Sølvbryllup i mellemkrigstidens Vejle 1923

Den 26. april 1923 fejrede Danmarks kongepar, kong Christian 10. og dronning Alexandrine, sølvbryllup. Den kongelige begivenhed blev markeret overalt i landet, således også i Vejle. Kongeparret kunne i 1923 se tilbage på 25 år som ægtefolk; et kvart århundrede, som på stort set alle felter havde ændret samfundet radikalt. Den mest skelsættende begivenhed havde følgelig været 1. verdenskrig 1914-18 med alle dens følgevirkninger socialt, politisk, økonomisk, kulturelt og ikke mindst mentalitetsmæssigt.

Brylluppet i 1898

Den 26. april 1898 giftede den 27-årige prins Christian (10.) sig med den da kun 18-årige prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. Brylluppet stod i Cannes i Frankrig. Alexandrines forældre, storhertugparret Friedrich Franz 3. og Anastasia, født storfyrstinde af Rusland, havde levet størstedelen af deres liv i deres Riviera-palæ, Villa Wenden, på grund af storhertugens svagelige helbred. Hertugen døde året før brylluppet i 1897, blot 46 år gammel. Den sørgende enke, Alexandrines mor, ønskede ikke nogen større festivitas i forbindelse med datterens giftermål, så derfor stod brylluppet under relativt beskedne former for en vordende monark i Villa Wenden. Mecklenburg-Schwerin hørte til blandt de nordtyske storhertugdømmer, som Preussens leder Otto von Bismarck havde ladet beholde sin selvstændighed, eftersom storhertugdømmet ikke havde blandet sig i den preussisk-østrigske krig i 1866. Alexandrine var i 1898 søster til storhertugen, Friedrich Franz 4. af Mecklenburg-Schwerin. I 1905 giftede hendes søster, prinsesse Cecilie, sig med den tyske kronprins Wilhelm, søn af den tyske kejser Wilhelm 2. Parret opnåede aldrig at beklæde den tyske kejsertrone, eftersom det tyske kejserrige og de mange tyske kongeriger, hertugdømmer og storhertugdømmer gik nedenom og hjem ved krigsafslutningen i 1918.

Kong Christian 10. bevarede livet en nær tilknytning til byen Cannes, først og fremmest qua de mange kapsejladser i Middelhavet (Rytterkongen til kapsejlads i Vejle 1931).

Parret fik to sønner, prins Frederik (9.) i 1899 og prins Knud i 1900, den senere arveprins Knud (Valget af tronfølger i Vejle 1953). I 1912 blev de landets nye kongepar med Frederik 8.s død.

Hyldestdigtet

Torsdag den 26. april 1923 var sølvbryllupsdagen. Venstrebladet Vejle Amts Folkeblad markerede dagen ved at bringe et hyldestdigt på fem vers til kongeparret. Digteren var Th. N. Holt. Det første vers lød:

            Fra hele Danmarks Rige,
            fra Borg til mindste Vraa
            en Højtidssang vil stige
            og Kongeborgen naa.
            Her lyser Bryllupsglæden
            saa fager, frydefuld
            og gror som Foraarssæden,
            der spirer under Muld.

Det sidste vers omhandlede mere konkret kongeparret.

            Hvad her kun svagt er folket
            for denne Højtidsstund,
            istemmer hele Folket
            med Hjerte og med Mund:
            Gud styrke Daners Konning,
            bevare Landero,
            Gud skærme Danmarks Dronning
            med Kongesønner to!

Hyldestdigte skrevet i anledning af begivenheder i kongehuset var således en stadig levende tradition i 1923, i hvert fald i Vejles folkeblad.

Sølvbryllupsfejringen i Vejle

Vejle Amts Folkeblad bragte en længere notits torsdag den 26. april om markeringen af det kongelige sølvbryllup i Vejle. Kongeparrets Sølvbryllup fejres i Dag ved ualmindelig livlig Flagning overalt i Vejle. Byen er saa smukt flagsmykket, som vi ikke mindes at have set den i mange Aar. Fra forskellige Institutioner og Foreninger er der sendt telegrafiske Lykønskninger til Kongeparret. Derefter opremser og citerer dagbladet en række lykønskninger fra de lokale foreninger og institutioner, hvoraf den første er fra Vejle Amtsråd. Telegrammet fra amtsrådet lød som gengivet i avisen. Deres Majestæter bedes allernaadigst modtage fra Vejle Amtsraad den hjærteligste Gratulation i Anledning af Sølvbrylluppet og de varmeste Ønsker om en lys og lykkelig Fremtid for Deres Majestæter og det kongelige Hus. Underskrevet allerunderdanigst af amtmand Knud Valløe. Vejle Handelsstandsforening, Vejle Garderforening og Håndværkerforeningen afsendte ligeledes lykønskningstelegrammer til kongeparret. De Danske Forsvarsbrødres lokalafdeling i Vejle sendte tillige pr. telegraf lykønskninger til det kongelige par. Selskabet D. F. B., Vejle og Omegn, bringer paa denne for Deres Majestæter saa højtidsfulde Dag, vor underdanigste Hyldest med Ønsket om en lys og lykkelig Fremtid for hele den kongelige Familie. Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn sendte et telegram, ligesom endelig Fællesrepræsentationen for de danske Sparekasser. Deres Majestæter bedes fra Fællesrepræsentationen for de danske Sparekasser allernaadigst modtage den hjerteligste Gratulation i Anledning af Sølvbrylluppet samt de bedste Ønsker om en lys og lykkelig Fremtid for Deres Majestæter og det kgl. Hus. Underskrevet af formanden for Fællesrepræsentationen for de danske Sparekasser, Johannes Schiødt.

