Julie Boldsen

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Flere arkiver har bevaret fotografier taget af Julie Boldsen. Portrætfotografier var det der gav smør på brødet, men hun tog også fotografier fra Vejle-egnens skønne omgivelser. Her er et af hendes ældst bevarede fotos fra Vejle forestillende Vejle Vejrmølle. Vindmøllen brændte i 1892. Foto: Vejle Stadsarkiv


Modsat så mange andre fortjenstfulde Vejle-kvinder gik Julie Boldsen ikke helt i glemmebogen efter sin død. Det skyldtes udelukkende hendes virke som fotograf. Hun var dog meget mere end blot en fremragende fotograf.


Opvækst

I 1856 købte de hidtidige forpagter af Fogedgården i Rold Sogn og den tilhørende vindmølle, ægteparret Hans Christian Boldsen (f. ca. 1822 i Mellerup) og Ane Marie f. Uhrenholdt, den store proprietærgård for 25.000 rigsdaler. I Folketællingen 1860 boede ægteparret med deres fire børn Augusta Emilie (f. 1851), Sophus Christian (f. 1853), Frederik Gerhard (f. ca. 1856) og Julie Theodora Boldsen (27.10.1858), en guvernante, en avlsforvalter, en mejerske og 10 tjenestefolk på Fogedgården.

Ægteparret Hans Christian og Ane Marie Boldsen fik i oktober 1860 pigen Maria Dorthe Boldsen. Den 13. august 1861 blev familieidyllen brudt, da den næsten otte år gamle Sophus Christian Boldsen mistede livet. Ægteparret havde ikke megen tid til at sørge. De fik i feb. 1862 pigen Dagmar Boldsen.

Den 2. april 1866 gjorde Hans Christian Boldsen sin søn Sophus Christian selskab i evigheden. Enken Ane Marie Boldsen drev proprietærgården videre med bl.a. hjælp fra slægtningen Christian Nielsen Boldsen (f. ca. 1840). Den 29. april 1876 kunne bl.a. Middelfart Avis meddele, at Ane Marie Boldsen nu havde solgt Fogedgården: ”Eiendomshandel. Fogedgaarden ved Arden Station med et Tilliggende af omtrent 15½ Tdr. Hartkorn, en hollandsk Vindmølle samt 2 Leiehuse, er af Enkefru Boldsen, med Forbehold af et Hus og en Byggegrund, solgt til Proprietær A.B.C. Petersen af Kolding for 110,000 Kr. I Kjøbet medfulgte 50 Køer, og Eiendommen tiltrædes 1ste Mai”.


Fotograf

Julie Theodora Boldsen måtte ud og skabe sin egen tilværelse. Hun flyttede på et tidspunkt til Ribe, hvor hun blev asylbestyrerinde, enkefru Hauschildts, medhjælper på Dronning Louises Børneasyl. I Folketællingen 1890 boede enkefru Hauschildt datter, fotograf Bodil Hauschildt (1861-1951), også på asylet. Hun overtog samme år Mathilde Bruuns Atelier i Gravsgade i Ribe. Måske var det Bodil Hauschildt som inspirerede Julie Boldsen til at blive fotograf?

Siden fotografiet kom til Danmark i 1840’erne havde fotografbranchen været domineret af mænd, men mindst 10% af de ca. 4.000 professionelle danske fotografer 184x-1920 var kvinder. Efter et ophold på Fanø kom Julie Boldsen i 1891 til Vejle. Hun blev samme år i september medlem af Dansk fotografisk Forening. I Vejle lejede hun en lejlighed i Torvegade 368 af buntmager Hansen og åbnede her sit fotografiske atelier: ”Mit fotografiske Atelier, Torvegade 368, Vejle, elegant udstyret med det nyeste paa Fotografiens Omraade anbefales Publikum. Smukke og holdbare Fotografier i alle Størrelser. Fotografering af Interieurs. Til Efterbestillinger bedes medbragt et Billede. Julie Boldsen” (VAF 14.11.1891). Den lille håndfuld mandlige fotografer i Vejle havde fået sig en absolut værdig konkurrent. Julie Boldsen forstod sig på markedsføring, var en dygtig fotograf og holdt sig altid opdateret med de nyeste påhit indenfor sit fag.


