Hans Daugaard
Fra VejleWiki
Hans Jacob Nicolai Daugaard.
Apoteker. Født 20. april 1855. Død 9. april 1936.
Født i Randers, hvor han lærte på Løveapoteket 1871-1878.
Dernæst plads på Helms' Apotek i Horsens og Frederiksbjerg Apotek i Aarhus, i 1882 i London, hvor han var med til at anlægge en gærfabrik. Her var han dog kun i kort tid.
I 1883 købte han Løveapoteket i Randers, og i 1889 købte han så Løveapoteket i Vejle, bevilling 27. januar 1890. Han drev apoteket, indtil han solgte det i 1907. Derefter vendte han tilbage til sit gamle apotek i Randers.
Den 25. februar 1908 Ridder af Dannebrog.
Medlem af Vejle Byråd 1897-1908.