Tågelundgård

Tågelundgård, ca. 1930. Fotograf: ukendt. Foto: Egtved Lokalhistoriske Arkiv

Indledning

Tågelund nævnes første gang i et brev fra Middelalderen (se: Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Series secunda: bd. 1467-1478): ”[...] biscop Peder [Ribe Domkirke] hagde wnutt oc forlentt kyrckers oc capittels thiennere wti Bøgewad halluffdellen aff Togelundth marck, som Egetuedh Kirke [=Egtved Kirke] tilhører, mett ßaa skeell, at the skulle theraff aarligen giiffue till forne Egetuedh kyrcke en ørte kornn […]. Senere staves lokaliteten: Togelwndtzs Mark (1526), Tagelundt (1610) og Taagelund (1610), Takkelund (ca. 1700). Herefter er Taagelund (og i nyeste tid Tågelund) den alm. skrivemåde, om end andre stavemåder såsom Togelund (bl.a. Højkantskort 1840-99 & Jeppe Aakjær: Af min hjemstavns saga, 1919) og Tangelund (f.eks. Ribe Stiftstidende 02.03.1858) også forekommer. Forstavelsen Togel kan stamme fra gammeldansk thokæ (tåge). Ifølge folketroen kommer navnet af, at det blev tåget en dag, kongen var på jagt på egnen. Det vides ikke, hvornår den første Tågelundgård blev opført. Hvis den har eksisteret i den tidlige Middelalder, kan den have hørt til Karbjerg Kirke beliggende lidt over en km nordvest for den nuværende Tågelundgård. Karbjerg Kirke blev i Ribe Domkapitels brevbog (kaldet ”Ribe Oldemoder”) nævnt som øde omkring 1330-50. I ”Egtved Sogn”, Bd. 2 (1979) lykkedes det John Kvist og Peter Houbak at opliste ejerne af Tågelundgård tilbage til 1573:

• 1573 Las Birk.
• 1610 Jens Nielsen.
• 1636 Søren Jensen, ovennævnte Jens Nielsens søn.
• 1657 øde.
• 1662 Chr. Nielsen.
• 1666 Gabriel Mikkelsen
• 1670 Anders Gabrielsen, ovennævnte Gabriel Mikkelsens søn
• 1696 Peder Gabrielsen, ovennævnte Anders Gabrielsens broderen
• 1xxx Gabriel Pedersen, ovennævnte Peder Gabrielsens søn.
• 1721 Peder Mikkelsen.
• 1726 Søren Pedersen, ovennævnte Peder Mikkelsens søn.
• 1763 Jens Sørensen, ovennævnte Søren Pedersens søn.
• 1771 Jens Sørensen.
• 1808 Søren Jensen, ovennævnte Jens Sørensens søn.
• 1841 Christen Ravn Nielsen, ovennævnte Søren Jensens svigersøn.
• 1876 Iver Madsen, ovennævnte Chr. Ravn Nielsens svigersøn.
• 1905 Dorthea Madsen, enke efter Iver Madsen.
• 1911 N.C.C. Clausen og N.C. Madsen, Kolding.
• 1929 Fabr. Karl Hansen.
• 1937 Vilhelmine M. Hansen.
• 1963 Ane Kirstine Hansen.
• 1977 Kristen Østergaard, Starup.

Når Tågelundgård en sjælden gang imellem nævnes i ældre litteratur såsom ”Den Danske Atlas” (Tomus V, 1769) er det uden yderligere oplysninger, og gården er helt udeladt af de nyere pragtværker om danske gårde såsom ”Danske Landmænd og deres Indsats” (1943-48). I det følgende skal præsenteres nogle kilder til gården og især dens ejeres historie. Der skal dog tages et stort forbehold for, at der vedr. personerne før 1800 kun er foretaget begrænset slægtsforskning.

1573-1666

I 1573 nævnes en vis Las Birk som ejer af både Tågelundgård (matr. 2a Tågelund) og Skovgård (matr. 3a Tågelund).

1600-tallet var et forfærdeligt århundrede præget af Svenskekrigene og pest. Det skulle ad flere omgange gå hårdt ud over Egtved Sogn. I starten af århundredet fandtes der to vandmøller, Bøgvad Mølle og Nybjerg Mølle, ikke langt fra Tågelundgård. De tilhørte Kronen. I 1627-29 plyndrede Albrecht von Wallensteins (1583-1634) landsknægte Bøgvad Mølle. Møllen nåede vist aldrig at komme på fode igen, inden kongen i 1638 besluttede, at den skulle nedlægges til fordel for Nybjerg Mølle, som ikke kunne male, når Bøgvad Mølle brugte åvandet til maling.

Indimellem de fjendtlige troppers hærgen måtte livet gå sin vante gang. I Koldinghus Lensregnskaber vedr. kirkebol og jorder kan man læse: 11. marts 1624, Søren Jensen i Tågelund fæstet en gård sammesteds, som hans moder oplod for ham; 10 rdl., 1 okse.

Søren Jensen stiftede gæld. Den 14. september 1653 blev gælden behandlet i Jerlev Herreds Tingbøger. Sagen blev udsat seks uger, men den blev ikke omtalt i tingbogen i resten af dette år. For de følgende otte år er Jerlev Herreds Tingbøger desværre ikke bevaret. Søren Jensen døde som en gældsat mand. I Tingbogen d. 22. januar 1662 diskuteredes om hans arvinger, Anders Thomsen og Maren Sørensdatter, Egtved, skulle overtage gælden. Svenskekrigene, ildebrand og/eller fattigdom betød, at Søren Jensens Tågelundgård var i en sølle forfatning. Onsdag den 18. juni 1662 fik Christen Nielsen foretaget synsvidne på Tågelundgård, som han nu havde i fæste. Salthuset var brøstfældigt, laden delvis nedbrudt, de andre huse ganske nedfaldne og gærderne ganske øde og forbrændte. Nabogården Skovgård (matr. 3a Tågelund), Nybjerg Mølle, Højdalgård, Liegård, Skadbjerggård, Bøgvadgård m.fl. lå i disse år også øde p.g.a. Svenskekrigene og pest.

I 1666 blev der holdt syn over skovene i Jerlev Herred. Tågelund Skov blev beskrevet som ”en ringe tynd høj og ovenskov og ingen underskov, hvilket nu ganske findes forhuggen og ruineret”. Bøgvad Skov, Refsgård Skov og Bindeballe Skov var også i en sølle forfatning som følge af rovdrift før fjendens indtog, de fjendtlige troppers forhugning samt stormvejr. Forud for Svenskekrigen 1657-58 var Egtved Sogn blevet slemt hærget under andre svenskekrige op gennem 1600-tallet. Den 21. april 1672 blev Tågelund Skov beskrevet som ganske ruineret og omblæst (Eliassen, 1916).

Gabriel Mikkelsen og dennes efterkommere, 1666-1720

Gabriel Mikkelsen overtog Tågelundgård ca. 1666. Måske blev den hidtidige ejer, Christen Nielsen, boende i Tågelund. En mand ved dette navn fra Tågelund optræder i.h.f. i Jerlev Herreds Tingbog i de følgende år.

Følgerne af Svenskekrigene var stadig mærkbare i sognet, hvor nu også et stigende antal ulve hærgede. Den 1. juni 1670 noteredes i Jerlev Herreds tingbog gårdenes sørgelige tilstand i Egtved Sogn. I Tågelund ejede Christen Mikkelsen og Gabriel Mikkelsen hver en halv gård (enten hver en halvdel af Tågelundgård eller også to gårde i Tågelund med halv størrelse af en alm. bondegård), de havde intet arbejde gjort og beråbte sig på frihed. Det stod ligeså slemt til eller værre i de øvrige ejerlav i Egtved Sogn.

Gabriel Mikkelsen var i oktober 1671 en af 26 mand fra Egtved Sogn, som afgav vidne på, at Søren Pedersen Lildmand kaldet Grøn (født i Jerlev Herred) til ”alle tider siden han er kommet til [Egtved], har været berygtet for tyveri, såvel da han var ungkarl, som nu siden han er bleven gift”. Vidnesbyrdene blev indgivet i anledning af, at Grøn blev beskyldt af Niels Thygesen i Kongsted for at have stjålet dennes hoppe. Thygesen hævdede at have grebet Grøn på fersk gerning ridende på hoppen i Hjelmdrup. Grøn svor derimod, at han var ganske uskyldig. Han var pludselig blevet overfaldet hjemme hos gårdmand Niels Thomsen, Hjelmdrup, da han kom for at hente sin rytterhest, som stod opstillet her. Niels Thygesen, Niels Thomsen og Staffen Nielsen, Kongsted, havde ”med hug, slag og magt” tvunget ham ind ”i Niels Thomsens hus og stue og slagen en feder på ham; derefter hentede de en sortebrun hoppe ind i stuen og spændte ham i federen dertil”. Han hævdede aldrig at have set hoppen før. Grøns svoger (?), Hans Nielsen, Egtved, blev også indblandet i sagen, idet han stod anklaget for efterfølgende flere gange at være taget ud til Niels Thomsen i Hjelmdrup og have truet ham med gevær og skændsord. Søren Pedersen Grøn skulle også senere blive involveret i opsigtsvækkende sager i sognet (se Kvist 1978, s. 63).