Den 15. januar 1893 havde Julie Boldsen nær mistet sin lejlighed: ”En mindre Ildløs opstod i Gaar Morges i Bundtmager Hansens Ejendom i Torvegade. Det var i Fotografinde Julie Boldsens Lejlighed, hvor en Pige var beskæftiget med at fyre i Kakkelovnen; under dette Arbejde faldt Risten ud, og Ilden, som herved faldt paa Gulvet, antændte et Fag Jute-Portierer [o.a. gardiner], som ødelagdes. Paa Pigens Anskrig kom bl.a. Bundtmager Hansen til, og da der ikke var Vand at faa, kastede han noget Tøj over Ilden, hvorved denne kvaltes. Brandsprøjten kom strax til Stede; ligeledes mødte Stationssprøjten, men denne kom ikke til Anvendelse” (VAF 16.01.1893).


I de første år holdt Julie Boldsen sit atelier åbent alle ugens syv dage: ”Mit fotografiske Atelier, - 368 Torvegade 368 – der stadig forsynes med det nyeste paa Fotografiens Omraade, anbefales Publikum. Aabent fra 9-7. Søndag 9-2. Julie Boldsen” (VAF 12.06.1893). Gennem årene indrykkede hundredvis af annoncer i de lokale aviser for sit atelier og de mange nyskabelser, hun indførte.


”Emulsionsbilleder, billigere og meget smukkere end Kultegninger, leveres i alle Størrelser fra mit Atelier. Se Skiltet i Gangen. Julie Boldsen, Fotograf Torvegade 26”. VAF (20.08.1896).


Hun samarbejdede også med fjordbyens andre fotografer: ”Undertegnede Fotografer i Vejle bekendtgør herved, at vi fra Dato kun udleverer Billeder fra vore Forretninger mod kontant Betaling. Prøvebilleder tages ikke tilbage, Vejle den 1. Juni 1897. Julie Boldsen, L. Busk, I.P. Rosenquist Hansen, H.P. Jensen” (VAF 28.06.1897).


”Camé-Fotografier, det nyeste paa Fotografiers Omraade, leveres i elegant, kunstnerisk Udførelse fra mit Atelier: Torvegade 26. Julie Boldsen”. VAF (18.04.1898).


Den 4. juni 1900 flyttede Julie Boldsen sit fotografiske atelier til Torvegade 8 lige overfor Hotel Royal: ”Fra 4. Juni, 2. Pinsedag, er min Forretning flyttet op i mit nye, elegante og tidssvarende Atelier i Hr. Konditor Boisens Ejendom, Torvegade 8 (3. Sal, Hovedindgangen i Gaarden). Fotografier leveres som hidtil i alle Arter fra Visitkort til Legemsstørrelse,. Særlig egner Atelieret sig, paa Grund af sin Størrelse, til Fotografering af store Grupper, Interiører, Ejendomme og Industrigenstande fotograferes paa Bestilling. Julie Boldsen, Fotograf” (VAF 05.06.1900). Vejle Amts Folkeblad omtalte kort flytningen d. 26. juni 1900: ”Fotograf Frk. Julie Boldsen, der fornylig er flyttet ind i sit nye Atelier i Konditor Boiesens Ejendom, har bragt noget ganske nyt frem paa det fotografiske Omraade. Det bestaar i Broscher, Slipsenaale, Manchetknapper osv., hvorpaa anbringes Fotografier. De os foreviste Prøver er særdeles nydelige, og Fotografierne udmærket klare, og de fikse Smaating egner sig udmærket til Presenter. Frk. Boldsen har ligeledes bragt nogle smukke Platter, hvorpaa anbringes Fotografier, i Handelen. De udmærker sig, ligesom de forannævnte Smaating, ved deres Prisbillighed”.


Vejle Købstad havde i noget tid haft problemer med vandforsyningen, og både sommer og vinter kneb det med at få vand op til tredje sal i Torvegade 8 til næringsbrug. Julie Boldsen klagede sin nød til Vejle Byråd. Den 1. oktober 1902 indviede Vejle Købstad en ny pumpestation ved udløbet af Mølholmsdalen. To 10 hestes gasmotorer med tilhørende pumpemaskiner sikrede nu Vejles vandforsyning, men Julie Boldsen fik stadig ikke nok vand til næringsbrug.


Det første år i Torvegade 8 kneb det også med belysningen i Torvegade 8 i de for fotografer så travle juledage. Det problem blev løst de næste år: ”Uden Hensyn til Vejret fotograferer jeg i de mørke Dage og om Aftenen til Kl. 10 ved kunstigt Lys. Billederne garanteres lige saa smukt belyst som i bedste Dagslys. Julie Boldsen, Torvegade” ( (VAF 14.12.1901) & ”Fotografering udføres uden Hensyn til Vejret, i de mørke Dage ved elektrisk Lys. Mine Kunders Julebestillinger udbedes i Tide. Telf.Nr. 386. Julie Boldsen, Fotograf, Torvegade 8” (VAF 28.11.1905).


