Familien de la Mare til Agersbøl – ofre for religiøs forfølgelse
Nordre Kapel i Sct. Nicolai kirke i Vejle rummer blandt andet fem kister. Den åbne udstillingskiste i empirestil ca. 1840, der for tiden (2024) rummer en fotostat af moseliget Dronning Gunhild og bag ved den en fyrretræskiste i rokokostil indeholdende et ukendt lig, måske en kvinde fra omkring 1775. Desuden ses tre smukke barokkister på rad og række. Dem vil vi se nærmere på nu.
Indholdsfortegnelse
Herregården Agersbøl
De tre næsten ens kister i Nordre Kapel indeholder medlemmer af familien de la Mare fra herregården Agersbøl nord for Vejle, Sindbjerg Sogn, Hedensted Kommune, men indtil 1970 Øster Snede sogn. Oberstløjtnant Kai de la Mare erhvervede Agersbøl i 1681. Ved hans død i 1713 overtog sønnen Hieronimus herregården og ejede den til sin død i 1727. Herefter gik ejerskabet videre til enkefru Pernille de la Mare Jørgensen, der omkring 1746 lod en ny trefløjet hovedbygning opføre. Pernille Jørgensen døde i 1750. Hendes søn Mourits Jørgensen overtog herregården efter sin mor og drev den videre til sin død i 1753. Navnet Agersbøl stammer fra en gammel landsby med samme navn. Herregården nævnes første gang i 1528, den første kendte ejer var adelsmanden, rigshofmester Mogens Gjøe, der anses for at være en af danmarkshistoriens største og rigeste godsejere. Omkring 1595 fik Agersbøl status af herregård. Der har i tidens løb været mange skiftende ejere, og ingen de af oprindelige bygninger eksisterer længere. Martin Ingwersen lod i 1845 den nuværende hovedbygning opføre, og tårnet blev tilbygget i 1884. I dag (2024) ejes herregården Agersbøl af Anders Kirk Johansen.
Huguenotterne
Som navnet antyder var familien de la Mare af fransk oprindelse. De var huguenotter, og de var flygtet fra Frankrig på grund af religiøs forfølgelse.
Huguenotterne var franske protestanter. De var medlemmer af den reformerte kirke, der blev oprettet af Jean Calvin i 1550, og de ønskede at reformere den katolske kirke. Fra 1598 til 1685 var de til en vis grad beskyttede af Nantes-ediktet, der både sikrede dem borgerrettigheder og til en vis grad også trosfrihed og bekendelsesfrihed; men mange huguenotter følte sig under pres og forlod Frankrig. Da ediktet blev ophævet i 1685, kom der en reel flygtningestrøm fra Frankrig til de omkringliggende lande. Mange flygtede til Tyskland, og efterhånden var der også mange huguenotter, der kom til Danmark. Her fik de fra 1681 tildelt visse privilegier. Denne gæstfrihed over for de franske flygtninge skyldtes to ting, dels var huguenotterne kendt for deres flid, nøjsomhed og deres dygtighed indenfor handel og håndværk, og ikke mindst gjorde dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel sin indflydelse gældende. Hun var Christian 5.s dronning, hun var selv medlem af den reformerte kirke, og da hun blev dronning af Danmark, bevarede hun sit medlemskab af den reformerte kirke. Dronningen talte de franske flygtninges sag for kongen og for regeringen. I årenes løb kom mange huguenotter til Danmark, de slog sig især ned i København og Fredericia, og sådan gik det til, at der den dag i dag er efterkommere af de franske flygtninge i Danmark med navne som Herman, Honoré, Dupont og Devantier – og de la Mare.
Familien de la Mare
Kai de la Mares far flygtede med sin familie fra Frankrig til Holsten, senere kom familien til Danmark, hvor de bosatte sig på Vejleegnen.
Kai de la Mare blev født i Koselau i Holsten 15. 3. 1630, han døde i Vejle 28. 6. 1713.
Sønnen oberstløjtnant Hieronimus de la Mare, blev født i Koselau i Holsten 1660. Han døde i Vejle 15.3. 1727.
Begravelserne i Sct. Nicolai kirke
I 1704 betalte familien de la Mare af Agersbøl 100 sletdaler til Sct. Nicolai kirke for at få indrettet Søndre Kapel til begravelseskapel for oberstløjtnant Kai de la Mare. Han døde i 1713. Han blev stedt til hvile i kirkens Søndre Kapel sammen med sine to hustruer, Catarina Elisabeta Sehested, der døde i 1676 og Hedevig Dorthea Buchwald, der døde i 1726. Også flere medlemmer af familien fandt deres hvilested i Søndre Kapel mod god betaling. Således efterlod datteren Marie Elisabeth de la Mare kirken 50 rigsdaler i sit testamente af 1719. Men i 1862 blev familien de la Mares begravelser flyttet til Nordre Kapel i forbindelse med en renovering af kirken, flere kister blev begravet, det smukke smedejernsgitter, der var fremstillet til Søndre Kapel, blev så vidt vides flyttet og tilpasset Nordre Kapel. Kai de la Mares initialer ses på gitterværket: K D L M. Siden 1967 har opstillingen af de tre kister været som nu.