Maren Gabrielsdatter, Tågelund, var den 15. november 1671 en af tolv, som blev idømt bøder (6 rigsdaler for kvinder, 12 for mænd) for lejermål (samleje udenfor ægteskab) ved Jerlev herredsting. Hvis de ikke kunne betale, måtte de ”lide og straffes på kroppen”. Muligvis var hun datter af ovennævnte Gabriel Mikkelsen til Tågelundgård.

Omkring 1670 overtog Anders Gabrielsen Tågelundgård efter faderen. Han var vist en værre karl. I Jerlev Herreds tingbøger kan man læse:

Onsdag den 17. januar 1672: Niels Pedersen i Spjarup, en dom: Har stævnet Christen Nielsen i Tågelund og Anders Gabrielsen ibidem. Irettelagde et indlæg: Eftersom jeg, Niels Pedersen, er udlagt til rytterhold Christen Nielsen og Anders Gabrielsen for 3 tdr. og 6 skp. hartkorn og de findes forsømmelige med mundering og deres afgift uden 20 slettedaler til al udgift af dem bekommet. Sætter derfor i rette, om forskr. personer ikke jo pligtige er og bør mig at betale for 2 års afgift, skat og landgilde med arbejdspenge, eller og deres fulde part i mundering at betale og dets rytterløn og mundering vedligeholdes ... og endelig, om de ikke jo har siddet kgl. ordre og mandat overhørig, om de derfor ikke bør deres fæste at have forbrudt. Spjarup den 11. januar 1672. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Sagen blev udsat flere gange uden at Anders Gabrielsen røg i unåde. På Jerlev Herredsting onsdag den 8. januar 1673 blev han udnævnt til ransnævning (d.v.s. en af de nævninge, der afgjorde sager om skjult og åbenlyst tyveri). Efter mere end et år var tålmodigheden med hans manglende betalinger til rytterholdet dog ved at være opbrugt:

Onsdag den 23. april 1673: Christian Benfeld på hr. ridtmester Schwanewedels vegne, et vidne: Stævning til Anders Gabrielsen i Tågelund. - Niels Christensen, Jens Christensen og Christen Hansen i Spjarup vidner: De har været hos Anders Gabrielsen nu ved påsketide sidst forleden såvel nogle gange tilforn og af ham på redtmesterens vegne begæret, at han skulle henkomme til redtmesteren; han havde noget med ham på K. Maj.ts vegne at forrette og befale, og at han ville clarere og betale, hvad han kunne restere med til rytterhold; hvortil Anders Gabrielsen da svarede, at han vidste vel, at han var ridtmesteren penge skyldig, både for rytterhold og andet, men han denne gang ikke havde stunder at komme til ham sligt at clarere. Og så drog de til redtmesteren igen og sagde ham den besked, at Anders Gabrielsen slig ordre ej ville parere og til ham henkomme. - Sætter i rette, at han skal betale og derforuden for slig hans modvillig forseelse og ulydighed bør have sit fæste forbrudt. Opsat 3 uger. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Det lykkedes endnu engang Anders Gabrielsen at beholde sit fæste. Han rodede sig dog samme år ud i en ny alvorlig sag:

Onsdag den 20. august 1673: Hans Nielsen i Torsted, en opsættelse: Stævning til Anders Gabrielsen i Tågelund. - Christen Pedersen og Jens Nielsen i Torsted vidner: Næst forleden lørdag 8 dage var de til syn på en liden dreng, som var Hans Nielsens søn, navnlig Niels Hansen. Han havde ni blå slag på sin ryg og på begge sine arme, og var hvert slag så stort og bredt som to fingre. Han sagde, at det var Anders Gabrielsen, der havde slået ham med en stryge, som han gik og vogtede sin faders kvæg på marken. - Og nu fremstod Hans Nielsen med sin søn og gav højlig last og klage over Anders Gabrielsen og satte i rette, at han bør for sin begangne gerning imod et umyndigt barn at bøde for hvert blåt slag. Opsat 6 uger. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Onsdag den 1. oktober 1673: Jees Pedersen i Rugsted på vegne af Hans Nielsen i Torsted, en dom: Opsættelse af 20. august, pag. 7. - Dom: Eftersom Anders Gabrielsen i Tågelund sigtes for, at han skulle have slaget Hans Nielsens søn i Torsted, navnlig Niels Hansen, ni blå slag på sit legeme, og Anders Gabrielsen findes herimod lovligt kaldet og stævnet, er dog ej mødt eller nogen på hans vegne sig i ringeste måde at undskylde eller erklære, og sagen i seks uger har været optagen, så den ej længere kan opsættes imod recessen, da vides ej rettere deri at kende, end Anders Gabrielsen jo pligtig er berørte hug og slag at bøde til kongen og bonden efter loven og recessen. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Omkring begyndelsen af Den Skånske Krig (1675-79) afbrændte Anders Gabrielsens Tågelundgård (1. Jyske Regiments Kasseregnskab 1677-78). Branden skyldtes ikke fjendtlige tropper. I januar 1676 blev Anders Gabrielsen atter udnævnt til ransnævning ved Jerlev Herredsting. Det sidste man hørte til ham var i 1681:

Onsdag den 16. februar 1681: Søren Clemmendsen i Oustrup har stævnet Peder Jensen i Bøgvad, Anders Gabrielsen i Tågelund, Jep Jepsen i Vork og lille Christen Jensen ibidem for resterende kirkens anpart korntiende og Christen Jensen i Vork for 7½ mk. Opsat 14 dage. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Onsdag den 2. marts 1681: Søren Clemmendsen i Oustrup, en dom: Sætter i rette, at Peder Jensen i Bøgvad, Anders Gabrielsen i Tågelund, Søren Poulsen i Egtved og Lille Christen Jensen i Vork bør betale deres resterende kirkens tiendekorn efter den takst, som det er anslagen i kirkebogen, med rede penge. - Fogeden tog sagen til doms og lovede derpå slutning. - Johs. Lind (geltzer.dk).

I 1696 overtog Anders Gabrielsens broder, Peder Gabrielsen, fæstet på Tågelundgård. Tre år senere solgte Kronen Nybjerg Mølle til Nicolaj Barner i Kolding. Kort efter at møllen var blevet privateje opstod der strid mellem Nybjerg Mølles hurtigt skiftende ejere og bønderne i omegnen om jorden ved den nu nedlagte Bøgvad Mølle. Mølledammen ved den nedlagte mølle fandtes endnu. Peder Gabrielsen blev mindst to gange involveret. Sagen endte i 1707 med et mageskifte, der bl.a. sikrede Nybjerg Mølle græsningsret fra møllen til og med Tangbankerne (det sydøstligste område i ejerlavet Tågelund).

Den 19. november 1706 blev der noteret i Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog, at Peder Gabrielsen og landdragon Jens Nissen af Jerlev indgik en afståelses- og aftægtskontrakt. Peder Gabrielsen og hustruen Kirsten f. Lambretsdatter (d. 1723 i Tågelund 76 år gammel) afstod fæstet på Tågelundgård til Jens Nissen på følgende betingelser: 1. han ægtede deres datter Margrethe Pedersdatter; 2. Peder og Kirsten Gabrielsen skulle nyde aftægt på gården; 3. ved deres død skulle en del af deres indbo tilfalde deres andre børn; 4. Jens Nissen skulle passe tre stude i to år for en af det gamle ægtepars øvrige døtre.

Det følgende år blev Jens Nissen og Margrete Pedersdatter trolovede og siden gift i Egtved Kirke. Hvad der herefter skete, er det ikke lykkedes at finde ud af. Houbak og Kvist (1979) angav ikke Jens Nissen blandt Tågelundgårds ejere, men derimod Peder Gabrielsens søn Gabriel Pedersen.

Den 13. januar 1713 blev Gabriel Pedersen, Tågelund, valgt som en af de otte tingmænd på Anst-Jerlev-Slavs Herreders ting. Det følgende år var han med til at frikende Niels Christoffersen, Egtved, for tyveri og videresalg af Rasmus Andersen i Rugsteds hoppe. Selvom Christoffersen blev frikendt på grund af manglen på tilstrækkelige vidner, så mente hans dommere, at der var nok beviser til at dømme ham til at have sit fæste forbrudt samt til at forlade Anst-Jerlev-Slavs Herreder inden 14 dage.

I jan. 1715 blev Gabriel Pedersen igen valgt til tingmand på Anst-Jerlev-Slavs herredsting. Senere samme år lyste han sammen med Jakobsen, Tågelund, (måske fæsteren på Skovgård?) tre gange forbud for beboerne i Bøgvad mod græsning og færdsel på Tågelund Mark. 1715 og 1716 var i øvrigt forfærdelige år i Egtved Sogn, fordi mange børn døde af børnekopper.

