestræbte sig for at komme ombord. Dette vil nu blive forandret derhen, at der vil blive solgt Billetter i Land og kun til et saa stort Antal ad Gangen, som Baaden kan rumme”. VAF (20.05.1880). Det kostede iflg. de bragte annoncer 25 kr. at leje dampbåden i 10 timer.


Allerede d. 11. juni 1880 ankom en ny, større dampbåd kaldet »Falken« til Vejle fra Gøteborg (65 fod lang, 12,5 fod bred, plads til 150 passagerer hvoraf 40 kunne få ophold i en salon). Den var også købt af interessentskabet og blev straks indsat i lystsejladsen på Vejle Fjord. Ligesom med ”Delfinen” kunne man leje ”Falken” til længere ture. Vejle Latinskole lejede den medio juni til en tur til Hindsgavl ved Middelfart. Snart blev interessentskabets dampbåde også indsat til bugsering og isbrydning. Den 15. februar 1894 blev interessentskabet omdannet til aktieselskabet A/S Veile Dampbaade. I løbet af det 20. århundrede betød bilismen og bedre veje, at turismen ved Vejle Fjord blev mindre afhængig af dampbådssejladsen. I begyndelsen af 1966 besluttede bestyrelsen for A/S Veile Dampbaade i samråd med Vejle Havneudvalg at søge selskabet likvideret. En glorværdig ære i Vejles turisthistorie var dermed slut.


Litteratur og kilder

  • Hansen, Marius: Vejle Fjord, »Vejle Amts Aarbøger«, 1941.
  • Mahler, Bent: A/S Vejle Dampbåde – sejladsen på Vejle Fjord, »Vejlebogen«, 1994.
  • Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927.
  • Teglbjærg, Tore: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, Byhistorisk Forlag, 2016.
  • Teglbjærg, Tore: Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv, Byhistorisk Forlag, 2021.
  • Vor Frue Sogn Aalborg – Død 14.05.1902 Bankdirektør Jacob Emil Dyhr.
  • Vejle Sogns Kirkebog - Født 21.03.1842 & død 26.01.1904 Carl Christian Hansen.
  • Dagbladet (22.06.1858 Kapsejlads i Øresund, 11.05.1867 Kapsejlads); Dags-Telegraphen (21.08.1879 Dampbaad paa Kolding Fjord); Fyens Stiftstidende (23.07.1867 Skonnerten ”No Name”); Kallundborg AVis (20.03.1880 Jernbanesagen); Kolding Folkeblad (18.03.1880 Dampbaad paa Vejle Fjord); Silkeborg Avis (19.03.1880 Veile Handelsforening og jernbanesagen); Svendborg Amtstidende (13.06.1857 Veile merkantile Forening, 15.06.1880 "Delfin"); Svendborg Avis (15.11.1873 Brødrene Bang & Co.), VAF (17.03.1880 Dampskib paa Nyborg Fjord, 21.06.1880 "Delfin" og "Falken", 08.07.1897 J.P. Møllers jordefærd, 27.01.1904 Carl Hansen død); Vendsyssel Tidende (04.11.1875 Vedr. aktionærerne i ”Rosenvold”); Aalborg Stiftstidende (06.02.1874 Indvielse Brødrenes Bang & Co.’s nye etablissement), Aarhus Stiftstidende (22.03.1880 Hestebane til Vejle Havn).
  • vejlewiki.dk – Tore Teglbjærg: Grejsdalen og Trædballes forlystelsesliv – Dronningstolen, J.J. Møller, Frederik VII’s Høj, Skrædderbakken, Høje Knøs, Apotekerstedet, Himmelpind og Trædballehus, 2022.


Arkivar Tore Teglbjærg, 25.06.2023