De tre kister ser ret ens ud, ingen af dem har bevaret deres oprindelige kistepynt, måske har familien selv hentet det hjem; men visse optegnelser om indskrifterne på forsvundne effekter er bevaret. Kisterne var oprindeligt beklædt med læder eller fløjl. Den nuværende sorte bemaling stammer fra 1862. Måske var kisterne prydet med krucifikser. Der er tilstrækkeligt med udsmykning tilbage på de gamle kister til, at de kan identificeres.
Catharina Elisabeth Sehested
Første kiste fra venstre indeholder Kai de la Mares første hustru Catharina Elisabeth Sehested, der døde i 1676. Der mangler en kisteplade, hvis indskrift man kender fra optegnelser fra 1759 ”Frue Cathrina Elisabeth Sehested”, datter af oberstløjtnant Hieronimus Sehested til Ottenbyttel og Anne Elisabeth Rantzau, født 1638, ”gift med bemeldte la Mare”, død 1676.
Kai de la Mare
Den midterste af de tre barokkister indeholder oberstløjtnant Kai de la Mare til Agersbøl. Også her er der spor efter en kisteplade hvis tekst findes i optegnelser fra 1759: ”Hr Kay de la Mare”, oberstløjtnant af kavaleriet, herre til Aggersbøl, født 15. marts 1630 på ”Refelau”, død 28. juli 1713. ”Han nedstammede af de for Religionens Skyld fordrevne, og skal der endnu findes af denne Familie i Frankrig. Han fulgte længe krigen og siden giftede sig med en Frøken i Predz-Closter, Catharina Elisabeth Sehested, anden gang med en Buchwalt”. En indskriftsplade på fodenden har følgende tekst: ”Christus ist Mein undt ich bin sein. Key de Lamare Amen” og en anden plade har indskriften: Wie der Hirsch Schreiet Nach Frischen Waser, So Schreiet Meine Seele O Gott Zu Dier”. Det er et citat fra Salme 42 vers 2 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente: ”Som hjorten tørster efter det klare vand, tørster min sjæl efter Gud” (Bibelen 2020).
Hedevig Dorthea Buchwald
Fra den tredje kiste, Hedevig Dorthea Buchwalds kiste, er bevaret en plade med en indskrift, der vidner om familien: ”1. ElterVater Hr. Johan Rathlauw 1. ElterMu(tter) Fr. Emerentz von Buchwalden” (Oversat betyder det: Første oldefar Hr. Johan Rathlauw, første oldemor fru Emerentz von Buchwalden) samt ”2. Elter Vater Hr. Wulff von Alefeldt. 2. Elter Mutter Fr. Emerentz von Rantzow (på dansk: Anden oldefar hr. Wulff von Alefeldt. Anden oldemor fru Emerentz von Rantzow.
En nu forsvunden kisteplade har ifølge en afskrift haft følgende indskrift: ”Frue Hedevig Dorothea von Buchwalt” datter af Jesper Buchwald og Anne Ratleu. Født 1638, gift 1679 med Kai de la Mare, død 1726, 88 år gammel. En indskriftsplade på siden af kisten har følgende tekst: ”Christus Ist meien und Ich bin sein. Hedewig Dorotea von Buchwaldt. Amen”.
Udsmykningen på kapellet
I betragtning af, at familien de la Mare kom til Danmark på grund af religiøs forfølgelse i Frankrig, er det værd at se nærmere på lågerne ind til de la Mares Kapel i Sct. Nicolai kirke. Her er der malet fromme sentenser, vers og små billeder. De er ganske vist istandsat i 1744, opmalede i 1936 og opfriskede i 1967, men stammer oprindeligt fra Søndre Kapel i 1704. Kapellet står normalt aflåst, men over indgangen til kapellet ses følgende indskrift:
”A(nn)o 1704 Loed Hr. Obristlieutnant Key de Lamare til Aggersbøll Dette Begravelse bekoste og Indrette for sig oc sine Arvinger”.
På den ene fløjdør ses følgende indskrift ”Til Guds Ære Kirchens Ziir oc de dødes Æreminde Lod Hr. Rittmester Johan Moldrup Med sin Kiere frue Catarina Elisabeta de Lamare A(nn)o 1744 Dette Begravelse oc Derudi staaende Liig Kister paa nye Male og udstafere”. Maleriet under indskriften viser et grønt landskab. Herover svæver en bedende skikkelse på en sky. Ud af en anden sky rækker en hånd en krone ud frem mod den bedende. Billeder forklares ved et lille vers:
Jeg har været værdens Træl
men nu siger den Far væl
og ved Jesu Naades Gave
vil den ærens krone Have”.
