Konditor Hans Boienhardt Boiesen og familie

Hans Boienhardt Boiesen (f. 21.07.1852 i Varde) blev gift med Jensine Marie Larsen (f. 09.12.1846). De boede i Varde, hvor H.B. Boiesen var konditor. Den 17. august 1877 bragte ægteparret sønner Lars Peter Boiesen – kaldet Peter Boiesen - til verden. Det følgende år søgte H.B. Boiesen næringsbevis som konditor i Vejle Købstad. Byen havde kun tilladelse til at måtte have to konditorer, men Vejle Byråd ville gerne have yderligere to, så de søgte og fik Justitsministeriets tilladelse til at give H.B. Boiesen næringsbrev. Boiesens Konditori åbnede 30. oktober 1878:

”Konditori. Onsdagen den 30te Oktober aabner Undertegnede i Hr. Læge Ørbæks Gaard paa Torvegade et Konditori, som anbefales et æret Publikum. Konditoriet vil stadig være forsynet med friske Kager. Bestillinger paa store Kager til By og Land udføres hurtigt og probert. Teaterkonfekt, Marzipan og Boltser i fine Varer anbefales. Ærbødigst H.B. Boiesen”. Vejle Amts Folkeblad (30.10.1878).

I Vejle kom børnene Herluf Trolle Boiesen (f. 10.10.1880 i Vejle) og Anna Margrethe Boiesen (16.06.1890 i Vejle) til verden. Ægteparret Boiesen var bestemt ikke de eneste, som valgte at navngive et barn efter en dansk krigshelt (søhelten H.E. Herluf Trolle ca. 1516-1565) i det nationalpatriotiske århundrede. Konditor Boiesens nationalpatriotisme gav sig også andre offentlige udtryk, f.eks. var han med til at støtte en patriotisk fest i Vejle Theater 4.-6. marts 1887, hvor man samlede penge ind til ”Fædrelandets Forsvar og Beskyttelse” (Horsens Avis 19.02.1887). Konditoriet må have haft gode dage, for i 1886 købte H.B. Boiesen og hustru Hogress’ store gård Torvegade 359 (Torvegade 8) lige overfor Hotel Royal. Familien boede selv i forhuset og havde flere ansatte. Boiesens Konditori åbnede i Torvegade 359 den 4. december samme år, og i en annonce i Vejle Amts Folkeblad (04.12.1886) lokkede H.B. Boiesen bl.a. med at: ”Konditorilokalerne for Herre- og Dame-Kafe ere betydelig større end i min tidligere Lejlighed”.

I 1897 flyttede brødrene Peter og Herluf Trolle Boiesen til København, hvor førstnævnte fik stilling som laborant, mens sidstnævnte var stud.polyt. Det kunne tyde på, at planen ikke var, at brødrene skulle overtage faderens konditori. I år 1900 vendte Peter Boisen imidlertid hjem til forældrene igen og gik faderen til hånde.

Den 27. december 1900 blev konditor Peter Boiesen gift i Hornstrup Kirke med gårdmandsdatteren Johanne Sørensen Brok (f. 20.01.1881 i Gl. Sole). Ægteparret boede på 2. sal i sidebygningen til Torvegade 8.

Hvis det var gået, som det ofte gjorde dengang, så ville Peter som den ældste søn på et tidspunkt have overtaget faderens forretning. Sådan skulle det dog ikke gå. Den 15. juni 1903 kunne Vejle Amts Folkeblad meddele, at konditor Peter Boiesen havde fået et stipendium til en studierejse i udlandet. Avisen meldte desværre ikke nærmere detaljer. Hvis han kom afsted, så var han snart hjemme igen, for den 1. november samme år flyttede han og hustruen Johanne til København, hvor han angiveligt forsat var konditor.