”Priserne paa mine Fotografier har jeg nedsat, saa de herefter leveres 1 Kr. billigere end før pr. Dusin. Visitkort 1 Kr. billigere pr. 2 Dusin. Kabinet i samme gode Udførelse som hidtil. Forstørrelser leveres i bedste Udførelse, moderate Priser. Julie Boldsen, Torvegade 8”. VAF (13.06.1903).


I 1906 var der hele 8 fotografer i Vejle. De koordinerede deres åbningstider: ”At vore Ateliers herefter lukkes hver Søndag Kl. 2, meddeles herved det ærede Publikum. Skærtorsdag, Langfredag samt Paaskedag lukkes hele Dagen. Julie Boldsen. Hans Albjerg. H.P. Jensen. Ditlev Nissen. J. Jørgensen. R.K. Larsen. Hammer. Rosenquist-Hansen lukker hele Søndagen” (VAF 24.03.1906).


Fotografering var heller ikke kun for professionelle fotografer. Ovennævnte R.K. Larsen solgte fra sin forretning i Grønnegade 13 amatørapparater fra fem kr.


Den 1. juni 1908 afhændede Julie Boldsen sin forretning: ”Fra 1. Juni har jeg afstaaet min Forretning til Hr. Fotograf Axel Lindstrøm. Idet jeg takker mine Kunder i Byen og paa Landet for den mod mig i Aarenes Løb udviste Velvilje, anbefaler jeg dem min Efterfølger paa det bedste. Julie Boldsen, Fotograf, Vejle. I Henhold til ovenstaaende tillader jeg mig fremtidig at anbefale mig til Publikum med fotografisk Arbejde af enhver Art. Ærbødigst Axel Lindstrøm, Fotograf” (VAF 18.05.1908).


Vejle Kvindeforening / Vejle Kvindevalgretsforening

I anden halvdel af 1800-tallet blev der stiftet flere kvindeforeninger i særligt København bl.a. Dansk Kvindesamfund (1871) og Kvindevalgretsforeningen (stiftet 1889).

Det vakte landsdækkende opsigt da Politisk Kvindeforening blev stiftet i København ved årsskiftet 1904/05. Foreningens formål var ligesom Kvindevalgretsforeningen at virke for kvinders politiske rettigheder.


Den 27. nov. 1905 var Julie Boldsen med til at stifte Vejle Kvindeforening på et møde i Hotel Royals lille sal. Det var en filial af Politisk Kvindeforening i København. Den første bestyrelse bestod af: Olga Knudsen (formand), fotograf Julie Boldsen (næstformand), fru herredsfuldmægtig Bruun, fru guldsmed H. Guldbrandsen, kommunelærerinde Thyra Skou og seminarielærerinde frk. Kruse (Social-Demokraten 11.01.1905 & VAF 28.11.1905).


15. okt. 1908 vedtog man at mænd også kunne optages i foreningen. Dette var måske medvirkende til at man begyndte at kalde foreningen for Vejle Kvindevalgretsforening.


Vejle Kvindeforening/Vejle Kvindevalgretsforening holdt et hav af foredrag om primært forskellige emner indenfor kvindesagen. Et foredrag der stak ud var Fru Post foredrag: "Tankens Magt" d. 22. april 1914 i Haandværkerforeningen, hvor Fru Post "paaviste ved Eksempler, at Mennesker virkelig lod sig paavirke af andre gennem Tankeoverføring" (VAF 23.04.1914).


Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en revision af grundloven. Kvinder fik nu omsider lov til at være med til at bestemme, hvem der ledede landet. Julie Boldsen var naturligvis med i Vejle-delegationen i Danske Kvinders Valgretstog (Kvindetoget), hvor et sted mellem 12.000 og 20.000 kvindesagsforkæmpere fejrede kvinders politiske valgret: ”Kvindernes Grundlovstog. Byraadsmedlem, Frk. Olga Knudsen, Frk. Boldsen og Lærerinde, Frk. Christine Plov deltager i Kvinderes Grundlovstog den 5. Juni i København som Repræsentanter for Vejle Kvindevalgretsforening” (VAF 03.06.1915). Efter grundlovsrevisionen blev kvindevalgretsforeningerne nedlagt.