Peder Mikkelsen og Søren Pedersen, 1721-63

En Peder Mikkelsen overtog i 1721 Tågelundgård. Muligvis var han identisk med den Peder Mikkelsen, Egtved, som samtidig overtog Skovgård? Hvorom alting er, så skulle hans efterkommere komme til at eje Tågelundgård i 190 år, startende i 1726 med sønnen Søren Pedersen. Mads Pedersen overtog Skovgård efter Peder Mikkelsen. Det er ikke undersøgt, om Mads Pedersen var i familie med Søren Pedersen på Tågelundgård. I 1734 var en Mads Pedersen af Tågelund involveret i et modbydeligt overfald på Rasmus Sørensen af Klarlund og Niels Sørensen af Balle, da disse var på vej hjem fra Vorbasse Marked. Mads Pedersen piskede Rasmus Sørensen, da denne lå gennemtævet på jorden. 12 år senere i 1746 modtog Mads Pedersen almissebrev, fordi lynet var slået ned i og havde sat ild til hans gård i Tågelund. Men tilbage til Søren Pedersen på Tågelundgård.

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor eller hvornår Søren Pedersen var født. I 1726 – året hvor han overtog Tågelundgård – blev han viet med enken Leene Laursdatter/Lauridsdatter af Tågelund i Egtved Kirke. Kirkebogen angav ham som Søren Pedersen af Wollund. Leene Laursdatter havde været gift to gange før. Senest i 1725 med Jon/Joen Jacobsen af Tågelund. Jon/Joen Jacobsen nåede at gøre hende gravid, inden han døde samme år (kirkebogen er ikke helt nem at tyde, men der kan stå: ”Dom. 24 Trinit. [11. november] begrof jeg Jon Jacobs. af Taagelund som ved et ulyckelig Skud hafde endet sit Lif, og af Øfrigheden tilladt i Christen Jord at begraves” - hvilket kunne indikere at man var i tvivl om, hvorvidt han var død ved et vådeskud eller selvmord). Derfor bragte hun hele seks børn ind i ægteskabet: Mette, Maren, Laurids, Anne, Jacob og spædbarnet Joen. Flere – hvis ikke alle – børnene flyttede med hende ind på Tågelundgård.

Leene og Søren Pedersen nåede at få to børn, Anne (f. 1728) og Jeppe/Jep (f. ca. 1733), inden hun døde. Hun blev begravet Skærtorsdag 1735. Det omfattende skifte efter hende giver et indblik i Tågelundgårds besiddelser. Der var ingen sølvtøj eller andre unødige pragtgenstande på gården, men der var mange genstande samt fem køer, tre kvier, fem stude, tre hopper, to heste og et føl, tretten får og et svin (se transkribering af skiftet nederst).

Samme år som hustruen gik bort forsvandt en af hestene fra Tågelundgård. Søren Pedersen var dog nok mere bekymret om at finde sig en ny hustru til at hjælpe med pasningen af børnene og gården. Han blev trolovet 5. december 1736 med en pige fra Bøgvad. De blev gift i Egtved Kirke 14. maj 1737. Dette ægteskab bragte mindst to børn med sig: Jens Sørensen (f. 1739) og Peder Sørensen (f. 1743). Sidstnævnte var født eller blev sidenhen døv.

Efter Den Store Nordiske Krig (1700-21) holdt kongerne Den Danske Stat ude af krige helt frem til 1801. Den uhørt lange fredsperiode gav god mulighed for vækst og udvikling. Ved handel og ægteskab erhvervede købmand Gerhard Hansen de Lichtenberg (f. 1697 i Horsens – d. 1764) en formue, som han investerede i jordegods under landbrugskrisen i 1730'erne samt i flere fabrikker. Fra sit hovedsæde på Engelsholm Gods styrede han blandt meget andet Tågelund. Han igangsatte flere store byggeprojekter på sine jorder. I 1741 var turen kommet til Tågelund, hvor han opførte en skole lige nordvest for Tågelundgård. Tågelund Skole fungerede frem til juni 1963. Den tjente gennem årene ikke kun børnene fra Tågelund by/Egtved Sogn men også naboejerlavene og endog børn fra Veerst Sogn i Ribe Amt. Lichtenbergs skolebygning er for længst nedrevet. Den nuværende bygning blev opført i 1919. Efter lukningen af Tågelund Skole har bygningen bl.a. huset Musikhøjskole og huser i 2021 alkoholbehandlingsinstitutionen Tjele Tågelund.

Søren Pedersens børn må have gået på Tågelund Skole. Selvom skoleholderen sikkert holdt streng disciplin, så kan man forestille sig at det langt fra var en sur pligt for børnene at gå i skole frem for at gå til hånde hjemme.

Sognepræst Knud Storm beskrev i.h.f. i 1766-68 forholdene for børnene i Egtved og Ødsted Sogne således: ”Det er knap, at Bøndernes Børn formedelst svært Trældomsarbejde kan faa Tid at gaa i Skole fra Rugsæden bliver lagt om Efteraaret til Ploven begynder at gaa om Foraaret. Ellers læser Skoleholderne baade Vinter og Sommer, naar de kan t'aa nogen at læse for ...” (gengivet af Eliasen, 1916).

I 1744 havde Søren Pedersen den sorg at miste sin førstefødte søn Jeppe. Tre år senere d. 21. marts 1747 indgik Møller Anders Nielsen på Nybjerg Mølle forlig med Søren Pedersen og Mads Pedersen i Tågelund vedr. vandets opstivning.

Den sjette søndag efter trinitatis 1763 blev Søren Pedersens begravelse holdt i Egtved Kirke. Hans søn Jens Sørensen overtog samme år Tågelundgård.

Jens Sørensen og Johanne Christensdatter

Jens Sørensen var døbt den syvende søndag efter trinitatis 1739 i Egtved Kirke. Fredag d. 17. februar 1764 blev Jens Sørensen trolovet med Johanne Christensdatter fra Vork. De blev gift i Egtved Kirke 7. juni samme år. Ægteparret fik mindst fem børn, hvoraf den ældst fødte søn i 1773 var dødfødt. Jens Sørensen efterlod sig flere spor i Anst-Jerlev-Slavs Herreders tingbøger:

26.01.1779: Læst Jens Sørensens i Tågelund pantebrev på 150 rdl. til Søren Jensen i Randbøl.- Johs. Lind (geltzer.dk).

02.03.1779: Kammerråd Henrik Mølrath Richters i Fredericia skøde til Jens Sørensen af Tågelund på en gård ibi. i Egtved sogn af hartkorn 3 tdr. 2 skp. 1 fjd. 1 alb. - Johs. Lind (geltzer.dk).

Den 8. januar 1782 var Jens Sørensen tingsvidne i en sag om stjålet træ fra Bøgvad Bys Skov. Fire år senere ophørte jordfællesskabet mellem de tre gårdmænd i Tågelund:

20.06.1786: For retten fremkom Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen, alle selvejere i Tågelund by i Egtved sogn, som ejer deres gårde og ejendom med ejendoms ret og rettighed og dertil hørende herligheder uden noget derpå at hæfte til den kongelige kasse, hvilke 3 mænd erklærede, at de ifølge den tilladelse, forordningen af 23/4 1781 [d.v.s. forordningen vedr. ophævelsen af landsbyernes jordfællesskab med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden] giver dem, har indbyrdes forenet sig om fællesskabets ophævelse imellem dem uden nogens fornærmelse og rets forkrænkelse, der alt er sket efter en skriftlig forening arf 22. maj dette år udi 2 vidners overværelse, som ligeledes her for retten er til stede, navnlig Søren Nielsen i Spjarup og Jens Hansen i Vork, hvilken forening de i retten producerede tilgemed en rigtig genpart på stemplet papir. Dernæst begærede fornævnte 3 mænd, at de 2 vitterlighedsmænd og ... måtte med lovens ed hver for sig bekræfte foreningens indhold, som de har anhørt oplæse. Og aflagde på samme Søren Nielsen og Jens Hansen lovens ed med oprakte fingre, hvorefter retten påråbte, om nogen kunne være heri at have at erindre, men ingen meldte sig. Altså blev de 2 vitterlighedsmænd fra retten demitteret. Derefter Jens Sørensen, Hans Olesen og Jens Madsen begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven. - Johs. Lind (geltzer.dk).

I Folketællingen 1787 havde bonde, gårdbeboer og lægdsmand Jens Sørensen og hustru Johanne fire hjemmeboende børn: Dorthe Jensdatter (f. 1765), Anne Malene Jensdatter (f. 1770), Søren Jensen (f. 1776) og Anne Jensdatter (f. 1781). Derudover nød gårdejerens døve lillebror, Peder Sørensen (f. 1743), ophold på Tågelundgård. I alt boede der fem familier i Tågelund by/Egtved Sogn dette år: de tre gårdejere, skoleholderen og væver Hans Pedersen. Med børn og slægtninge talte de fem familier 24 personer.

I Folketællingen 1801 boede børnene Søren og Anne endnu hjemme hos forældrene på Tågelundgård. De må have taget del i driften af gården.

Jens Sørensen forlod denne verden i år 1806. Den 9. august 1808 fulgte enken Johanne ham ind i evigheden. Tågelundgård overgik herefter til sønnen Søren Jensen.

Det ældst bevarede kort fra Tågelund. Skolen er markeret med A og er beliggende lige nordvest for den firlængede Tågelundgård. Nederst til venstre ses Skovgård. Bragt i Vejle Amts Aarbøger, 1916

Søren Jensen og Karen f. Pedersdatter

Søren Jensen blev gift første gang 21. nov. 1801 i Lejrskov-Jordrup Sogn til pigen Mette Marie Olufsdatter af Ferup. Ægteparret boede i Tågelund – formentlig på Tågelundgård – hvor de gik mandens aldrende forældre til hånde. De synes at have været gode venner med ægteparret på Tågelund Skole. I hvert fald stod skoleholderen fadder til deres to førstefødte børn, Jens (f. 1803) og Ane (f. 09.05.1805), mens enten Søren Jensen eller hans hustru Mette Marie stod fadder i 1807 til afdøde skoleholder Jep Henriksens (begravet 04.12.1807) søn Jeppe.

