Jelling Kvindevalgretsforening

Den 31. august 1873 blev Den frie kvindelige Forening stiftet i København. Den socialistiske forening havde til hovedformål ”1. at samle en Kapital til de fængslede Arbejderførere [stifterne af Den Internationale Arbejderforening for Danmark (1871), Louis Pio (1841-98), Harald Brix (1841-81) og Paul Geleff (1842-1928), var blevet fængslede efter det såkaldte Slaget på Fælleden i maj 1872]; 2. at virke hen til at forbedre Kvindens Stilling i Samfundet; 3. at understøtte Medlemmerne under Sygdom og andet Uheld” (Socialisten 02.09.1873). Tjenestepige på Frederiksberg, Emilie Charlotte Wulff, holdt i januar 1874 et foredrag i foreningen, hvor hun skildrede den fattige kvindes kamp for tilværelsen fra vugge til grav. Senere samme år tog hun på foredragsturne i provinsen. Det kom ikke til at gå stille af sig. Det er svært at sige, om det var hendes socialistiske kampbrøl eller hendes kvindesagsforsvar, der rystede Venstre- og Højrepressen mest. Sidstnævnte handlede bl.a. om tjenestepigernes slavelignende forhold og kvinders manglende stemmeret og valgbarhed. Hun var hverken bange for at kritisere kongen, kirken eller regeringen. Set med nutidens øjne havde hun helt sikker mange gode pointer, men selvom mange kvinder overværede hendes foredrag, så var der også mange af samtidens kvinder, som ikke bakkede op om hendes synspunkter. Jyllandsposten forsøgte at underminere hendes autoritet ved at fokusere på hendes udseende.

Kvinderne i særlig København og købstæderne stiftede mange andre foreninger op gennem 1800-tallet – alt lige fra børneasyler til Dansk Kvindesamfund (stiftet 1871), Det Kvindelige Arbejderforbund af 15.11.1885, Kvindevalgretsforeningen (stiftet 1889), foreninger til støtte for hedningemissionen m.fl. Lov om tilsyn med plejebørn af 20.04.1888 betød, at mange kvinder blev en del af tilsynene med plejebørn, og dermed fik prøvet kræfter med andre offentlige embeder end jordmoderembedet. Stærke kvinder forsørgede også sig selv som lærerinder og selvstændigt erhvervsdrivende. Kravet om stemmeret og valgbarhed til kvinder blev ved med at vokse. I 1905 var lærerinde Olga Knudsen (1865-1947), Vejle, med til at danne Vejle Kvindeforening, der kæmpede for kvinders ret til at få del i den politiske ledelse af landet.

I november 1907 blev Landsforbundet for Kvinders Valgret dannet. Johanne Rambusch (1865 – 1944) blev valgt til formand. Olga Knudsen fra Vejle sad i bestyrelsen. Den 20. april 1908, vedtog Rigsdagen loven om kvinders valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og byråd. Loven gav fortsat ikke kvinder valgret til Rigsdagen, derfor fortsatte kvindekampen. Flere landsogne i Vejle Amt fik kvindevalgretsforeninger i disse år.

Anna Mørk blev født 26.09.1873 i København. I 1898 blev hun gift med missionær og seminarieforstander Ulrich Peter Christian Nissens søn, Olaf Emil Nissen (f. 31.05.1859 på Grønland). Olaf Emil Nissen havde gjort karriere som korporal i 9. bataillon og senere løjtnant inden han gjorde karriere i postvæsenet. I Folketællingen 1901 boede postekspedient Olaf Emil og hustru, lærerinde Anna Nissen, på kommunens aftenskole på 3. sal i Jeppe Tang Andersens (1828-1904) Blaagaard Seminarium i hovedstaden. I 1908 flyttede ægteparret til matr.nr. 8v i Jelling. Olaf Emil kunne nu kalde sig postfuldmægtig/postmester. Anna Nissens titel var husmoder – men som det var kutyme, blev hun officielt altid tiltalt efter ægtemanden, nemlig: Fru postmester Nissen. Ægteparret havde råd til at holde en tjenestepige, og derudover boede enken Anna Mørk (f. 10.03.1849) hos dem. I 1910 tog Anna Nissen initiativ til dannelsen af Jelling Kvindevalgretsforening.