9. nov. 1915 opløstes også Vejle Kvindevalgretsforening. Samtidig stiftede medlemmerne i stedet en Vejle-afdeling af Dansk Kvindesamfund (Dansk Kvindesamfund var stiftet i 1871 på initiativ af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer):


”Dansk Kvindesamfunds Vejle Kreds holdt i Aftes paa Grand Hotel et konstituerende Møde for at vedtage Love og vælge Bestyrelse. Frøken Boldsen bad velkommen, og efter at Fru. Eriksen var valgt til Ordstyrer udtalte Frk. Boldsen, at hun fandt det nødvendigt, at Kvinderne samledes i en Organisation, og da Kvindevalgretsforeningen var opløst havde hun tænkt at danne en Kreds indenfor Dansk Kvindesamfund. Det var i den Anledning, der var sammenkaldt til Møde. Frøkenen oplæste et Udkast til Lovene, hvis første Paragraf lyder saaledes: Dansk Kvindesamfunds Opgave er at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde, at arbejde for Gennemførelsen af Kvindes fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat, at forbedre Kvinders og Børns Kaar særlig ad Lovgivningens Vej. Efter nogen Drøftelse vedtoges Lovene enstemmigt. Man skred derefter til valg af Bestyrelse, hertil valgtes Frk. Boldsen, Frk. Wange, Fru Brieghel-Müller, Frk. Egeberg og Frk. Laura Herskind. Fru Brieghel-Müller takkede med Forsamlingens Tilslutning Frk. Boldsen for hendes store Arbejde for Kvindesagen. Kredsen begynder med 38 Medlemmer”. VAF (09.12.1915).


Julie Boldsen var en af de helt store drivkræfter i såvel Vejle Kvindeforening/Vejle Kvindevalgretsforening samt afløseren Dansk Kvindesamfund Vejle-afdeling. Hun var i mange år kasserer for Kvindevalgretsforening, senere blev hun formand for Dansk Kvindesamfunds Vejle-afdeling, hun indskrev nye medlemmer, deltog i hovedorganisationernes årsmøder, holdt åbnings- og afslutningstalerne ved foreningernes mange foredrag og skrev læserbreve til aviserne. Måske var det også hende som stod bag artiklen ”Kvinden som grebes i Ægteskabsbrud” i »Kvinden og Samfundet« (15.04.1914)?.


Som et eksempel på et af Julie Boldsens læserbreve kan gengives et læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad d. 27. marts 1916:


”Dansk Kvindesamfund. Den Glæde, som vi kvinder følte os gennemstrømmet af, da vi den 6. Juni 1915 endelig fik den Valgret, som vi saa længe havde kæmpet for, er der blevet lagt en ret følelig Dæmper paa. Som sædvanlig skal vi igen til at øve os i Taalmodighed, indtil Mændene en Gang ad Aare finder det forsvarligt at drage Grundloven frem af det smukke Sølvskrin, i hvilket den ligger saa sikkert forvaret. Kvinderne kan imidlertid benytte Ventetiden til at udfinde de svage Punkter i vor nuværende Lovgivning, saa de er godt forberedte til at tage Kampen op, naar det gælder om at faa dem forbedrede. Dansk Kvindesamfund har i sit Blad Kvinden og Samfundet foreløbig afgivet følgende ti Punkter, som trænger til Revision. Dansk Kvindesamfunds Formaal er at skaffe Kvinder fuld Ligestilling med Mænd i vor danske Lovgivning. Det er ikke opnaaet ved Junigrundloven af 1915. 1) Kvinder er endnu ved Lov udelukkede fra de fleste af Statens og Kommunens Embeder og Stillinger. 2) Kvinder lønnes baade indenfor Skolevæsen og de offentlige Kontorer efter en lavere Lønskala end Mænd. 3) Kvinder har ikke Adgang til Statens Seminarer og maa derfor betale deres Læreruddannelse betydelig dyrere end Mænd. 4) Kvinder kan ikke blive indvalgte i Skolekommissioner uden i Egenskab af Sogneraadsmedlemmer. 5) Gift Kvinde er baade i formueretslig Henseende og som Moder uden Raadighed og Bestemmelsesret med mindre hun har Særformue eller driver Selverhverv, som ikke tjenes ved Fællesboets Midler. 6) Gift Kvinde betaler ikke selvstændig Skat, selv om hun har Særeje eller driver Selverhverv, og er derfor udsat for, at Ægtefællen, ved at undlade at betale Skatten berøver hende kommunal Valgret og Valgbarhed, da denne er afhængig af Skatteydelsen. 7) Gift Kvinde kan ikke løse Næringsbevis. 8) Gift Kvinde mister sin Indfødsret, hvis hun ægter en Mand, som ikke har Indfødsret, og hun fortaber følgelig sin Valgret og Valgbarhed, kan ikke beklæde Embeder og ikke oppebære offentlig Understøttelse. 9) Gift Kvinde kan ikke komme i Besiddelse af en af Statens Husmandslodder, med mindre hun har ejet en saadan før hun blev gift, og den Mand hun ægter ikke har nydt offentlig Understøttelse og kan fremlægge Attester for Ædruelighed og hæderlig Vandel. 10) En Enke kan ikke hensidde i uskiftet Bo med mindre der beskikkes hende en Værge. Dansk Kvindesamfunds Formaal er bl. a. at skaffe Kvinder fuld Ligestilling med Mænd i den danske Lovgivning. Dette er ikke opnaaet med Valgretten alene, der maa Arbejde til. Derfor kan Kvinder ikke nøjes med at melde sig ind i de politiske Partier. Om Maalet engang skal naas, maa de samtidig vedblive at staa samlede indenfor den Organisation, hvis Opgave det er at faa Kvindens Særstilling i Samfundet ophævet. Derfor maa Dansk kvindesamfund ogsaa vedblive at bestaa. Julie Boldsen”.