Søren Jensens fader, Jens Sørensen, og datter Ane forlod begge denne verden i 1806. Den 12. maj 1808 fødte Mette Marie en dødfødt pige. Moderen overlevede ikke fødslen. Få måneder senere drog også Søren Jensens moder til det hinsides. Der skulle en kvinde til at hjælpe med at drive gården og passe lille 5-årige Jens, så allerede den 27. august – 18 dage efter moderens død – blev enkemand Søren Jensen viet med Karen Pedersdatter af Knudsbøl. Det må have været noget af en opgave for hende at få mand og stedsøn på højkant igen – i øvrigt mens Englandskrigene (1801-1814) rasede. De opkaldte i 1809 deres førstefødte barn efter Søren Jensens afdøde kone.

På Original 1-kortet over Tågelund By tegnet af Boesen i 1821 var Søren Jensens marker beliggende vest for Tågelundgård. Syd for Søren Jensens marker lå Skovgårds marker. Nutidens (år 2021) store sø i Tågelundgård Plantage var på Original 1-kortet og frem til og med Lavkantkortet 1901-1945 angivet som moseområde.

I Folketællingen 1834 var der seks hjemmeboende børn på Tågelundgård: Anne Margrethe (f. 1811), Peder (f. 1813), Dorthe (f. 1818), Mette Kirstine (f. 1820), Else (f. 1823) og Hans (f. 1826). De fire ældste var gamle nok til at gå til hånde, så det ikke var nødvendigt at holde tyende. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad der var blevet af Søren Jensens søn, Jens Sørensen (f. 1803), fra første ægteskab.

I Folketællingen 1840 var den ældste datter, Mette Marie, flyttet hjem igen. Peder, Else og Hans boede også fortsat hjemme. Første juledag samme år forlod faderen Søren Jensen denne verden.

Christen Ravn Nielsen og Mette Marie f. Sørensdatter

Christen Ravn Nielsen blev født 1813 på Rugsted Mark, Ødsted Sogn, som søn af Niels Christensen og hustru. Den 2. oktober 1841 blev han gift i Egtved Kirke med Søren Jensens datter, Mette Marie Sørensen (f. 1809). Hun var fire et halvt år ældre end ham og et godt parti, fordi Tågelundgård fulgte med i bryllupsgave.

Ægteparret havde den store sorg at miste deres første søn Niels små fire måneder efter hans fødsel i 1843. Året efter fik de sønnen Søren Christensen.

Ud fra Folketællingen 1845 ser det ud til, at gårdfruens efternøler af en lillebroder, Hans Sørensen (f. 1826), var tjenestekarl på gården de første år. Derudover tjente pigen Karen Krag (f. 1826) på gården.

I Folketællingen 1850 løb og kravlede der nu fem småbørn rundt på Tågelundgård. Datteren Karen Margrethe (f. 1846) skulle dog fare til himmels senere samme år. Hans Sørensen og Karen Krag var blevet erstattet af tjenestedreng Daniel Thomsen (f. 1834) samt ægteparret Steffen Nielsen (f. 1821 i Ødsted Sogn) og Mette Kierstine Sørensen (f. 1820). Steffen og Mette Kierstine var ikke ganske alm. tjenestetyender, han var nemlig broder til gårdejeren, og hun var søster til gårdfruen. De rejste fra Tågelundgård igen inden Folketællingen 1860.

Den 10. maj 1859 kunne man læse i Berlingske Tidende: ”Oversendt [til Det kongelige Museum for nordiske Oldsager i København] af Amtmand Lehmann i Veile: en af C.R. Nielsen paa Taagelund Mark funden Bronce-Øxe, der er 8 Tommer lang og prydet saavel paa Banen som paa de tre af Siderne med smukke Stregezirater”. Der var her i 1800-tallet for alvor kommet gang i plyndringerne af gravhøjene og oldtidsminderne i jagten på danefæ-dusører, og der blev også gjort talløse fund når man i jagten på landbrugsjord, vejmateriel o.s.v. sløjfede landets prægtige oldtidsminder. Der var på dette tidspunkt allerede oversendt flere fund fra Egtved Sogn til det der i dag kendes som Nationalmuseet. Christen Ravn Nielsen skal dog have fundet den ca. 21 cm lange bronzeøkse [museumsnummer 18154] ved foden af en høj bakkeskrænt lidt syd for Nybjerg Mølle. Der kan muligvis have været tale om en offergave?

Det var på ingen måde danefæ-dusøren, der året efter fundet af bronzeøksen gjorde ægteparret Ravn Nielsen istand til at opføre en ny Tågelundgård. Desværre er der først fra 1977 bevaret byggetegninger af gården.

Iver Madsen, Dorthea f. Christensen og Mads Iversen Madsen

Noget usædvanligt overlod ægteparret Ravn Nielsen ikke Tågelundgård til deres ældste søn Søren Christensen (f. 1844). I stedet lod de i 1876 svigersønnen Iver Madsen overtage Tågelundgård. Ægteparret Ravn Nielsen nød herefter aftægt på gården til deres død. Christen Ravn Nielsen døde som enkemand 08. april 1888.

Iver Madsen og Dorthea Christensen var nygifte ved overtagelsen af gården. De var nemlig blevet gift i Egtved Kirke 10. marts 1876. Han var født 1851 i Nørre Bjert, Eltang Sogn, men var siden fulgt med forældrene til Thorsted, hvor faderen, Mads Iversen, var gårdmand.

Søren Christensen var tjenestekarl for sin svoger og lillesøster på sin fædrene gård i nogle år, hvorefter han rejste til Vorbasse. Han rejste i 1885 tilbage til Egtved Sogn, hvor han året efter blev gift med Maren Øhlenslager Pedersen. De slog sig ned på en gård på Spjarup Mark. Hjemmet blev velsignet med flere børn. Søren Christensen for til himmels i 1922.

Over 17 år før nemlig den 18. april 1905 var Iver Madsen afgået ”ved en stille og rolig død” (Kolding Folkeblad 22.04.1905). Begravelsen foregik fra hjemmet den 25. april kl. 11 og ved Egtved Kirke kl. 14. Den ældste søn, Mads Iversen Madsen (f. 1876), havde i mange år hjulpet til på gården, og nu blev han gårdbestyrer for moderen. Fire af hans søskende boede også fortsat hjemme og gik til hånde.

N.C.C. Clausen og N.C. Madsen samt anlæggelsen af Tågelundgård Plantage

To forretningsmænd i Kolding, N.C.C. Clausen og N.C. Madsen, købte pr. 1. oktober 1910 Tågelundgård for 18.000 kr. Der hørte ca. 250 tdr. land til gården og avl og besætning medfulgte.

Nicolaus Carl Christian Clausen var født 23.01.1853 i Flensborg som søn af tømrer Johan C. Clausen og hustru Marie Elisabeth Berg. I Kraks Vejviser 1910 og 1915 benævnes han købmand i Kolding. Han var en driftig mand, der bl.a. var indehaver af tarmskraberiet P. Schaub & Co., Kolding, medstifter af A/S Sydjydsk Kul-Import (stiftet 1915 i Kolding) og bestyrelsesmedlem i A/S J.J. Jacobsen’s Efterf. i Fåborg.

Niels Christian Madsen var født 06.02.1848 i Horsens som søn af murersvend Hans Chr. Madsen og hustru J.M. f. Andreasen. I Folketællingen 1880 var han landbruger på Rendebanen 333 i Kolding og gift med Margrethe Marie f. Hammershøi. På et tidspunkt før juli 1901 blev han ejer af Slagteriudsalget på Torvet i Kolding. I fritiden var han bl.a. formand for Afholdsselskabet Det Blaa-Baand, formand og medstifter af De danske Forsvarsbrøde for Kolding og Omegn, medlem af Kolding Borgerlige Skydeselskab og en meget ivrig lystfisker og jæger. Lystfiskerforeningen ved Kolding Å havde i ham et meget energisk medlem. Slagteriudsalget var en guldgrube, og han kunne derfor i 1901 anlægge fiskedamme i en nykøbt ejendom (”Harts ejendom” – Kolding Folkeblad 11.07.1901). Han havde også råd til at investere i butiksejendomme i Kolding (Jyllands-Posten 13.01.1906).