I 1905 blev Peter Boiesen ansat af Dansk vestindisk Frugtkompagni og afrejste til De Vestindiske Øer: ”Danskvestindisk Frugtkompagni, hvis Formand er Grosserer Holger Petersen i København, agter at gøre Forsøg med Udførsel af henkogte og syltede Frugter, særlig Ananas, fra de vestindiske Øer. Kompagniet har i den Anledning engageret Hr. Peter Boiesen (Søn af Konditor B. i Vejle) til at lede Indkøbet og Tilberedningen af Frugterne. Hr. Boiesen afrejser if. Vejle Flb. i nær Fremtid til St. Thomas” (Horsens Folkeblad 12.05.1905). I slutningen af året sendte Peter Boiesen en opsigtsvækkende julegave hjem til familien i Vejle:

”En morsom Julegave har Konditor Boiesen blandt meget andet modtaget fra sin Søn, der er Direktør i Dansk vestindisk Frugtkompagni paa St. Thomas. Det er en spillevende, stor og nydelig Havskildpadde paa 5 Kvarters Længde”. Vejle Amts Folkeblad (11.12.1905).

Vejlenserne var ikke uvante med fremmed besøg i Vejle Fjord. Så sent som samme år havde man dræbt en mægtig finhval i Vejle Fjord efter en uges ukyndig hvaljagt med bl.a. hjemmelavede harpuner. Som så mange andre fremmede havdyr blev finhvalen forsøgt konserveret og dernæst sendt på Danmarksturne. Fjordbyen gæstedes også jævnligt af cirkusser med eksotiske dyr, og enkelte vejlensere holdt desuden f.eks. papegøjer og aber som kæledyr. Alligevel har der sikkert været mange en vejlenser, som gerne ville se en vaskeægte levende havskildpadde. Den blev da også snart udstillet:

”Den store levende Havskildpadde vil efter Opfordring fra flere Sider kunne ses hos Konditor Boiesen (Indgang 2. Dør fra Porten). Der betales 25 Øre af Voksne og 10 Øre af Børn. 10 pCt. af Indtægten vil tilfalde Børnebespisningen”. Vejle Amts Folkeblad (27.12.1905).

Det var meget normalt, at omrejsende forlystelser måtte afstå et vis beløb til velgørende formål. Bespisningen af arbejdernes børn i vinterhalvåret, hvor der var stor sæsonmæssig arbejdsløshed indenfor mange fag, var et tilbagevendende fænomen i Vejle Købstad endog i årtierne efter 2. Verdenskrig.

Som det var kutyme, når et fremmed dyr gæstede Vejle - eller man opgravede en herhjemme udød art - så påtog lektor ved Vejle højere Almenskole, Bernt Marius Jensen (1867-1939), sig at beskrive arten:

”En levende havskildpadde i Vejle. Det er vel nok første gang, at man her i Vejle kan få lejlighed til at se en spiselig havskildpadde (Chelone mydas) også kaldet suppeskildpadden, i levende live. Som meddelt , modtog konditor Boiesen forleden et sådant dyr fra sin søn, direktør Peter Boiesen, i St. Thomas. Det er et smukt eksemplar, som er ca. 1 ¼ alen lang ca. ½ alen bred og vejer ca. 50 pund. Den spiselige havskildpadde er almindelig i de vestindiske farvande, hvor den efterstræbes stærkt, og som regel fanges, når den kravler op på strandbredden for at lægge æg. Folk lister sig da ind på den, og vælter den om på ryggen ved hjælp af stærke stænger, hvorefter den er ude af stand til at rejse sig igen. Ude på havet fanges den enten i net, eller harpuneres, eller ganske simpelt ved, at en mand med et reb om livet springer ud fra en båd, svømmer hen og omklamrer dyret med armene, når der ligger og sover i vandskorpen, hvorefter manden med byttet hales hen til båden. Hunnen lægger æg 3 gange om året, og hver gang som regel over 100; men så snart ungerne kommer frem og søger til havet, snappes en mængde bort af rovfugle, krabber og andre dyr. Dens æg, der er hvide, omtrent kugleformede og omgivne af en kalkskal, er meget velsmagende og indsamles af beboerne. Suppeskildpadden har ingen tænder, men har kæberne beklædt med hornplader og lever af planteføde, særlig bændeltang. Da dyret ånder ved lunge, ser man det med korte mellemrum hæve snudespidsen med næseborene, som i vandet kan lukkes med en klap, op over vandfladen for at få luft. Rygskjoldet er hjerteformet, hvælvet og klædt med glatte hornplader, bugskjoldet er fladt. Halen er kun en kort stump, og lemmerne er luffer, udmærkede svømmeredskaber. Foruden selve dyret har hr. Boiesen også fået tilsendt dåser med henkogt ”ægte skildpadde” og frikadeller af skildpadde fra kompagniet på St. Thomas. Ægte skildpaddeskal” fås ikke af denne, men af en anden art havskildpadde. B.M. Jensen”. Vejle Amts Avis (14.12.1905).