”Foredrag om Kvindesagen. Fru Rambusch, Sjørup, talte i Aftes paa Jelling Seminarium om Kvindesagen. Der et gammelt Ord, som siger: Manden og Hunden maa gerne gaa i Byen, men Konen og Katten skal blive hjemme. Vi Kvinder har imidlertid begyndt at føle, at ogsaa vi har en Gerning udenfor de fire Vægge. Kvindernes Stilling i Samfundet er en udmærket Kulturmaaler. Men det er egentlig først, efter at den franske Revolution har fastslaaet Folk Individets Ret, at der jævnlig har hævet sig Røster til Gunst for Kvindens friere Stilling i Samfundet. En Kvindeorganisation findes først i Midten af forrige Aarhundrede. De egentlige Kvindebevægelser faar først Fart i Amerika, men for Tiden er dog Australien den Verdensdel, hvor Kvinderne har de største Rettigheder; der er de ligestillede med Mændene. Det er oprindelig Afholdsbevægelsen, der har givet det største Stød til Kvindernes politiske Stemmeret. Europa staar endnu langt tilbage. Blandt de europæiske Lande staar Finland som Nr. 1 med Hensyn til Kvindernes politiske Stemmeret, og Norge som Nr. 2. Ogsaa her i Danmark kunde det synes, at Kvinderne havde en Del Rettigheder: Vi kan saaledes nævne Stemmeret til 1) Menighedsraadene (der jo nu ikke betyder noget), 2) Værgeraad, 3) de kommunale Hjælpekasser og 4) de egl. kommunale Valg. - Vi har jo dog kun faaet Rettigheder, som vi mangler Midler til at forsvare. Og det er altid bedst, naar man har Midler i Hænde til at bestemme sin Plads i Samfundet. Hvortil vil Kvinden bruge sin politiske Ret? spørges der. Vi kan svare, at vi i intet Tilfælde ikke vil have den for at skabe os mere Lykke eller Magt. Vi vil for det første opnaa at komme af med det anden Klasses Stempel, som vi ifl. Grundlovens Paragraf 30 har paa os; thi nævnte Paragraf sætter os i Klasse med dem, der ikke kan og ikke vil arbejde for Samfundet. Den Gerning at passe Hjemmet og at opdrage den ny Generation, trænger vi til at faa respekteret og udviklet ved Borgerret i Samfundet. Vi trænger til Selvtillid og Ansvarsfølelse. Mændene har mange Betænkeligheder og mange Indvendinger overfor Spørgmaalet om Kvindens politiske Ret. Har Mændene mange Indvendinger, saa har dog - hvor utroligt det end lyder - Kvinderne endnu flere. Kvindens Stilling for Øjeblikket opdrage hende til enten at blive Slave eller Tyran. Vi Kvinder skal organisere os. Vi maa bort med Ligegyldigheden, thi den har aldrig formaaet at skabe Samfundsværdier. Fru Rambusch fortalte til Slut om den store Fremgang Landets mange Kvindevalgretsforeninger har og gav - efter Opfordring - Oplysninger om, hvorledes slige Foreninger dannes. Fru Postmester Nissen, der havde indbudt til Mødet, takkede Taleren samt foreslog at man skulde gøre Forsøg paa ogsaa at danne en Kvinde-Valgretsforening i Jelling. Der indtegnedes ved Mødets Slutning 10 Medlemmer”. Vejle Amts Folkeblad (10.01.1910)

Kvindevalgretsforeningerne var for både mænd og kvinder. Seminarieforstander Hemming Skat Rørdam (1872-1925) valgtes til ordstyrer på Jelling Kvindevalgretsforenings første generalforsamling den 1. juni 1910 på Jelling Statsseminarium. Forinden havde han holdt et foredrag om I.C. og Elisabeth Hostrup. På generalforsamlingen vedtog man love for foreningen og valgte Fru Nissen, Fru Ingrid Skat Rørdam, Fru Elise Kjær, Fru gårdejer Jensen, Ildved, lærerinde Frk. Kristiansen, Fru Blem og seminarielærer Vernersen til bestyrelsen. Anna Nissen blev efterfølgende valgt til formand. Hemming Skat Rørdam blev valgt til revisor.