Ingen af de to koldingensiske forretningsmænd var interesserede i at flytte ind på Tågelundgård. Den blev i første omgang forpagtet ud til de hidtidige ejere med Mads Iversen Madsen som fortsat gårdbestyrer. Den 17. juni 1911 blev Mads Iversen Madsen gift i Egtved Kirke med Ane Emarense Johnsen (f. 1885 Egtved Sogn). Hun nåede kun at bo kort tid på Tågelundgård:

”Stor Auktion i Taagelund. Lørd. d. 5. Oktbr., Formiddag Kl. 11, lader Mads J. Madsen paa Grund af Forpagtningsophør bortsælge hele sin Besætning, bestaaende af 12 Køer og Kvier med Kalv, 12 Ungkvæg, 16 Grisesøer, 1 god Bedækningsorne, samt endvidere 3 Arbejdsvogne, 1 Phaeton [= hestevogn], Plove, Harver, 1 Slaamaskine, 1 Bredsaamaskine, 1 Slæde, 1 Hesterive, Mejerispande, 2 Sæt Seletøj, 1 Sadel, noget tørt Vogntræ, noget Indbo, Chatol m.m., et Parti godt bjerget Enghø m.m.m.” - Vejle Amts Folkeblad (02.10.1912).

Forpagtningskontrakten ophørte, fordi de to koldingenseres formål med at købe ejendommen var at anlægge Tågelundgård Plantage på ejendommens jorder øst for gården. Det er muligt, at N.C. Madsens hobby som lystfisker også spillede en rolle.

Landskabet i Egtved Sogn – og flere af nabosognene – undergik enorme forandringer i disse år. På den positive side talte de mange plantager som blev grundlagt af lokale og udefrakommende bl.a. med støtte fra Hedeselskabet. I årene før anlæggelsen af Tågelundgård Plantage var følgende plantager anlagt i Egtved Sogn:

Nordbæk Plantage – anlagt 1898 af Hans Chr. Hansen, Nordbæk, på del af matr. 1a, 4a Nordbækgård. 12,8 ha i år 1976.

Grøndal Plantage – anlagt 1898 af gårdejer Poul Eriksen, Tågelund, på hede og gl. agermark matr. 4b, 4d Tågelund & matr. 1e, 3c, 3n Nordbæk. 18 tdr. land.

Vollund Plantage – anlagt 1899 af Niels Jørgensen på matr. 1e Vollund. 10,2 ha i år 1976.

Vollundgård Plantage – anlagt 1899 af gårdejer Christen Sørensen, Vollundgård, på agermark og hede del af matr. 1a Vollundgård. 22 tdr. land.

Tågelund Plantage – anlagt 1899 af gårdejer Anders Christensen Jensen (1858-1936), Tågelund, på ”meget bakket, gammel Agermark” del af matr. 3a Tågelund. ca. 20 tdr. land.

Øster Thorsted Plantage – anlagt 1899 af gårdejer Mads Th. Madsen, N. Thorsted, på bakket agermark og hede. ca. 20 tdr. land.

Liegård Plantage – anlagt 1900 af Anders Jørgensen, Liegård, på gl. agermark. 20 tdr. land.

Amhedegård Plantage – anlagt 1905 af Andreas Nielsen på del af matr. 1a Amhedegård. 11,7 ha i år 1976.

Spjarup Plantage – anlagt 1906 af Niels Hansen Jepsen på del af matr. 2a Spjarup og del af Vollundgårds jorder. 20,1 ha i år 1976.

Granhøj Plantage – anlagt 1906 af Mads Peter Vinkel på del af matr. 1b Amhedegård. 6,1 ha i år 1976.

Spjarupgård Plantage – anlagt 1911 af proprietær og præst/forstander i den apostolske menighed i Kolding Paul Frederik August Brodersen (1861-1942), Spjarupgård, på matr. 5a Vollundgård. 31.4 ha i år 1976.

NB. i årene efter anlæggelsen af Tågelundgård Plantage blev der anlagt yderligere 10 plantager i Egtved Sogn frem til år 1969 (se Kvist, 1978, side 68-69).

N.C.C. Clausen og N.C. Madsen ansatte plantør Laurids Peter Poulsen (f. 1877) til at fremelske og passe plantagen. Han flyttede med sin familie og to mandlige tjenestetyende ind på Tågelundgård. Sammen med ejeren af Tågelund Plantage, Ander Chr. Jensen, ejeren af Nybjerg Mølle m.fl. indrykkede N.C.C. Clausen og N.C. Madsen hvert år notitser i bl.a. Kolding Folkeblad om at jagt og fiskeri var forbudt på deres jorder. De fik også tilladelse til at udlægge gift mod rovdyr (Kolding Folkeblad 21.12.1918). Begge dele kunne antyde, at de selv brugte plantagen til privat jagt og lystfiskeri.

Med tiden skulle Liegård Plantage og Tågelundgård Plantage blive de klart største i Egtved Sogn. I 1964 strakte Liegård Plantage sig over 286 ha - hvoraf 2 ha løvtræ, 163 ha rødgran m.v. og 22 ha bjergfyr. Samme år udgjorde Tågelundgård Plantage 92 ha, hvoraf de 76 var tilplantet. N.C.C. Clausen var gift med Henriette Caroline Elise f. Meier, og de boede Strandvejen i Bramdrup Sogn. Her døde N.C.C. Clausen den 25. april 1923. Sønnen Peter Martin Albert Clausen, Kolding, overtog firmaet P. Schaub & Co.

Den 3. marts 1927 døde rentier N.C. Madsen på Kolding Sygehus. Hans hustru, Margrethe Marie f. Hammershøi, overlevede ham. Deres sidste fælles bopæl var i Dalby Sogn.

Poul og Carl Hansen samt anlæggelsen af Tågelundgård Fiskeri

I slutningen af 1800-tallet kom der gang i dambrugsindustrien herhjemme (læs mere: Teglbjærg, 2016). I 1904 blev Egtved-egnens første dambrug anlagt med konsulentbistand fra selveste dambrugspioner H.P. Smidt Nissen. Med skovl og trillebør udgravede man otte damme ved Spjarup, som blev forsynet med ørredyngel formentlig fra H.P. Smidt Nissens dambrug. Ejeren, Søren Thomsen, lod siden udgrave flere damme på heden ved Spjarup Krat. Den smukke egn blev hurtigt fyldt med dambrug. I 1929 købte brødrene Poul Hansen (f. 1875 i Lejrskov Sogn) og Karl Kristian Hansen (f. 1885 i Lejrskov Sogn) Tågelundgård inkl. Tågelundgård Plantage for at grundlægge Tågelundgård Fiskeri (Taagelundgaard Fiskeri/Tågelundgård Dambrug):

Taagelundgaard solgt. Arvingerne efter Fabrikanterne Klausen og Madsen, Kolding, har solgt Taagelundgaard i Egtved til Træuldsfabrikant Carl Hansen, Aakjærsdal ved Lunderskov, og Fiskeeksportør Poul Hansen, Hvidkilde ved Lunderskov. Købesummen er ca. 40,000 Kr. Gaardens Areal er ca. 300 Tdr. Land, hvoraf en stor Del er tilplantet. Overtagelsen er sket. - Kolding Folkeblad (04.09.1929).

Dambrugslegenden Smidt Nissen Jøker erindrede, at fiskeeksportør Jørgensen, Lunderskov, også var involveret i stiftelsen af Tågelundgård Fiskeri. De hyrede entreprenør Højer til at opføre dambruget. Jørgensen og Poul Hansen skulle året før desuden have tørlagt Rosdam og forsøgt uden langsigtet held at omdanne den til dambrug. I 1932 startede Jørgensen et dambrug ved Moulin des Chartreux i Frankrig med hjælp fra entreprenør Højer (Smidt Nissen Jøkers erindring er gengivet i Viggo Hesel: Dansk ørrederhverv gennem 100 år, Forlaget Skellerup, 1993).

Brødrene var sønner af ejeren, Johannes Peder Hansen (1841-1932), af Aakjærdal Træuldfabrik i Lunderskov. Ved siden af fabrikken drev faderen og de to sønner flere store dambrug. De hørte til landets dygtigste og rigeste dambrugspionerer og fiskeeksportører. Poul Hansen og hustruen Vilhelmine ”Minna” Mariane (f. Jessen 13.09.1882 i Sct. Cath. Sogn Ribe) lod opføre to kæmpe palæer, Hvidkilde (1913) og Hellas, samt en park ved deres dambrug ved Drabæks Møllesø i Lunderskov. Han var med til at stifte Sydjysk Damkultur. Broderen Karl Kr. Hansen boede ved Aakjærdal Træuldfabrik og Dambrug.

Brødrene ansatte fiskeribestyrer Niels Thybo Christensen (f. 31.10.1908 i Gejsing-Andst) til at bestyre Tågelundgård Fiskeri og bo på Tågelundgård sammen med sin familie. Broderen Viggo Thybo Christensen (f. 06.02.1916 i Gejsing-Andst) flyttede med og hjalp til ved dambruget. Samtidig med brødrenes overtagelse blev der opført en villa ved søen i Tågelundgård Plantage lige ovenfor Tågelundgård Fiskeri.

Tågelundgård Fiskeri, 1933. Fotograf: Mikael Ibsen Mikkelsen. Foto: Egtved Lokalhistoriske Arkiv

Poul Hansen døde 11. maj 1937 på Hvidkilde. Enken Minna Hansen blev boende på Hvidkilde og drev mandens mange dambrug videre.

I 1939 bortforpagtede Minna Hansen og Karl Kr. Hansen landbruget på Tågelundgård til Schelde Brødsgaard (f. 1913 i Jordrup). Herefter boede familierne Thybo Christensen og Brødsgaard sammen på matr. 2a Tågelund.