Det var i øvrigt ikke den første levende havskildpadde i Danmark. Hver gang en sådan krabat var i Danmark vakte det megen opsigt og omtale:

I 1872 sikrede Københavns Akvarium sig en levende havskildpadde – det blev ikke nævnt, at den var drevet hertil over Atlanterhavet, så den kom formentlig til Danmark pr. båd. Måske var det den samme som blev udstillet på Den nordiske Kunst- og Industriudstilling i København senere på måneden? (Vejle Amts Folkeblad 06.08.1872 & Thisted Amtsavis 31.08.1872).

Den 23. april 1873 fangede man en levende, 94 cm lang havskildpadde ved Lappegrunden ved Helsingør: ”En Skildpadde, 1½ Alen lang og 1¼ bred, blev iflg. Hels. Dagbl. i Onsdags fanget paa Lappegrunden af en af Beboerne, den døde under Bestræbelserne for at bringe den i Land” (Horsens Avis 27.06.1873).

I 1874 fangede en skibskaptajn en levende havskildpadde på 50 pund ud for den spanske kyst og bragte den med til Aarhus. Den blev købt af hotelejer Larsen, Hotel Royal i smilets by (Aarhus Stiftstidende 31.10.1874).

”En Skildpadde. Paa et Skib fra Vejle, der for Tiden er beliggende i Aarhus Havn, findes en meget stor Havskildpadde. Den er fra Middelhavet og blev, tilligemed 3 Kammerater, fanget. De 3 andre ere dræbte og spiste, medens den derværende er bleven tilbage”. Vendsyssel Tidende (14.08.1880).

Den blev naturligvis udstillet:

”Den store Havskildpadde, som omtalt her i Bladet har ligget her i Havnen i nogle Dage og som er fanget i Atlanterhavet under den spanske Kyst, forevises i Aarhus i nogle Dage, hvorom nærmere vil blive bekjendtgjort”. Aarhus Amtstidende (18.08.1880).

Måske var det denne havskildpadde som Zoologisk Have i København kort tid efter blev skænket af en kaptajn S. Krarup, Skonnertbriggen ”Tycho Brahe”? (Dagbladet 28.09.1880).

Ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 – en af de største kulturelle begivenheder i Danmark i 1800-tallet – blev der forevist to levende havskildpadder i fiskeriafdelingen. Den ene døde hurtigt og skal være blevet serveret ved kongemiddagen i Det kgl. Skydeselskab, mens den anden efterfølgende blev overført til Den vestindiske afdeling (Morgenbladet 28.06.1888 & Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 04.07.1888 & Samsø Avis 01.08.1888).

I 1893 ankom en levende havskildpadde til Toldboden i København ombord på et skib fra Liverpool. Dyret stammede fra Vestindien og var udset til at blive spist ved kongefugleskydningen på skydebanen, hvor den russiske kejser skulle deltage (Randers Arbejderblad 06.08.1893).

I september 1900 arrangerede Zoologisk Have i København en såkaldt zoologiske middag for Journalistforeningen. Før middagen var der skydekonkurrence, hvor journalisterne kunne vinde levende krokodiller, aber, papegøjer m.v. Efter skydningen var der middag. Her havde man slagtet havens 900 punds havskildpadde og kogt suppe på den (Østsjællands Avis 08.09.1900 & Roskilde Dagblad 13.09.1900).

Samme år i december drev en blot 35,5 cm lang, levende havskildpadde ind på stranden ved Søndervig. Den blev skænket til Ringkøbing Realskoles zoologiske samling (Ribe Stiftstidende 24.12.1900).

Grosserer C.F. Madsen, Haiti, forsynede de kommende år Zoologisk Have i København med tilsyneladende flere levende havskildpadder ((Aalborg Tidende 09.10.1902 & Social-Demokraften 02.09.1903).