Fejringen i hovedstaden

I København kørte kongeparret i silende regn i åben karet gennem byen. Dette kunne Vejles borgere forvisse sig om i bl.a. Vejle Amts Folkeblads reportage fra hovedstaden, lørdag den 28. april 1923. Overskriften var "De store Sølvbryllups-Festligheder" og underoverskriften "En smuk og vellykket Højtidelighed – trods skyllende Regn". I folkebladets reportage fra festlighederne i København hed det blandt andet, at Publikum stod og krøb sammen under et bredt Dække af triste sorte Paraplykupler, som til Dels skjulte Butikernes velmente og festlige Arrangementer i Hvidt og Rødt. Flagene slaskede sammen om Flagstængerne, og friske Farver løb i ubestemmelige Striber ned ad de mange Navneskjolde. Folkebladet kunne endvidere berette, at de over 1000 udkommanderede politibetjente havde en meget let dag. Vejret satte åbenbart en grænse for de værste udskejelser. Der var dog nogle, som Regnen kom slemt paa tværs. Det var Blomsterhandlerne, som paa Gaderne falbød hvide og røde Blomster, der var tænkt anvendt til en Blomsterregn fra Publikum ned over det kongelige Sølvbryllupspar. Blomsterne blev dyngvåde og uegnede til deres Formaal, og Blomsterhandlerne led slemme Tab. Men folkebladet konkluderede dog til sidst, at trods den øsende Regn blev Dagen dog fuld af Fest og Sølvbryllupsstemning over hele Kongens København.

Om aftenen var der gallataffel på Fredensborg Slot, hvor op imod 100 personer, ministre, repræsentanter for de fremmede diplomater, hæren, flåden og civiletaternes højeste embedsmænd mfl., var indbudte. Vejle Amts Folkeblad fortalte til sine læsere, at Der var dækket op paa det festligste. Saaledes var Hovedbordet pyntet med en Rigdom af Blomster, og i Midten stod det mægtige Sølv-Plateau, som danske Godsejere skænkede Christian den Niende til hans Guldbryllup, og som er saa stort, at der skal fire Mænd til at bære det. Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892 havde netop været kendetegnet ved at være århundredets folkefest, der f.eks. manifesterede sig i mængden af gaver (Kongeligt guldbryllup i Vejle 1892).

Kronprinsens forlovelse

Den 5. marts 1922 forlovede kronprins Frederik (9.) sig i Cannes med prinsesse Olga af Grækenland og Danmark. Prinsesse Olga hørte til de græske glücksborgere, og de to havde fælles oldeforældre i Europas svigerforældre, kong Christian 9. og dronning Louise. Parret, der således var halvfætter og halvkusine, mødtes i middelhavsbyen i forbindelse med kronprinsens besøg hos sin døende mormoder, Anastasia, enken efter storhertug Friedrich Franz 3. Forlovelsen viste sig imidlertid at være mellem to relativt umodne mennesker, kronprinsen var 23 år, prinsesse Olga 19 år. Forbindelsen blev ophævet allerede i september måned 1922. Den brudte forlovelse var umiddelbart en kæmpe skandale for det danske kongehus. Officielt hed det sig, at prinsesse Olga ikke ville konvertere fra den græsk-ortodokse tro til den evangelisk-lutherske kirke. Uofficielt hed det sig omvendt, at prinsesse Olga ikke kunne forlige sig med kronprins Frederiks sømandsvaner. Året efter i 1923 giftede prinsesse Olga sig med prins Paul af Jugoslavien. Begivenheden var et hårdt slag for det danske monarki, og frem for alt for Christian 10. Men kronprins Frederik formåede i kraft af en effektiv krisestyring at håndtere forløbet og få afsluttet forlovelsen på en værdig måde med familien. Forlovelsen i 1922 kan godt udlægges som det første tegn på, at følelser nu også begyndte at spille ind i dynastipolitikken. 1. verdenskrig 1914-18 havde vendt op og med på mangt et forhold i samfundet. De brølende tyvere fremviste en ganske anden moralkodeks for den europæiske offentlighed. Krigen havde endvidere forrykket forholdet mellem kønnene. Det afgørende var imidlertid, at denne episode ikke blev benævnt med ét ord i Vejle Amts Folkeblads dækning af kongeparrets sølvbryllup, der fandt sted blot et år efter i 1923. Det var dermed lykkedes at holde den brudte forlovelse og dens følelser indenfor kongehusets mure. I tiden efter 1. verdenskrig var det essentielt, at det danske kongehus ikke mistede anseelse i befolkningen efter en række europæiske monarkiers undergang i kølvandet på krigen. Derudover var der også Påskekrisen i 1920 (Vejles 600-års købstadsjubilæum i 1927), der ikke havde virket befordrende for Christian 10.s popularitet i brede kredse i den danske befolkning. Uagtet at man i selveste Danmark ikke havde taget vejrforholdene i ed, så blev sølvbrylluppet i 1923 atter en festlig og folkelig begivenhed i det danske kongehus.

Litteratur

• Vejle Amts Folkeblad 1923
• Merete Wilkenschildt: Kongelige bryllupper i Danmark gennem 500 år, 2003
• Knud J. V. Jespersen: Rytterkongen - et portræt af Christian 10., 2007