I februar 1941 led Minna Hansen og svogeren Karl Kr. Hansen et stort tab, da et tøbrud bevirkede et dæmningsskred ved Tågelundgård Fiskeri. Det store dambrugs ca. 38 damme løb tomme. ”Ca. 8500 kg Ørreder til en Værdi af omkring 17,000 Kr. er døde, og desuden er en Dam med Moderfisk ødelagt og Fiskene døde. Fiskene blev omgaaende pr. Lastbiler sendt sydpaa, men regnes ikke at ville indbringe meget, da de er lidt under den sædvanlige Vægt. Man arbejder ihærdigt paa at redde 100,000 Stk. Sættefisk, mens i alt ca. 25,000 Stk. Sættefisk og 3000 Undermaalsfisk er døde” (Bornholms Avis m.fl. 24.02.1941). Randers Dagblad (11.02.1941) forklarede uheldet noget anderledes. Ifølge denne avis var de 38 fiskedamme løbet tomme, fordi frosten havde løftet stemmeværket. Resultatet var dog det samme.

Forpagter L. Knudsen, Liegaard, anlagde i 1950 et nyt dambrug, Nordbæk Fiskeri, opstrøms for Skovgård Fiskeri. Det fik ejerne af de tre nedstrøms fiskerier ved Tågelund Bæk – Skovgård Fiskeri, Tågelundgård Fiskeri og Bøgvad Fiskeri – til at indgive en anke. Der blev holdt landvæsenskommissionsmøde i Egtved Kro i nov. 1950. Nordbæk Fiskeri var dog kommet for at blive i mange år.

Luftfoto, 1954, med de fire dambrug ved Tågelund Bæk samt Bøgvad Fiskeri. Nr. 1 Nordbæk Fiskeri, Nr. 2 Skovgård Fiskeri, Nr. 3 og 4 Tågelundgård Fiskeri, Nr. 5 Bøgvad Fiskeri

I 1947 flyttede Schelde Brødsgaard (f. 1913 i Jordrup) med familie fra Tågelundgård til gården Bukshøj i Læborg. Sidenhen i 1957 overtog ægteparret Vester Nebel Kro.

Karl Kr. Hansen døde 1960. Svigerinderne Minna og Ane Kirstine Hansen drev deres afdøde mænds dambrug videre herunder Tågelundgård Fiskeri. Fru fiskeeksportør Minna Hansen efterlod sig ved sin død 11. december 1968 på Landshospitalet i Sønderborg bl.a. Hvidkilde, Vraa Mølle, Jedsted Mølle, Aakjærdal, Tågelundgård Fiskeri, Tågelundgård Plantage og Tågelundgård.

Ægteparret Ørsnes og Nybjerg Mølle-fredningen

Dorthea Kirstine Hansen (1928-1977) var datter af Karl Kr. Hansen og Ane Kirstine Hansen. Hun blev uddannet konservator. I 1963 blev hun gift med arkæolog ved Nationalmuseet, Mogens Ørsnes (1925-1994). Ægteparret overtog Tågelund Plantage og Tågelundgård Fiskeri (nu også kaldet Tågelund Dambrug I og II) efter hendes moder. Ægteparret Ørsnes havde alt for travlt med deres karriererer indenfor museums- og universitetsverdenen til personligt at drive dambruget. Ægteparret bortforpagtede derfor de ca. 50 damme og klækkehuset i ”Paradis” lige syd for Nybjerg Mølle til Kurt Petersen. Selv boede ægteparret Ørsnes på Kamstrupvej 101a i Rødovre. De ønskede ikke at overtage Tågelundgård.

Den 6. maj 1964 fik ægteparret Ørsnes tinglyst en fredningsdeklaration på matr. 2a og 5b Tågelund by/Egtved Sogn, hvorved 14 ha af Tågelundgård Plantage blev fredet. Tangbankerne – nu også kaldet Tangbakken – hørte ikke med til fredningen. Ægteparret sikrede sig fortsat retten til at bedrive dambrug. Hvor længe Tågelundgård Plantage på dette tidspunkt havde været et yndet udflugtsmål er svært at sige. Svend Lunds hustru på Spjarupgård og sportsfiskere såsom apoteker Holm i Egtved havde formået at gøre Turbinesøen og Egtved Å – med de mange undslupne dambrugsørreder – til et berømt lystfiskerparadis, hvor selv den folkekære skuespiller John Price (1913-96) var ude med snøren. Den skønne og dramatiske natur var en del af oplevelsen. I samtidens aviser kan man finde enkelte notitser vedr. besøg til Tågelund før 1964 (f.eks. Vejle Amts Folkeblad 12.07.1945 Bølling Skoles udflugt til Tågelund Bakker og Tågelundgårds Fiskeri). I forbindelse med de lange og seje forhandlinger om Nybjerg Mølle-fredningen i 1970'erne blev det diskuteret, om Tangbakken skulle med i fredningen ”til brug som udsigtspunkt, stiforløb og pleje- og opholdsareal”, men det blev ikke vedtaget. ”Egtved-stien” og ”Tågelund-stien” passerede dog igennem Tangbakken. Yderligere 51,37 ha (50,5 ha af matr. 5a og 0,87 ha af matr. 5b Tågelund By/Egtved Sogn) af Tågelundgård Plantage blev fredet i.f.m. Nybjerg Mølle-fredningen. Ægteparret Ørsnæs modtog 76.000 kr. i erstatning. Tågelundgård Fiskeri (Tågelund Dambrug I og II)) var udelukket af Nybjerg Mølle-fredningen.

Med Miljøbeskyttelsesloven af 1973 tog politikerne endelig ansvar for miljøet i Danmark. Der blev herefter pålagt strenge miljøbestemmelser for dambrugene, fordi de i stor stil forurenede vandløbene. Forureningen skyldtes bl.a. at man fodrede med skidtfisk, og at dammene havde direkte afløb til vandløbene.

Vejle Amtskommune godkendte 15. sept. 1980 spildevandsforholdene for Tågelund Dambrug I og II, matr. 2g Tågelund (Lands-avisen Aktuelt 19.09.1980). Dorthea Ørsnes var død tre år tidligere, så dambrugene tilhørte nu alene Mogens Ørsnes. Tågelund Dambrug I omfattede i 1980 19 almindelige jorddamme med fødekanal og udfiskning direkte i Tågelund Bæk. Tågelund Dambrug II bestod af 18 damme med fødekanal og bagkanal fra ti af dammene. Vand til begge afdelinger blev taget gennem stemmeværket i Tågelund Bæk (se: byggesag Grøndalvej 10, 1975).

1. juli 1984 solgte Mogens Ørsnes dambruget til en kreds af personer herunder Kurt Pedersen, V. Thorsted. Mogens Ørsnes døde i 1994 (se fyldig nekrolog om hans liv og virke – med undtagelse af hans dambrugsvirksomhed – i: ”Oversigt over selskabets virksomhed / Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 1994/1995”).

Lars og Tommy Gram Hansen

I 1978/79 ophørte driften af Paradiset Dambrug syd for Nybjerg Mølle. Det havde tidl. fungeret som klækkehus for Tågelundgård Fiskeri. Måske var det endog grundlagt af brdr. Poul og Carl Hansen? I hvert fald skulle det være opstået samtidig med Tågelundgård Fiskeri. På luftfoto fra 1985 kan man se, at Tågelund Dambrug II var tørlagt, mens Tågelund Dambrug I var omlagt til fire lange kanaler på nær en lille håndfuld af de tværgående damme. Det er ikke undersøgt, men man kan spekulere på, om et udbrud af den frygtede Egtvedsyge havde ramt ørrederne. De daværende ejere at Tågelund Dambrug I og II havde dog ingenlunde mistet modet. De havde i 1986 held med at få Overfredningsnævnets ord for, at Paradiset Dambrug måtte tages i brug igen – primært til opdræt af yngel til evt. udsætning på Tågelund Dambrug I og II. Forud var gået over to års tovtrækkeri efter at Danmarks Naturfredning havde påklaget Vejle Amts miljøgodkendelse af dambruget.

Med Dambrugsbekendtgørelsen af 1988 blev der stillet krav om bundfældningsbassin ved alle dambrug. Tågelund Dambrug II blev nu også omdannet til fire lange kanaler frem for tværdammene, og der blev etableret et bundfældningsbassin.

Tågelund Dambrug I og II blev på et tidspunkt overtaget af Lars og Tommy Gram Hansen. De ejede bl.a. også Ege-Tved Fiskeri ved Egtved Å og Lihmskov Dambrug.

I 2000 var der endnu 95 dambrug i Vejle Amt. Heraf havde 44 af dem forbindelse med Vejle Å. Det gjaldt bl.a. Nordbæk Fiskeri, Skovgård Fiskeri og Tågelund Dambrug I og II som via Tågelund Bæk og Egtved Å havde udløb i Vejle Å. Vejle Amt igangsatte i 2005/06 en række påbudssager mod Lars og Tommy Gram Hansen for at få nedlagt dambrugsopstemningerne, efter at dambrugenes vandindvindingstilladelser var udløbet. Fordi sagen havde principiel betydning blev den først afgjort i 2012 ved Overtaksationskommissionen dom, der tildelte de to dambrugsejere fem millioner kr. i erstatning. Det var 4,2 mio. kr. færre end Taksationskommissionen var nået frem til (Vejle Amts Folkeblad 05.05.2012). Sagen fik stor betydning for hele dambrugsadministrationen i Danmark. I stedet for at sikre dambrugene vandtilførsel ved hjælp af stemmeværker, måtte dambrugene nu til at oppumpe vandet.

