Eriksgataen i Vejle 1840
Mandag den 13. juli 1840 begav det danske kongepar, kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie, sig ud på en stor anlagt rejse rundt i landet. Kong Christian 8. havde besteget den danske trone i december 1839, da fætteren Frederik 6. døde. Jens Peter Trap, J. P. Trap (1810-1885), var på daværende tidspunkt sekretær hos kabinetssekretæren, og i denne stilling ledsagede han kongeparret på deres rundrejse i riget i 1840. I sine erindringer kalder han turen for "Kongens store Eriksgata". Begrebet Eriksgata henviser til den rundrejse, som de svenske konger i middelalderen foretog til de vigtigste landskaber (områder) i riget efter at være blevet kronet. Ledet ”gata” betyder vej. Også i nyere tid er benævnelsen Eriksgata blevet anvendt som betegnelse for monarkers besøgstogter rundt i deres respektive lande. At J. P. Trap bruger Eriksgata som overskrift for kongeparrets besøgsrække rundt omkring i Det Danske Monarki er til dels et udtryk for tidens besættelse af den nordiske oldtid og middelalder. Samtidig er det dog berettiget at bruge netop denne term, eftersom kongen den 28. juni 1840 var blevet salvet og kronet som dansk konge i Frederiksborg Slotskirke. I den henseende var rejsen også en slags Eriksgata i middelalderens tradition, da rejsen i 1840 var den første mulighed for landets nye statsoverhoved at stifte bekendtskab med sit land og sine undersåtter. Christian 8. skulle for øvrigt blive den sidste regent i Danmark, der lod sig salve. I 1848 frasagde sønnen Frederik 7. sig den enevældige kongemagt, og dermed var det tillige slut med salvingen, der i enevældens tid fra 1671 havde gjort det ud for kroningen. Kroningen i enevældens tid var i bogstaveligste forstand ikke en kroning som i den middelalderlige forståelse, da kongen selv satte kronen på sit hoved. Lørdag den 18. juli 1840 nåede kongeparret, der samme år fejrede deres sølvbryllup, til købstaden Vejle.
Første besøg
Fredag den 17. juli 1840 skrev Vejles konservative avis Vejle Amts Avis om det forestående besøg. Vor By har alt i flere Dage været i den travleste Bevægelse i Anledning af Deres Kgl. Majestæters forventede Ankomst. Paa mange haande Maader, som vi vel ville vogte os for at røbe, forberedes Deres værdige Modtagelse. Enhver længes efter det høitidelige Øieblik, da de skulle indtreffe. Det er første Gang, vi skulle hilse Deres Majestæter som Fædrelandets salvede Konge og Dronning. Glæden er almindelig. Vejlenserne ventede således ifølge Vejle Amts Avis i åndeløs spænding på at få lov at se kongeparret ankomme til deres by.
Tirsdag den 21. juli skrev den konservative avis om det besøg, der nu havde fundet sted tre dage forinden. Kongeparret rejste fra Fredericia til Vejle. Henved Kl. 11 reiste vor elskede Kongefamilie fra vor By. Herfra og til Veile skal efter Reisendes Beretning flere Æresporte være opførte, iblandet hvilke den ved Landsbyen Vinding, skjønde udført med simple Midler, skal være meget imponerende.
Fakkeltog
Trap oplyser i sine erindringer, at kronprins Frederik (7.) med suite sluttede sig til kongeparrets følge fra Fredericia. Længere inde i bladet med overskriften "Veile den 18de Juli" berettes om selve det kongelige besøg i byen. Omtrent Kl. 2 inat indtraf under Folkets Jubel og Klokkernes Ringning Deres Majestæter Kongen og Dronningen samt Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen med Suite i vor festlig oplyste By, ved hvis Indkjørsel en i original Stiil komponeret Æresport var opført. Trap anfører, at de høje rejsende nåede til Vejle tidlig om morgenen den 18. juli. Hvis kl. 2 om natten virkelig står til troende må Trap øjensynlig have været et udpræget A-menneske. Vejle Amts Avis fortsatte med beskrivelsen af besøget. I den saakaldte "Vinding Hule", et Stykke udenfor Veile, modtoges Majestæterne af et talrigt Fakkeltog, der, dragende foran, ledsagede dem til Amtmandsboligen, hvor Allerhøistsamme behagede at stige af og stæde til Kour. Traditionen med fakkeltog som en folkelig manifestering i forbindelse med kongeliges besøg begyndte netop i det 19. århundrede. Beskrivelsen af dette fakkeltog i Vejle Amts Avis i 1840 kan meget vel være et af de første skriftlige vidnesbyrd om denne form for velkomst. At kongen Christian 8. omtales som den "Allerhøistsamme" er et udtryk for den enevældige, absolutte ophøjelse af monarken som person. Allerhøjstsamme svarer meget godt til teorien om, at kongen reelt kun stod til ansvar for Gud som beskrevet i enevældens grundlov, Kongeloven af 1665. Allerhøjstsamme må siges kun lige at ligge under Vorherre selv.
Efter en nats søvn var det for alvor blevet tid til for kongeparret at se Vejle i dagslys. Imedens Hs. M. den paafølgende Formiddag tog Byens offentlige Foranstaltninger i allernaadigst Øiesyn, som Brandkorpset, Borgerkorpset, Arresterne, Raadstuen (der var prydet med Majestæternes Navnetræk og Guirlander samt forsynet med Indskrivter), Fattigskolen, Borgerskolen (hvor en af Hr. Pastor Schousboe forfattet Sang blev afsungen), Kirken, Sygehuset, Kirkegaarden, Havnen, Hospitalet, og Anlæggene behagede det Hds. M. Dronningen at gjøre en Lysttour i vor nærmeste Omegn. Efter Taffelet, i Eftermiddag omtrent Kl. 5, forlode Majestæterne, Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen og Følget igjen vor By, ledsagede af Folkets kjærligste Ønsker.
Vejle havde fået sit første besøg af kong Christian 8. Allerede fire år efter skulle sceneriet dog gentage sig.
Litteratur
- Vejle Amts Avis 1840
- Harald Jørgensen (red.): Geheimeråd J. P. Traps erindringer bind 1 Fra fire kongers tid, G. E. C. Gad, 1966
- Merete Wilkenschildt: Kongeligt leksikon, Lindhardt og Ringhof, 2000