Herluf Trolle Boiesen flyttede hjem til forældrene og overtog storebroderens plads som medhjælper for faderen.

I starten af juni 1909 døde H.B. Boiesens hustru Jensine Marie. Det fik ikke H.B. Boiesen til at overveje at gå på pension. I 1910 trak han også overskrifter i aviser over hele landet, da han ikke ville acceptere en klage over, at han havde overtrådt sit næringsbrev ved at servere varme kød- og fiskerettet. Vejle Købstads Politiret så anderledes på sagen og idømte ham en bøde på 20 kr. Som det var meget udbredt dengang gik H.B. Boiesen også i forbund med de andre i hans fag – i dette tilfælde konditor Piccardi og konditor Svendsen – og lavede ensartede salgspriser. I 1918 fejrede H.B. Boiesens 40 års forretningsjubilæum i Vejle. Han døde engang før august 1920, og Herluf Trolle Boiesen overtog konditoriet. Han tog gennem årene meget aktiv del i foreningslivet i fjordbyen.

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad Peter Boiesen bestilte ovre i Vestindien igennem årene. Måske var det ham, der den 17-22. december 1909 indrykkede følgende annonce i St. Thomas-avisen Lightbourn’s Mail-Notes: ”Julekager. Orders received for the Xmas Season on Julekager, Lagkager, Kransekager, and all sorts of small Cakes. P. Boiesen, Conditor. Main St. 18”. I samme avis kan man læse mange annoncer for The Grand Hotel, der i en årrække blev bestyret af en P. Boiesen, men igen behøver det ikke dreje sig om Lars Peter Boiesen.

Horsens Social-Demokrat kunne den 31. maj 1913 meddele, at Peter Boiesens lillesøster var på vej til Vestindien: ”Dansk Brød er stærkt efterspurgt i Vestindien, og som Følge heraf har Frk. Boiesen, Vejle, Datter af Konditor B. der i Byen besluttet at rejse til St. Jan for at bage danske Konditorkager”. Skyldtes det mon, at Peter Boiesen havde erfaring som konditor i Vestindien? Anna Margrethe Boiesen skal være blevet gift 24. november 1923 med Alfred Monde i New York (Vejle Amts Folkeblad 11.12.1923).

I 1920 var Peter Boiesen på visit i Vejle:

”Besøg i Hjembyen. Hr. Peter Boiesen, Søn af afdøde Konditor Boiesen og i en Del Aar Indehaver af en Konditorforretning i Horsens, har opholdt sig i Vejle en halv Snes Dage, men afslutter nu sit Besøg. Han har i flere Aar haft en udmærket Stilling paa Øen Porterico. Hr. Boiesen vender med det første tilbage til Vestindien, hvor han i alle Henseender befinder sig vel”. Vejle Amts Folkeblad (07.08.1920).

Året efter kom Herluf Trolles hustru i de danske aviser. Årsagen var at hun havde ringet til Marselisborg Slot for at tale med en slægtning, der var ansat ved hoffet. Imidlertid var det selveste Dronningen, der besvarede opkaldet og førte en samtale med konditorfruen. Ifølge aviserne kendte de to hinanden fra tidligere lejligheder – men hvilke blev ikke uddybet.

Peter Boiesen skal være død på Puerto Rico den 22. februar 1946.

Kilder

• Familien er et mareridt at slægtsforske, da deres navne, fødselsdatoer og fødselssteder ofte er opgivet forkert.

• Folketællingen 1901 & 1906 Vejle, Torvegade 8 – familien Boiesen.

• Politiets Registerblade – Lars Peter Boiesen & Herluf Trolle Boiesen.
• Vejle Byrådssager – 20/1878 Andragende fra Konditor Bojsen i Varde om Næringsbevis som Konditor her i Byen, skønt der efter Vedtægten kun må findes to sådanne.
• B.T. (09.03.1921 Dronningen taler med konditorfruen).
• VAF (17.03.1910 H.B. Boiesen solgt fisk- og kødretter, 24.11.1913 Ens salgspriser konditorerne i Vejle).