På den anden fløjdør ses et vers, der stammer af Johan Moldrups opmaling i 1744:
”Gud give siællene hvis Legemer her hviile
En Ævig fryd og fræd udi sit himmelrige
See og saa goede Gud i Naade til eenhvær
her efter sættes skal de Maa og komme DER”.
Også under denne indskrift ses et grønt landskab med store skyer. Midt i landskabet står en ridder i rustning og i himlen ses følgende vers:
”For det ævige at Vinde
haver Jeg min Rustning paa
der I stedse Lar mig finde
At min Ondskab Dræbes maa”.
På indersiden af fløjdørene er bemalingen sort og hvid. Også her med korte indskrifter og fromme billeder:
På den ene dør ses en fremstilling af dommedag. De døde står op af deres grave. Engle blæser i trompeter, og Kristus som verdensdommer troner i skyen omgivet af salige. Over maleriet står følgende latinske indskrift: ”Redemptori Gloria, (på dansk: Ære være Frelseren) og på tysk ”Der Gebohren Ist zum Sterben Stehtt auf den Himmel zu Erben”, (på dansk: den, der er født til at dø, skal arve himlen).
På den anden dør er afbildet en rendebane, hvor en mand løber hen imod en engel, der rækker ham sejrskronen. Englen kommer svævende på en sky. Indskriften over billedet er skrevet på latin: ”Credenti et certanti”, (på dansk: til den, der tror og kæmper. Og på tysk: ”Dem der glaubet Reut und streitt, Is die himmelsch Krohn bereitet”, (på dansk: for den som tror, løber og strider er himmerigets krone beredt).
Kaptajn P. N. Moldrup istandsatte kapellet i 1844, og han fortæller i en indskrift på dørens inderside om sin indsats: ”Kapitain P. N. Moldrup takker det alstyrende Forsyn, der ved sin Godhed har ledet min og Familiens Fremtid saaledes, at jeg er blevet givet Kraft til Aaret 1844 at kunde følge min Bedstefaders eksempel ved at restaurere denne Familiebegravelse”.
Krucifikset
På pillen skråt over for prædikestolen er ophængt et krucifiks. Kristusfiguren, som Nationalmuseet daterer til omkring 1700, blev fundet i 1918 i forbindelse med oprydning i de la Mare familiens kapel. Måske har Kristusfiguren oprindeligt været kistepynt på en af familiens kister. En ukendt billedskærer udfærdigede omkring 1936 det nuværende kors. Der er dog usikkerhed om dateringen af krucifikset, det omtales i Vejles Historie bind 1 som senmiddelalderligt.
Den 16-armede malmkrone
I 1707 skænkede oberstløjtnant Kai de la Mare og hans 2. hustru Hedevig Dorthea født von Buchwald en malmkrone med 16 arme til kirken. Den er 107 cm høj, og den kan kendes på den romerske kriger, der med en hellebard i sin højre hånd pryder toppen af kronen. Nederst læses på en dråbeformet kugle følgende indskrift: ”Anno 1707 Hat der Vohlgebohrner Kay de la Mare Obrist Leutnant undt Herr auf Agersbull sambt seine Frau die vohlgebohrne Fr. Hedevig Dorothe geborne von Buchvaldt diese Crone Gott zu ehre und der wedelchen Kirche zur zierd undt nutzen vereret”. Desuden ses indskriften: ”Kay de la Mare og Hedevig Dorothe geborne Buchvaldt” samt begge ægtefællers våbener. På dansk: ”I 1707 har den velbyrdige Kai de la Mare, oberstløjtnant og herre til Aggersbøl med samt sin velbyrdige frue Hedevig Dorthea, født von Buchwald, givet denne krone Gud til ære og Vejle Kirke til pryd og nytte”).
Som det ses af ovenstående, var der ikke en fast måde at stave stednavne og personnavne på, derfor staves de samme navne på flere forskellige måder.
Kilder
- Arffmann, Birgitte: Kirkerne i Vadestedet. Byhistorisk Forlag, Vejle 2018 side 45-47
- Hattinger-Jacobsen, J.: Landsby og herregård. Vejle Amts Aarbog 1950. Vejle Amts Historiske Samfund side 23-42
- Kirkerne i Vejle. Nationalmuseet 2005 side 125-26, 153-154 og 171-180
- Petersen, C. V. Vejle Bys Historie 1327-1927. Schweitzers Bogtrykkeri 1927 side 173-174
- Roussell, Aage (red.) Danske Slotte og Herregårde. Hassings Forlag København 1967 bind 15. Agersbøl af Mogens Lebech side 311-320
- Vejles Historie. Fra vadested til by. Vejle Kommune 1997 side 85
Birgitte Arffmann februar 2024
