Kongejubilæum i 1930'ernes Vejle

Lørdag den 15. maj 1937 fejrede Danmarks konge, Christian 10., sit 25-års regeringsjubilæum. Den 14. maj 1912 døde Frederik 8. under et ophold i Hamburg. Kongen og hans dronning Louise var på hjemrejse fra et rekreationsophold i Nice. Dagen efter proklamerede konseilspræsident (statsminister) Klaus Berntsen fra Amalienborg den 41-årige Christian 10. som ny dansk konge. Regeringsjubilæet i 1937 blev en offentlig manifestering af kongens brede folkelige appel. Den socialdemokratisk ledede regering lagde Påskekrisen i 1920 bag sig. I de mellemliggende 17 år havde Christian 10. holdt sig konsekvent til den parlamentariske regeringsskik og til det konstitutionelle monarkis spilleregler. 25-års regeringsjubilæet bød tillige på besøg af den norske kong Haakon 7., Christian 10.s to år yngre bror, og af fætteren til de to kongebrødres mor, kong Gustaf 5. af Sverige. Sidst de tre nordiske konger var samlet i den danske hovedstad var til Frederik 8.s bisættelse den 24. maj 1912 i Roskilde Domkirke.

Jubilæumsfejringen i Vejle

Fredag den 14. maj 1937 berettede Vejle Amts Folkeblad i en lille notits om den forestående jubilæumsmusik den 15. Der ville blive marchmusik gennem byens gader fra klokken 7 til klokken 9 om morgenen med bl.a. den af Christian Thomsen komponerede "Kong Chr. X Jubilæumsmarch", der for første gang skulle spilles den 15. maj ved vagtparaden i København. Folkebladet viderebragte derudover besked om, at Vejle Kommune på jubilæumsdagen den 15. ville lade afholde to koncerter, hvor Tellings Orkester musicerede på Rådhustorvet klokken 13 og på hjørnet af Nyboesgade og Vesterbrogade klokken 14.30. Programmet var følgende: "Kong Christian X Honnørmarch", udtog af musikken til "Elverhøj", "Dronning Louise Vals", "Danske Toner" (potpourri), "Britta Polka", "Kong Christian X Jubilæumsmarch", "Der er et yndigt Land", "Kongernes Konge" og endelig "Kong Christian stod ved højen Mast".

Lørdag den 15. maj 1937 konstaterede Vejle Amts Folkeblad den festlige stemning med overskriften "Vejle staar i Kongejubilæets Tegn". I reportagen fra den flag- og dekorationssmykkede købstad hed det: Hele Vejle staar i Dag i Kongejubilæets Tegn. Lige fra den tidligste Morgen har Flagene vajet over Byen, og en svag Blæst fik dem til at folde sig ud og smælde mod den graa Himmel. Venstreavisen mente, at vejret altid udgør en væsentlig faktor på en festdag som denne, og hen paa Formiddagen havde det endnu artet sig godt; ganske vist holdt Solen sig bag Skyerne, men det regnede i hvert Fald ikke, og mere kunde man næsten ikke forlange efter de sidste Dages daarlige Barometerstand. Det danske vejr har alle dage været en lunefuld bestanddel af et festligt arrangement i landet. Flagalléerne i hovedgaderne var for længst i orden, da byen for alvor vågnede, og dernæst, fortalte folkebladet, gled Dannebrog til tops på de private flagstænger og foran offentlige bygninger. Konsulaterne hejste ligeledes de fremmede Magters Flag, og i Havnen lod et tysk Skib Hagekorset vaje til den danske Konges Hyldest. Et lykønskningstelegram til kongen fra selveste rigskansler Adolf Hitler lod sig ikke diplomatisk afværge. Det var essentielt i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik at stå på god fod med det nazistiske Tyskland.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad ville den jubilerende monark have glædet sig, hvis han på sin 25-års jubilæumsdag som regent havde kunnet aflægge Vejle et besøg. De lange rækker rød-hvide duge var ifølge dagbladet et overmåde smukt syn, og blandt Byens Befolkning hørte man Gang paa Gang den mest loyale Beundring for Kongen komme til Orde. Tellings Orkester gjorde på sin tur gennem Vejle ophold ud for borgmesterens bolig Ved Anlæget, hvor orkesteret spillede "Der er et yndigt land". Borgmesteren takkede fra vinduet, hed det i folkebladets reportage. Vejle havde fået ny borgmester efter byrådsvalget i marts 1937, da den siddende politiske leder Frederik Poulsen valgte at gå af både som borgmester og som byrådsmedlem efter 21 år. Ny borgmester blev uden afstemning forretningsfører Niels Peter Jensen. Socialdemokratiet fik i øvrigt et flot valg med hele 6.282 stemmer. Orkesteret gjorde også holdt ud for amtmandsboligen, hvor der spilledes "Kong Christian stod ved højen mast". Kongesangen fik kammerherreinde Valløe til at bringe orkesteret og dets dirigent en tak på sin syge mands vegne. Amtmand Knud Valløe var ved regeringsjubilæet sengeliggende. De to koncerter på henholdsvis Rådhustorvet og på hjørnet af Nyboesgade og Vesterbrogade bedømte folkebladet til at være udmærkede. Men Vejlenserne lod det naturligvis ikke blive ved Musik og Flagning. Posthuset og Banegaarden havde saaledes ladet foretage en meget dekorativ Udsmykning med Blomster og Skjolde. Butikkerne havde heller ikke ligget på den lade side. Der var ifølge avisen snart sagt ikke den vare, som ikke på en eller anden måde var sat i forbindelse med kongehuset. Folkebladet udtrykte beundring for de handlendes opfindsomhed. Man kunne vaske sig i jubilæumssæbe, finde jubilæumsbilleder i sin kaffetilsætning, spise lagkager med kongens navnetræk i marcipan osv. Fotograferne udstillede store Billeder af Kongen og Dronningen, og i det hele taget gled mange af Byens Forretningsvinduer ind som dekorative Led i Udsmykningen til Ære for Landets første Borger. Det er således åbenbart, at man i Vejle foruden det national-historiske ved jubilæet også så de kommercielle aspekter ved begivenheden og udnyttede dem derefter.

