Niels Kristiansen
Niels Kristiansen blev født den 12. marts 1832 i Nyborg, Langskov Sogn i Vejle Amt. Forældrene var gårdmand Kristian Nielsen (1802-1890) og hustru Maren Jensdatter (1803-1860).
Niels Kristiansen gik i Langskov Skole under lærer Heinrich Rudolf Steinmeyers myndige ledelse. Han virkede ved skolevæsenet i Langskov Sogn fra 1825 til 1867. Han var søn af papirmagersvend Johan Christopher Steinmeyer, der arbejdede på papirmøllen i Randbøldal og som i sin ungdom var indvandret fra Westphalen. Lærer Steinmeyer kunne derfor tysk, og oplærte den videbegærlige Niels Kristiansen i sproget. Niels Kristiansen blev konfirmeret som 14-årig ved Langskov Kirke ved Rasmus Ussing, der var præst i Uldum-Langskov i hele 40 år (1819-1859).
Gårdmandshjemmet i Nyborg var stærkt præget af samtidens gudelige bevægelser og forsamlinger. Den grundtvigske vækkelse fra lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg (1802-1873) manifesterede sig bl.a. i møder i Holtum hos gårdmand Jens Jørgensen (1806-1876), der var en nær ven af Niels Kristiansens barndomshjem. Da Jens Jørgensen blev rigsdagsmand i 1849 lærte han selveste N. F. S. Grundtvig at kende. Den landspolitiske repræsentant fik blandt andre friskolens idémand, Christen Kold, til at undervise familiens børn en vinter, dvs. foruden Niels også hans tre yngre søskende. I 1848-49 oprettede han i samarbejde med skolelæreren Rasmus Sørensen en bondehøjskole i Uldum. Det var derfor kun naturligt, at Niels og hans to yngre brødre, Jens og Anders, blev sendt på Uldum Højskole. Niels var der fra 1853-54 og dernæst var han elev på Grundtvigs Højskole Marielyst ved København 1858-59. Broren Jens Kristiansen (1835-1901) var desuden på Gedved Højskole i 1860. Året forinden var højskolen blevet oprettet af venstrepolitikeren Peter Bojsen, der tillige i 1862 var ophavsmand til Gedved Seminarium. I 1881 blev Gedved Højskole nedlagt. Den yngste bror, Anders Kristiansen (1844-1935), var desuden på Askov Højskole 1870-71.
Den 26. maj 1871 blev han gift i Ørum Kirke med Sine Terkelsdatter (1839-1923), der var noget så usædvanligt som gårdejerinde i Øster Ørum, Daugård. I kraft af ægteskabet blev landbruget hans erhverv, idet han blev ejer af ægtefællens gård i Øster Ørum, der indtil 1792 havde været fæstegård under sædegården Ørumgård. Den oplyste bonde skulle nu til at vænne sig til det politiske klima i Øster Ørum og i Bjerre Herred. Egnen var politisk meget konservativ, og man havde derfor ikke meget tilovers for højskolebonden, der tilmed var erklæret venstremand. Det var i den indledende fase af forfatningskampen og striden mellem Højre og Venstre (se Kongejubilæum i Vejle 1888). Grundet sin landbrugsfaglige flid blev Niels Kristiansen dog efterhånden et accepteret navn i sognet. Han blev eksempelvis indvalgt i Ørum-Daugård sogneråd og skolebestyrelsen. Med hustruen Sine fik han fire døtre og to sønner.
Niels Kristiansen døde kun 49 år gammel i 1881 af lungebetændelse. Han nåede således kun at være bonde i Øster Ørum i ti år. Enken Sine førte gården videre med skiftende bestyrere indtil sønnerne Kristian og Therkel blev gamle nok til at bestyre gården. I 1905 delte de nabogården Withsmindes jorder efter at have købt ejendommen. Sønnen Kristian Kristiansen byggede samme år gården Højvang udenfor selve landsbyen Ørum, mens den anden søn Therkel førte den gamle slægtsgård videre. Gården Withsminde var i øvrigt den gamle herredsfogedbolig for Bjerre Herred og var opkaldt efter herredsfogeden Jesper Peter With. Enken Sine Terkelsdatter døde i 1923 i en alder af 84 år efter 42 års enkestand.
I det 20. århundrede blev traditionerne fra Niels Kristiansens tid videreført på gården Højvang, der blev det grundtvigsk orienterede, åndelige centrum for sognet og for en stor del af den nærmeste omegn. Grundtvigs frihedstanker i såvel kirke som skole fik med andre ord en varig betydning for familien, der op til vore dage har været tilknyttet Uldum Højskole. I dag har Uffe Kristiansen, 4. generation på Højvang, etableret et såkaldt Rytmeloft (en musikforening fra 2007) i en gammel staldlænge på gården. Den kulturelle tradition er stadig i høj grad levende på Højvang.
Litteratur
- Vejle Amts Årbog 2001
- Stavnsbåndsudvalget, Tørring-Uldum kommune (udg.): Rod og stavn - træk af 10 sognes historie, 1988