Den meget vigtige Vejle Kvindeforening/Vejle Kvindevalgretsforening fortjener en dag at blive underkastet en historisk undersøgelse. Man kan finde talrige annoncer og referater i Vejle-aviserne fra foreningens mange arrangementer inkl. Kvindevalgretsforeningernes Landsmøde i Vejle 10-11. juli 1909.


Dansk Vegetarisk Forening Vejle-afdeling

Dansk Vegetarianerforening blev stiftet i slutningen af 1896. For mange af tidens vegetarer handlede det ikke kun om at holde sig fra at spise kød men også om at holde sig fra spirituøse drikke. Folkesundhed og lavere leveomkostninger ved at spise vegetarisk blev også gang på gang bragt op.


Vejle Amts Folkeblad bragte den 28. juni 1904 en annonce for et 14 dages vegetariansk kogekursus i Hr. doktor Sonnes stuelejlighed, Dæmningen efter Skodsborg Sanatoriums metode. Den 8. oktober 1904 bragte avisen en annonce for et nyt vegetariansk kogekursus.


Den 27. april 1908 var 150 mennesker – primært kvinder – samlet i Haandværkerforeningens lille sal for at lytte til Fru Deichmanns vegetarforedrag. Foredraget sluttede med en opfordring til at tilmelde sig et kursus i vegetarisk kogekunst i Vejle ved Fru Marie Schrøder, København. Efter dette kursus ville man oprette en Vejle-afdeling af hovedforeningen, der nu hed Dansk Vegetarisk Forening (VAF 28.04.1908).


Der skulle dog gå over fire år, inden Dansk Vegetarisk Forening Vejle-afdeling blev oprettet: "I Forbindelse med dansk vegetarisk Forenings Aarsmøde dannedes i Gaar en Afdeling af Foreningen her i Vejle. Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Frk. Boldsen, Havneingeniør Petersen og Redaktionssekretær Lorentzen" (VAF 12.08.1912).


Frk. Julie Boldsen var formand for Dansk Vegetarisk Forening Vejle-afdeling (VAF 05.08.1918). Foreningen arrangerede bl.a. foredrag og vegetariske kogekurser (VAF 21.11.1912 & 29.10.1913 & 01.10.1915). Ligesom ved Vejle Kvindevalgretsforenings foredrag var det Julie Boldsen som holdt indlednings- og afslutningstalerne ved foreningens foredrag.


Foreningen Dansk Arbejde

I 1908 blev Foreningen ”Dansk Arbejde” stiftet ”for at gøre Propaganda for dansk Arbejde, saa Forbrugerne ikke, hvor Pris og Kvalitet er den samme, køber udenlandske Varer, men danske” (Berlingske Tidende 03.07.1908). Året før havde Danmark indført for ca. 100 mio. kr. mere, end der var eksporteret. Den 17. juni 1909 blev der afholdt et agitationsmøde for Foreningen ”Dansk Arbejde” i Vejle i teatrets store sal. Alle byens og omegnens pinger var med til at indkalde til mødet inkl. Julie Boldsen. 150 mænd og kvinder mødte op til mødet, der sluttede med en opfordring til at danne en Vejle-afdeling af foreningen. Inden årets udgang var Foreningen ”Dansk Arbejde” Vejle-afdeling dannet. Foreningen eksisterede i flere årtier.