Tanken om, at kongen skulle se byen i dag lod sig desværre ikke realisere. Til gengæld kunne folkebladet meddele, at majestæten på anden vis ville modtage indtrykket af, at Vejles indbyggere var med til at hylde ham. Som før nævnt er der sendt flere Gaver fra By og Omegn til Amalienborg i Dagens Anledning. Derudover havde amtmand, kammerherre Knud Valløe til kongen afsendt et telegram, der derpå blev gengivet. Deres Majestæter bedes allerunderdanigst fra Vejle Amtsraad og Vejle Amt modtage den hjerteligste Gratulation til Jubilæet og en lige saa hjertelig Tak for de forløbne 25 Aar samt Ønsket om Lys og Lykke over Majestæterne og de kongelige Børn. Lykønskningstelegrammet fra amtsrådet vidnede om den store deltagelse i regeringsjubilæet, hvor hver købstad og hvert sogn i kongeriget tog del i festligholdelsen.

1864 mindes

Om morgenen den 15. maj 1937 aflagde en deputation fra Sydjysk Kavaleristforening bestående af formanden, købmand J. M. Rasmussen, Horsens, og købmand H. H. Larsen, Vejle, mindesmærket over Niels Kjeldsen på Kolding Landevej et besøg. Flaget var hejst på stedet. Herrerne beså den foretagne udtynding af beplantningen ved stenen, og folkebladet kom med en parentesbemærkning om, at foreningen tidligere havde villet bekoste en istandsættelse af arealet. Der blev lagt en laurbærkrans med signerede rød-hvide bånd på monumentets fodstykke i anledning af regeringsjubilæet. Forsvarsbrødrene har i Dagens Anledning ladet nedlægge smukke dannebrogsfarvede Buketter med signerede Baand paa den gamle Kirkegaards Krigergrave. Flagene vajede ogsaa her fra den tidligste Morgenstund. Mindet om det forsmædelige nederlag i krigen 1864 var endnu i 1937 forholdsvis levende. I 1941 døde den sidste veteran fra 1864, 101 år gammel.

De ældre medborgere

De ældre medborgere blev også husket i Vejle i forbindelse med regeringsjubilæet. På De Gamles Hjem på Koldingvej spillede et musikkorps, inden marchen gennem byen begyndte, nogle numre foran de gamles vinduer, og Middagen bestod i Dagens Anledning af Lammesteg og Dessert. I Eftermiddag serveres Chokolade i Festsalen, hvor der er opstillet Højttalere, saa de gamle faar Lejlighed til gennem Transmissionen fra København at høre, hvorledes Jubilæets Enkeltheder forløber i Hovedstaden.

Arrestanterne

Vejle Amts Folkeblad kunne samme dag, den 15. maj, fortælle om en ekstra forplejning af arrestanterne. Selv i Arresten vil et Pust af Stemningen kunne fornemmes. Her sidder for Tiden 14 Arrestanter, der faar en ren Julemiddag i Form af Flæskesteg med Rødkaal; om Eftermiddagen serveres Kaffe med Wienerbrød og en Cigar, og i Aften vanker der ligeledes Kaffe.