I 2019/20 lukkede Lars og Tommy Gram Hansen Lihmskov Dambrug og Tågelund Dambrug I og II. Ege-Tved Fiskeri blev drevet videre.

Ingeniør ved Vejle Kommune – og tidl. Vejle Amt – Paul Landsfeldt lavede i 2017 faunapassage ved det nedlagte Skovgård Fiskeri. Han arbejder i 2021 på at udforme et projekt, der skal skabe faunapassage ved det gl. Tågelundgård Fiskeri. Han forventer at gøre dette ”ved at genoplive det gamle vandløbsforløb, der starter halvejs oppe mod Skovgård Fiskeri og afspærre den gravede kanal, der i dag leder ned mod stemmeværket ved vejen”.

Familien Østergård, Ole Isbrand og Susanne Brenøe

I 1977 erhvervede landmand i Fredsted, Kristen Østergård (f. 1922 i Starup), Tågelundgård. Han var ikke interesseret i bygningerne men i jorden. Han fik tilladelse til at udstykke landbrugsjorden samt tilladelse til at opføre et hus og en avlsbygning på den udstykkede jord. Huset fik adressen Ølgårdvej 3. Den idyllisk beliggende Tågelundgård havde ved overtagelsen i en årrække været bortforpagtet til Peter Poder. Han flyttede nu til Baldersvej 1 i Egtved. Kristen Østergård solgte Tågelundgård til Ole Isbrand. Det er ikke lykkedes at finde ud af, om Kristen Østergård også købte Tågelundgård Plantage. Hvis dette var tilfældet, så solgte han den hurtigt fra.

Ole Isbrand var frem til 1989 den anden rektor for Kunsthåndværkerskolen i Kolding (grundlagt 1967). Han lod i 1979 den gl. gård undergå en større istandsættelse. Seks år senere fik han tilladelse til at indrette en tegnestue i en del af staldbygningen til tekstilformgiverstuderende Susanne Brenøe (1949-2015). Hun drev virksomheden Signatur Design på ejendommen frem til 2014. Tågelund var i det hele taget i en periode lidt af et kunstnerkollektiv, da den berømte kunstner Robert Jacobsen (1912-93) var flyttet ind på Skovgård, mens Musikhøjskolens Forlag holdt til på den tidl. Tågelund Skole.

Søen på marken lige syd for Tågelundgård er udgravet engang efter 2005. I 2018 overvejede alkoholbehandlingsinstitutionen Tjele på Tågelund Skole at udvide ved at købe Tågelundgård. Handlen blev ikke realiseret. Tågelundgård blev i stedet solgt til den nuværende ejer i marts 2021. Ølgårdvej 3 er stadig i familien Østergårds eje i 2021. De har dyrket jordbær her i 40 år.

Egtvedpigens Fodspor

Naturstierne ”Egtved-stien” og ”Tågelund-stien” havde lige siden Nybjerg Mølle-fredningen været velbesøgte uden at være overrendte. Det ændrede sig dog i 2021 under Coronakrisen, hvor Vejle Kommune lancerede den 14 km lange rute kaldet Egtvedpigens Fodspor (opstået ved at forbinde eksisterende ruter i det skønne bakkede landskab). Under nedlukningen var udeliv blevet danskernes nye hovedfritidsbeskæftigelse, og derfor væltede det pludselig til med folk fra nær og fjern. Efter kort tid måtte Vejle Kommune lukke ruten igen, fordi folkemylderet blev for meget for naturen og lodsejerne.

Litteratur og kilder

• Danmarks Stednavne, Bd. 8, Vejle Amts Stednavne, G.E.C. Gad, 1944.
• Kraks Vejviser 1910, 1915, 1921, 1923 – N.C.C. Clausen.
• Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt til Refsgård Fiskeri I, 15.12.2020 (= inkl. om Skovgård og Tågelundgård Fiskeri).
• NOVA-2003, Miljøstyrelsen, 2000 (=dambrugsundersøgelse).
• Samlinger af anmeldelser til Handelsregistrene 1916 & 1924 vedr. N.C.C. Clausen og firmaerne P. Schaub & Co. og A/S Sydjydsk Kul-Import.
• »Sportsfiskeren«, nr. 4, 1927 – nekrolog N.C. Madsen.
• Trap Danmark, Egtved Sogn, 5. udgave, 1964.
• Eliassen, P.: Fra Egtved og Ødsted Sogne, »Vejle Amts Aarbøger«, 1916.
• Hertzum-Larsen, Holger (transkribering): 1. Jyske Regiments kasseregnskab 1677-78.
• Jensen, Jørgen: Mogens Ørsnes 7. marts 1925 – 24. september 1994, Oversigt over selskabets virksomhed / Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 1994/1995.
• Kvist, John m.fl.: Egtved Sogn, bd. 1-2, Egtved Kommune, 1978-79.
• Skøtt, Vibeke: Dambrugshistorie i Vejle Amt, Vejle Amt, 2001.
• Teglbjærg, Tore: Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande, Byhistorisk Forlag, 2016.

I Koldinghus Lensregnskaber vedr. kirkebol og jorder kan man læse: 11. marts 1624, Søren Jensen i Tågelund fæstet en gård sammesteds, som hans moder oplod for ham; 10 rdl., 1 okse. - Koldinghus Lensregnskaber, Kirkebol og jorder - af Christopher Emil Hagedorn. Version 1.0, 30. november 2020.

Andst Sogns Kirkebog – død 11.05.1937 på Hvidkilde fiskeeksportør Poul Hansen (f. 31.05.1875 i Lejrskov Sogn); død 11.12.1968 på landshospitalet i Sønderborg enke Vilhelmine Mariane Hansen (f. Jessen 13.09.1882).

Egtved Sogns Kirkebog

• Trolovet og viet 1707 Peder Gabrielsens datter Margrethe og Jens Nissen af Jerlev.
• Døbt 1710 Gabriel Pedersen udi Tågelunds datter Anne Magrethe.
• Døbt 1715 Gabriel Pedersen udi Tågelunds datter Karen.
• Død 1723 Kirsten Lambrettsdatter.
• Død 1725 Jon Jacobsen af Tågelund.
• Viet 1726 Søren Pedersen af Vollund og enke Lene Lauridsdatter af Tågelund.
• Født 1728 opsl. 50 Søren Pedersens datter Anne af Tågelund.
• Begravet Skærtorsdag 1735 Leene Laursdatter af Tågelund.
• Trolovet 05.12.1736 Søren Pedersen i Tågelund og … … Datter i Bøgvad.
• Copuleret 14.05.1737 Søren Pedersen i Tågelund og Anna (?) Jens (?) Datter af Bøgvad.
• Døbt 7post Trint. 1739 Søren Pedersens Barn Jens af Tågelund.
• Døbt 1743 Søren Pedersens Søn Peder af Tågelund.
• Død 1744 Søren Pedersens søn Jeppe 11 år gammel, Tågelund.
• Død 1763 Søren Pedersen af Tågelund.
• Viet 1764 Jens Sørensen af Tågelund og Johanne xxx af Worch.
• Født 1765 Jens Sørensens datter Dorthe af Tågelund.
• Født 1770 Jens Sørensens datter Anne Malene Jensdatter af Tågelund.
• Død 1773 3. i Advent Kast jord paa Jens Sørensens dødfødte Søn af Taagelund.
• Døbt 1776 Jens Sørensens søn Søren af Tågelund.
• Født 1781 Jens Sørensens datter Anne af Tågelund.
• Født 09.05.1805 Ane datter af Søren Jensen og hustru Mette Marie Olufsdatter af Tågelund.
• Døde 1806 opsl. 125 Jens Sørensen af Tågelund og Søren Jensens datter Ane af Tågelund.
• Født 16.03.1807 Jeppe søn af enke Ane Sophie efter skoleholder Jep Henriksen i Tågelund.
• Dødfødt 12.05.1808 datter af Søren Jensen og hustru Mette Marie Olufsdatter. Moderen død ved fødslen.
• Begravet 18.05.1808 Søren Jensens kone, Mette Marie Olufd., 35 år, af Tågelund.
• Født 02.06.1809 Mette Marie datter af gårdmand Søren Jensen i Tågelund og hustru Karen Pedersdatter.
• Født 22.12.1820 Mette Kierstine. Datter af Søren Jensen og Karen Pedersdatter, Tågelund.
• Født 17.06.1826 Hans. Søn af gårdmand Søren Jensen og Karen Pedersdatter, Tågelund.
• Død 25.12.1840 gårdmand i Tågelund Søren Jensen, gift 65 år. Søn af Jens Sørensen.
• Viet 02.10.1841 ungkarl Christen Ravn Nielsen, 27 år af Rugsted, og pige Mette Marie Sørensen af Tågelund, 32 år.
• Født 01.04.1843 Niels Christensen. Søn af Christen Nielsen og hustru af Tågelund.
• Død 23.07.1843 Niels Christensen (0 år).
• Født 04.09.1844 Søren Christensen. Søn af Chr. Ravn Nielsen og hustru.
• Død 18.04.1850 Karen Margrethe Christensen.
• Født 02.07.1858 Anders Christensen Jensen.
• Viet 10.03.1876 Iver Madsen af Thorsted og Dorthea Christensen af Tågelund.
• Død 08.04.1888 aftægtsmand og enkemand i Tågelund Kristen Nielsen Ravn. 74 år. Nød aftægt hos sin svigersøn gårdmand Iver Madsen i Tågelund.
• Viet 17.06.1911 forpagter i Tågelund Mads Iversen Madsen (f. 4.10.1876) og Ane Emarense Johnsen (f. 1885 Egtved Sogn).
• Død 02.10.1922 på Spjarup Mark Søren Christensen (f. 04.09.1844).