I september bortloddede Jelling Kvindevalgretsforening et ”meget smukt Maleri (Motiv fra Faarup Sø), udført og skænket til Forening af Fru [seminarielærer] Marius Sørensen, Jelling” (VAF 16.09.1912). Alle lodsedler blev solgt, så der indkom 300 kr. og 50 øre, som foreningen ville benytte til oplysende foredrag. Den lykkelige vinder af maleriet blev gårdejer Jep Müller, Jelling. Maleriet havde i ugen op til bortlodningen været udstillet hos kunsthandler Chr. Hansen i Vejle. Anna Nissen takkede Fru seminarielærer Sørensen for maleriet på foreningens generalforsamling i oktober 1912 (VAF 25.10.1912).

De fleste med interesse for Jellings historie har hørt om Hemming Skat Rørdam. Hans hustru, Ingrid Skat Rørdam (f. 26.05.1874 i Odense), var en ligeså spændende personlighed. Hun tog ligesom manden meget aktiv del i sognet og foreningslivet. Hun var bl.a. formand for Jelling Sogns Sygeplejeforening, formand for Vejle Amts Sygeplejeforening, og hun overtog posten som formand for Jelling Kvindevalgretsforening. Olaf Emil og Anna Nissen flyttede til Gørløse Sogn. Her døde Olaf Emil Nissen den 20. september 1921.

Som formand var Ingrid Skat Rørdam med til at arrangere flere foredrag bl.a. sammen med andre lokale foreninger og statsseminariet. Et par eksempler kan nævnes:

VAF (24.04.1913) bragte et meget langt referat fra Jelling Kvindevalgretsforenings foredrag med professorinde Michelet fra Kristiania som taler.

”Jelling Kvindevalgretsforening, Dansk Missionsselskabs Kvindeforening og Jelling Sygeplejeforening indbydes til Møde paa Seminariet Fredag d. 29. ds., Kl. 8. Frk. Forchammer, København, fortæller om Danske Kvinders Nationalraad. Ingrid Skat Rørdam”. VAF (28.08.1913). VAF (30.08.1913) bragte et langt referat fra mødet, hvor Ingrid Skat Rørdam opfordrede til, at Jelling Kvindevalgretsforening, Jelling Sygeplejeforening og Dansk Missionsselskabs Kvindeforening i Jelling blev sammensluttet og valgt ind i Danske Kvinders Nationalråd.

”Torsdag d. 29. Jan. Kl. 8, taler Missionær Frk. Rasmussen (fra Frk. Holst’s Lægemission) i Seminariets Musiksal. Adgang for alle! For Jelling Kvindeforening: Elisabeth Boye. For Jelling Kvindevalgretsforening: Ingrid Skat Rørdam”. VAF (27.01.1914).

”Jelling Statsseminarium og Jelling Kvindevalgretsforening. Lørd. d. 13. Febr., Kl. 8¼, Foredrag med Oplæsning af Professor Vilh. Andersen”. VAF (10.02.1915).

Ved sognerådsvalget i foråret 1913 forsøgte Jelling Kvindevalgretsforening at få valgt en kvinde ind i Jelling Sogneråd. Det lykkedes akkurat ikke (VAF 01.11.1913).

1. Verdenskrig betød, at foreningen holdt igen med aktiviteterne. Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en revision af grundloven. Kvinder fik nu omsider lov til at være med til at bestemme, hvem der ledede landet. Vejle, Jelling og Bredstens Kvindevalgretsforeninger holdt d. 24. januar 1916 en stor sejrsfest i Vejle Haandværkerforenings lokaler, hvor Ingrid Skat Rørdam var blandt 12 mandlige og kvindelige deltagere fra Jelling (VAF 25.01.1916). Herefter opløstes kvindevalgretsforeningerne. En flok af Jellingborgere – kvinder som mænd – havde gjort deres til, at vi fik et mere demokratisk Danmark.

Kilder

Vejle Amts Folkeblad (31.05.1910, 13.03.1915, 19.11.1918 Ingrid Skat Rørdam).

Kolding Folkeblad (24.09.1920 Ingrid Skat Rørdam).

kvinfo.dk – Johanne Rambusch.

Jelling Folketælling 1911 matr.nr. 8v Jelling by. Opsl. 89.

Udenbys Klædebo Kvarter, København, Blågårdsgade 15, Folketælling 1901 Olaf Emil Nissens husstand.

Kirkebog Gørløse Sogn – død 20.09.1921 fhv. postmester Olaf Emil Nissen.