Fredsforeningen

Den 6. januar 1877 afholdtes et offentlig møde i København vedr. ”Det danske Arbejderpartis Tilslutning til Arbejdernes Fredsforening i England” (Social-Demokraten 06.01.1977). Forening for Danmarks Neutralisering blev stiftet i 1882 i Rigsdagen efter en henvendelse fra den i London stiftede Internationale Forening for Voldgift og Fred. Den skiftede i 1885 navn til Dansk Fredsforening. Medstifter og formand for den danske fredsforening, folketingsmand for Venstre, officer, lærer, forfatter, kvindesagsforkæmper m.v., Fredrik Bajer (1837-1922), afholdt anden påskedag 1890 en tale om fredssagen på Kolding Højskolehjem. Herefter blev der stiftet en kreds for Kolding og Omegn. Først i 1893 fik Vejle en afdeling af Dansk Fredsforening. Det skete efter et foredrag på Vejle Rådhus af freds- og kvindesagsforkæmperen Johanne Meyer.


Julie Boldsen engagerede sig i Dansk Fredsforenings Vejle-afdeling. Den 16. maj 1911 skrev hun følgende læserbrev i VAF:


”Fra Læserne. Fredsvenner er i denne Tid, da de store Stater forhandler om Voldgiftstraktater uden de sædvanlige Indskrænkninger, mere end nogensinde opfyldt af Haabet om, at deres Ideal en Gang i Fremtiden skal naas, nemlig Fred over hele jorden og Standsning eller i det mindste Indskrænkning af de store Rustninger, der med stedse voksende Tyngde, i Form af stigende Beskatning, hviler paa alle Nationer og hemmer Kulturens Fremskridt. Verdensadressen til Forebyggelse af Krig mellem Staterne sendes nu ud over hele Landet. Mænd og Kvinder, som ønsker at yde deres Bidrag til Arbejdet for Fredssagen. gives der her en god Lejlighed til at virke. Enhver kan give efter sin Evne enten Penge til Hjælp til Dækning af Udgifterne eller sit Arbejde til at samle Underskrifter paa Adressen. Vort eget Navn paa Fredsadressen kan vi i det mindste alle give, som finder, at Fred er bedre end Krig; vi maa huske, at det ene Navn føjet til det andet giver en sluttet Række og danner efterhaanden en Kæde, som helt skulde kunne omslutte hele den civiliserede Verden. For dem, der endnu ikke har sat sig ind i Fredstanken og Fredsbevægelsen, vil der snart være Lejlighed til at indhente det forsømte, idet Hr. Folketingsmand Grønborg i Slutningen af denne Maaned vil holde Foredrag i Fredsforeningen her, hvortil alle indbydes. Julie Boldsen”.


Fredsvennerne kunne dog ikke hindre at 1. Verdenskrig udbrød tre år senere.


Vore Damer

Det illustrerede dameblad »Vore Damer« begyndte at udkomme i 1913. De første otte måneder blev bladet udvidet hele fire gange, så det kom til at fylde 42 sider. I februar 1914 var nogle af Vejles fortjentsfulde kvinder i fokus: ”Til Vejles Pris. Det fint udstyrede Bald Vore Damer bringer i det i Dag udkomne Numer en Artikel, der i begejstrede Vendinger omtaler Vejle og Omegn, samt det Arbejde, der paa forskellige Omraader udføres af Vejle-Damer. Artiklen ledsages af et Par Billeder fra Grejsdalen og Munkebjærg samt Portrætter af Fru Kammerherreinde Bardenfleth, Fru Borgmesterinde Madsen, Frk. Julie Boldsen, Byraadsmedlemmerne, Frk. Olga Knudsen og Fru Vogelius. Endvidere findes et Billede af Vejle Korforening, paa hvilket man vil finde mange kendte Ansigter” (VAF 12.02.1914).


Teosofi

I 1875 var den russiske okkultist og mystiker Helena Petrovna Blavatsky (også kendt som Madame Blavatsky) med til at grundlægge Det Teosofiske Samfund i New York. Teosofferne søgte at udforske de underliggende åndelige sandheder, der menes at være fælles for alle filosofier og religioner. Gennem spirituelle praksisser, studier og personlig udvikling søgte tilhængerne at få vished om den altomfattende visdom, der lå til grund for den synlige verden. Teosofien vandt hurtigt stor udbredelse, og den nåede også til fjordbyen Vejle. Den 18. juli 1905 holdt formand for Det teosofiske Samfunds afdeling i København, toldkontrollør Hermann Thaning, et foredrag i Vejle Haandværkerforening. 8. november 1907 holdt han et nyt foredrag i Hotel Royals festsal, og i 1908 søgte man at danne en lokal læsekreds: ”Teosofi. Damer og Herrer, der vil være med til at danne en Læsekreds i Vejle for læsning af teosofiske Bøger, bedes indlægge Billet, mærket 2079 paa dette Blads Kontor” (VAF 14.09.1908).