Aftenen i Vejle

Folkebladet berettede endvidere den 15. maj, at jubilæumsfestlighederne sikkert ville vare til langt ud på natten. Restauranterne har Lov til at lukke Gæster ind efter Kl. 24, og mange vil sikkert benytte sig af det. Soldaterforeningerne samles Kl. 21 paa Banegaardspladsen og marcerer i Procession til den gamle Sportsplads, hvor der bliver Baal. Efter dette festede forsvarsbrødrene i Håndværkerforeningen. Folkebladet udtrykte et lønligt håb om, at vejret bare ville holde, og maaske endda alligevel, gaar Vejle en stor Aften i Møde.

Jubilæums-tokronerne revet væk

Den 14. maj skrev Vejle Amts Folkeblad om de såkaldte jubilæums-tokroner. Bankerne i Vejle havde fået mindre beholdninger end bestilt, og salget af disse var derfor hurtigt overstået. Efterspørgslen var usædvanlig stor, og da man saavel i Andelsbanken som i Landmandsbanken og Vejle Bank havde modtaget langt færre Tokrone-Stykker, end der var bestilt, varede det ikke længe, før alt var udsolgt. Endnu to Steder, hvor der solgtes Jubilæums-Tokronere, nemlig paa Toldboden og paa Amtsstuen, det sidste Sted forbeholdt Tjenestemænd, gjorde det samme sig gældende. Folkebladet mente dog ikke, at dette forhold var særlig overraskende, eftersom der til fordeling over hele landet kun var udmøntet 100.000 kr. mod 200.000 kr. ved Christian 10.s 60-års fødselsdag i 1930.

Kongen og den danske mentalitet

Folkebladets leder den 15. maj 1937 med den simple overskrift "Kongen" omhandlede følgelig regeringsjubilæet, som blev behørigt fejret efter den særegne, danske mentalitet. Vi Danske holder os helst paa det jævne. Vort Sind er ikke indstillet paa de store Gestus og det højtravende, der let faar en falsk Klang i vore Ører. Denne grundindstilling til tilværelsen blev også artikuleret i forhold til kongemagten. Vi kan ikke svinge os op paa de Højder af Begejstring, hvormed undertiden andre Lande hylder deres Monarker eller Diktatorer, men til Gengæld er vor Hengivenhed saa af en varigere Natur. Monarken og monarkiet som statsform var for den danske nation det samlende symbol, båndet, der binder os sammen uden Hensyn til politiske Partiuenigheder og vore daglige Stridigheder og Kævlerier. Kongen er den store generalnævner for folket, og som følge heraf fejres hans regeringsjubilæum af en befolkning, der er enigt om at hylde ham og takke ham for de svundne femogtyve Aar. Kong Christian følte sig ifølge lederen ikke som folkets herre, men som dets tjener, og han havde trofast tjent sit land i sin regeringstid. Derfor har Spørgsmaalet om Republik aldrig været for Alvor aktuelt i Danmark, skønt de rullende Kongekroner i Europa jo ogsaa har bevirket, at Ultra-Demokrater har bragt Spørgsmaalet paa Bane herhjemme. Modsat øvrige dele af Europa var selv glødende republikanere, ifølge lederen, på det rene med, at monarkiet var den bedste, danske statsform. Monarkiet havde i de sidste kvarte århundrede vist sit værd i krigens vanskelige år (1. verdenskrig 1914-18) og i Genforeningsdagene i 1920. Et tysk blad skrev i anledning af jubilæet, at kong Christian 10. var en folkekonge i Danmark. Der var rigtigt set ud fra lederens synsvinkel. Han er ikke valgt af Folket, men han har forstaaet at gøre sig afholdt, saa vi alle føler, at han er hele Folkets Repræsentant, en virkelig Folkekonge.

Radiotransmissionen

Tirsdag den 18. maj kritiserede Vejle Amts Folkeblads leder radiotransmissionen af regeringsjubilæet. Under overskriften "Efter Jubilæet" blev speakeren i radioen sablet ned for sin ualmindelig dårlige reportage fra begivenhedens forskellige arrangementer. Indledningen til mødet i Rigsdagen blev karakteriseret som håbløs intetsigende. Han gentog et Par Gange, at der saa helt anderledes ud end til daglig. Som om Lytterne blev klogere af det! Hvor mange af Danmarks Lyttere tror Hr. Carstensen mon kender den danske Rigsdag ud og ind, saa de ved, hvorledes er ser ud til daglig. Skildringen af fakkeltoget lørdag aften var tillige ifølge lederen banal. Dog roste lederskribenten radioen for udsendelsen søndag aften. Udsendelsen var en radio-kavalkade af Danmarkshistoriens sidste 25 år. Det er én af de allerbedste danske Radioudsendelser, vi har hørt. Den teknologiske udvikling havde i 1930'erne nået så vidt, at rene Københavner-begivenheder nu i kraft af radioen også kunne kommenteres ude i provinsen, vest for Valby Bakke. Denne udvikling blev naturligvis kun forstærket af fjernsynets gennembrud som medie i 1960'erne.

Litteratur

• Vejle Amts Folkeblad 1937
• Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998