Emnet interesserede Julie Boldsen. Den 6. marts 1914 skrev hun et læserbrev i anledning af hr. Werner Blædels teosofiske foredrag i Haandværkerforeningens lille sal:


”Fra Læserne. Teosofisk Foredrag. Mandag d. 9. Martd vil der i Haandværkerforeningens lille Sal blive holdt et teosofisk Foredrag as Hr. Werner Blædel om: Hvilke Livsværdier kan Teosoffen give os. Teosofi, guddommelig Visdom, er Læren om den Sandhed, som danner Kærnen i alle Religioner; og Studiet af denne Lære giver et vidunderligt Indblik i de Veje, ad hvilke Gud har ledet den hele Menneskehed og det enkelte Menneske frem til den fysiske og aandelige Udvikling, det har naaet. Teosofien lærer os, at der bag den synlige Verden, som vi iagttager med vore fysiske Sanser, er en vidunderlig levende Verden af usynlige Væsener, som kun den kan se, der har udviklet sit aandelige Klarsyn. Den Verden, som saa mange Mennesker næppe aner eksisterer, træder vi ind i, saa snart vor Siæl efter Døden forlader Legemet; men for de fleste er den et taaget Begreb, som nærmest indgyder dem Frygt og Rædsel. Som en af Menneskets vigtigste Opgaver her i Livet burde det betragtes at forberede sig til Vandringen gennem Dødens Port, ind i den usynlige Verden. Men selv vore ledende Mænd paa Religionens Omraade standser raadvilde ved Indgangen til den anden Verden. Om de end aner, at der eksisterer usynlige Kræfter, som de endnu ikke kan udforske, saa maa de dog sige: vi kender dem ikke. Teosofien lærer os, at der i Mennesket er gemt en Skat af aandelige Evner, som kan udvikles og sætte det i Stand til at udforske den usynlige Verden med samme Sikkerhed, som den fysiske undersøges af vore Forskere og Videnskabsmænd. Derom vil Hr. Werner Blædel tale, og teosofisk interesserede vil sikkert ikke forsømme Lejligheden til at høre noget om dette saa interessante Emne. Julie Boldsen”.


Konservative Folkeparti

I 1882 blev den første konservative klub oprettet i København af tre unge brødre. I sommeren 1885 blev der stiftet konservative klubber i Horsens, Aarhus, Skive, Randers, Odense, Svendborg, Viborg, Roskilde, Næstved, Vordingborg, Vejle, Kalundborg, Hobro og Nykøbing Mors med i alt ca. 7000 medlemmer. Julie Boldsen skal i flere år have været medlem af Vejle konservative Klubs bestyrelse. I sep. 1920 var hun nummer tre ud af 25 på Det Konservative Folkepartis valgmandsliste i Vejle – valgmænd var dem der valgte landstingsmedlemmerne.


Død

Efter at have afhændet sin fotografvirksomhed til Axel Lindstrøm lejede Julie Boldsen stuelejligheden i Carl Hansens ejendom Haven 4. Den 12. november 1908 indrykkede hun følgende annonce i VAF: ”Musik-Elever modtages. Julie Boldsen, Havnen 4 St. (Hr. Carl Hansens Ejendom)”. I Skattemandtalslisten blev hendes erhverv opgivet som rentier. Som den dygtige fotograf og forretningskvinde hun var, så havde hun tjent gode penge. I 1902 blev hendes skattepligtige indtægt f.eks. angivet til 2.500 kr., hvilket var i den mellemhøje ende i fjordbyen dengang. At hun var ret velhavende ses også af de beløb hun jævnligt gav til velgørenhed: såsom seks kr. til de forulykkede Harboøre-fiskeres efterladte i 1893 og 10 kr. til hjælp ved influenzapandemien Den Spanske Syge i 1918.


Ligesom andre af fjordbyens stærke selvstændige kvinder og kvindesagsforkæmpere såsom Olga Knudsen og Karen Nielsen forblev Julie Boldsen ugift. Det kan der have været flere årsager til. Det kan naturligvis have været et bevidst valg, men man kan også f.eks. forestille sig, at de stærke, selvstændige kvinder skræmte de mænd, der ikke bakkede op om kvindesagen.


På et tidspunkt flyttede Julie Boldsens storesøster, Augusta Emilie Boldsen, til Vejle. I 1910 boede søstrene tæt på hinanden – Julie i Havnen 4 og Augusta i Havnegade 5. Den 2. januar 1911 døde Augusta Emilie Boldsen.


Julie Boldsen holdt sig aktiv i foreningsregi helt op til 1930’erne. På Dansk Kvindesamfunds landsmøde i Herning i 1933 hyldede de ca. 500 fremmødte ”Vejlekredsens mangeaarige Formand, Frk. Julie Boldsen” i anledning af hendes 75 års fødselsdag (Herning Avis 27.10.1933).


10. juni 1937 drog Julie Boldsen sit sidste åndedrag – og Vejle var dermed en betydningsfuld kvinde fattigere:


”I Aftes er Frk. Julie Boldsen død i sit Hjem, Ørstedsgade 23. Frk. Boldsen var født 27. Novbr. 1858 og gik saaledes i sit 79. Aar. Hun havde det sidste Aars Tid befundet sig mindre vel, men havde haabet paa, at Sommeren ville give hende Sundheden tilbage; for ca. 3 Uger siden maatte hun imidlertid gaa til Sengs, og hun har senere til Tider været meget syg. Frk. Julie Boldsen var i sine yngre Aar en meget energisk Dame. Hun drev i mange Aar et fotografisk Atelier i Torvegade, dér hvor nu Fru Ellen Hansen har sin Forretning. For ca. en Snes Aar siden trak Frk. Boldsen sig tilbage, og hun har siden 1917 boet til Leje i den Ejendom i Ørstedsgade, hvor hun i Aftes døde. Ogsaa udenfor sin egentlige Gerning var Frk. Julie Boldsen virksom. Hun fulgte godt med i Tidens forskellige Spørgsmaal. Hun var Medstifter af og i sin Tid Formand for Dansk Kvindesamfunds herværende Afdeling, sad i flere Aar som Medlem af den daværende konservative Klubs Bestyrelse og var meget interesseret i Fredsligaens Arbejde. Hun forstod ogsaa op i sin høje Alder at gøre sig gældende i en Diskussion og paa en god Maade at forfægte sine Anskuelser. Frk. Boldsen havde en stor Bekendtskabskreds. VAF (11.06.1937).


Litteratur og kilder

  • Hansen, Tove: Kvinders fotografi. Kvindelige fotografer i Danmark før 1900, 1990.
  • Rold Sogns Kirkebog – Født 27.10.1858 Julie Theodora Boldsen.
  • Folketællingen 1855, 1860 & 1870 Rold Sogn, Fogedgården.
  • fotohistorie.com – Kvindelige fotografer & Julie Boldsen.
  • Vejle Byrådssager – 243/1900 & 366/1902 & 311/1903 vandtilførsel/vandafgift Julie Boldsen.
  • Vejle Skattemandtalsliste 1910 Augusta Emilie Boldsen og Julie Boldsen.
  • Næstved Tidende (03.12.1896 Danske Vegetarianerforening), Randers Dagblad (04.01.1911 Augusta E. Boldsen død), Vejle Amts Folkeblad (30.11.1893 Indsamling til de forulykkede Harboeøre-fiskeres efterladte, 08.12.1891 & 02.12.1893 & 03.12.1895 & 05.12.1896 & 03.12.1897 & 07.12.1898 & 05.12.1899 & 05.12.1901 & 06.12.1902 Julie Boldsens skatteansættelse, 13.06.1903 R.K. Larsen amatørapparater fra 5 kr., 28.02.1906 & 27.09.1906 & 08.11.1907 & 25.01.1908 & 04.04.1908 & 06.07.1909 & 26.10.1909 & 06.12.1910 & 15.10.1914 & 30.11.1915 & 18.04.1916 & 24.01.1917 & 12.05.1917 & 05.03.1918 & 18.03.1918 & 15.04.1919 Vejle Kvindevalgretsforening / Dansk Kvindesamfunds Vejlekreds, 11.11.1918 Indsamling p.g.a. influenzapandemien, 22.09.1920 Valgmandsvalg), Viborg Stifts Folkeblad (02.10.1913 Vore Damer), Aalborg Stiftstidende (17.08.1871 Sophus Chr. Boldsen død, 06.04.1866 H.C. Boldsen død).


Arkivar Tore Teglbjærg, 06.12.2023