Eltang Sogns Kirkebog – født 26.03.1851 Iver Madsen.

Jordrup Sogns Kirkebog – viet 27.09.1912 Karl Kristian Hansen (f. 28.09.1885) og Ane Kirstine Lygum (f. 1888). Han var søn af fabrikant Johannes Peder Hansen og hustru Dorthea Poulsen.

Kolding Sankt Nicolaj Sogns Kirkebog – død 25.04.1923 N.C.C. Clausen & død 03.03.1927 N.C. Madsen.

Lejrskov-Jordrup Sogns Kirkebog opsl. 165 – viet 21.11.1801 ungkarl Søren Jensen af Tågelund og pigen Mette Marie Olufsdatter af Færup; viet 27.08.1808 enkemand Søren Jensen, Tågelund, og pige Karen Pedersdatter af Knudsbøl.

Lejrskov Sogns Kirkebog – født 31.05.1875 Poul Hansen. Søn af Johannes Peder Jensen (OBS skal stå Hansen!) og hustru Dorthea f. Poulsen, Aakjærdal & født 28.09.1885 Karl Kristian Hansen. Søn af Johannes Peder Jensen (OBS skal stå Hansen!) og hustru Dorthea f. Poulsen, Aakjærdal & født 12.06.1928 i Aakjærdal Dorthea Kirstine Hansen. Datter af træuldsfabrikant Karl Kristian Hansen, 42 år, og hustru Ane Kirstine f. Lygum, 40 år, viede i Jordrup 27.09.1912 & død 22.10.1932 Johannes Peder Hansen & død 16.12.1960 Karl Kristian Hansen.

Vejle Sct. Nicolai Sogns Kirkebog – d. 27.04.1936 Anders Christensen Jensen.

Ødsted Sogns Kirkebog – f. 23.12.1813 Christen Ravn. Søn af Niels Christensen og hustru Jeppesdatter. Rugsted Mark.

Berlingske Tidende (27.01.1915 A/S Sydjydsk Kul-Import), Fyns Venstreblad (15.04.1942 Taaglundegaard Fiskeri søger tjenestepige), Jyllands-Posten (03.06.1918 Slagteriudsalget i Kolding), Jysk Aktuelt (02.06.1965 Peter Poder), Kolding Folkeblad (25.10.1900 Liegård Plantage; 23.07.1903 N.C. Madsen; 22.04.1905 Iver Madsen død; 09.09.1910 Tågelundgård solgt; 25.10.1913 plantager; 14.09.1914 forbud mod jagt og fiskeri; 20.12.1918 gift for rovdyr), Kolding Social-Demokrat (16.09.1918 Slagteriudsalget i Kolding; 12.07.1927 H.P. Hansen på Taagelundgaard), Langelands Folkeblad (15.06.1977 Schelde Brødsgaard), Vejle Amts Folkeblad (14.09.1899 plantager; 27.08.1900 plantager; 09.11.1950 anke over Nordbæk Fiskeri; 13.10.1971 viet i Ødsted Kirke Johanne D. Sørensen, Ø. Thorsted, og Bjarne Iversen, Taagelundgaard Dambrug; 28.12.1990 Ole Isbrand; 18.06.2011 jordbæravl Ølgårdvej 3), Aalborg Amtstidende (18.12.1968).

Egtved Lokalhistoriske Arkiv – O8 P. Brodersen.

Kolding Stadsarkiv B7346 – N.C. Madsen & B12370 - Hellas.

Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv – B1464 Poul Hansen; B449 Aakjærdal Træuldfabrik.

• biografiskleksikon.lex.dk – Mogens Ørsnes.
• landsbyhistorier.dk/t/taagelund/skoleminder-fra-taagelund/
• 2.blst.dk – Nybjerg Mølle-fredningen & Overfredningsnævnets kendelse af 1986 vedr. Paradiset Dambrug.
• geltzer.dk - Johs. Linds referater og transkriberinger fra Jerlev Herreds tingbøger, Anst-Jerlev-Slavs Herreders tingbøger og Koldinghus Birks tingbøger.
• horsboel.dk Lejrskov og Jordrup Sogns Kirkebøger viede: viet 21.11.1801 i Ferup ungkarl Søren Jensen, Tågelund, og pige Mette Marie Olufsdatter af Ferup & viet 27.08.1808 enkemand Søren Jensen, Tågelund, og pige Karen Pedersdatter af Knudsbøl.
• weblager.dk – Grøndalvej 10 & Grøndalvej 14.

Tørrild Herred. Uddrag af samtlige bevarede 894 skifter i herredets godser og Randbøl Hedes kolonier. 1721-1839 - Udarbejdet af Erik Brejl: 95 Lene Lauridsdatter i Tågelund. 18.10.1735, fol.84B. E: Søren Pedersen. B: Anne 7, Jeppe 2. Første ægteskab med Jeppe. B: Mette 24, Maren 22, Laurids 20, Anne 17, Jacob 14. Andet ægteskab med Joen. B: Joen 9. FM: morbror Hans Lauridsen i Torsted, Peder Madsen i Bølling, Jens Christensen i Ravnholt.

Tak til tidl. arkivbetjent Henrik N. Olsen, Vejle, & tidl. dambrugsmedhjælper, lystfisker m.v. Christian Sørensen, Vejle, & ingeniør Paul Landsfeldt & de frivillig på Egtved Lokalhistoriske Arkiv samt Flemming Kristensen, Vollund.

Folketællinger 1787-1940

NB. ofte er navne stavet forkert og fødselsdatoer upræcise i Folketællingerne.

Folketællingen 1787 Egtved Sogn, Tågelundgård

Bonde og gårdbeboer Jens Sørensen (f. 1739) gift med Johanne Christensdatter (f. 1737). 4 hjemmeboende børn: Dorthe Jensdatter (f. 1765), Malene Jensdatter (f. 1770), Søren Jensen (f. 1776) og Anne Jensdatter (f. 1780). Husbonden Jens Sørensens døve broder, Peder Sørensen (f. 1743), nyder ophold på gården.

Folketællingen 1801 Egtved Sogn, Tågelundgård

Bonde, gårdbeboer og lægdsmand Jens Sørensen (f. 1739) gift med Johanne Christensdatter (f. 1738). 2 hjemmeboende børn: Søren Jensen (f. 1777) og Anne Jensdatter (f. 1781).

Folketællingen 1834 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdmand Søren Jensen (f. 1777) gift med Karen Pedersdatter (f. 1779). 6 hjemmeboende børn: Anne Margrethe (f. 1811), Peder Sørensen (f. 1813), Dorthe (f. 1818), Mette Kirstine (f. 1820), Else Sørensdatter (f. 1823) og Hans (f. 1826).

Folketællingen 1840 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdmand Søren Jensen (f. 17xx) gift med Karen Pedersdatter (f. 1781). 4 hjemmeboende børn: Mette Marie Sørensdatter (f. 1811), Peder Sørensen (f. 1813), Else Sørensdatter (f. 1823) og Hans (f. 1826).

Folketællingen 1845 Egtved Sogn, Tågelundgård

Eier af gården Christen Ravn (f. 1814) gift med Mette Marie Sørensdatter (f. 1809). Sønnen Søren Ravn (f. 1844). Tjenestekarl Hans Sørensen (f. 1826). Tjenestepige Karen Krag (f. 1826).

Folketællingen 1850 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdmand Chresten Nielsen (f. 1812 i Ødsted Sogn) gift med Mette Marie Sørensdatter (f. 1808 i Egtved Sogn). 5 hjemmeboende børn: Søren Chrestensen (f. 1844 i Egtved Sogn), Niels (1845), Karen Margrethe (1846), Karen (1848), Dorthe (1849). Tjenestetyende og broder til gårdejeren, Steffen Nielsen (f. 1821 Ødsted Sogn) gift med Mette Kjerstine Sørensen (f. 1820 i Egtved Sogn). Tjenestedreng Daniel Thomsen (f. 1834).

Folketællingen 1860 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdmand Kristen Nielsen (f. Ødsted Sogn 47 år) gift med Mette Marie Sørensen (51 år). 4 hjemmeboende børn: Søren Kristensen (16 år), Niels (15 år), Karen (12 år), Dorthe (11 år). En tjenestepige (18 år)

Folketællingen 1880 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdejer Iver Madsen (f. 1852 i Eltang Sogn OBS født 1851) gift med Dorthea Kristensen (f. 1850). To hjemmeboende børn: Mads Iversen Madsen (f. 1877) og Kirstine Marie Madsen (f. 1880). Gårdejerens svigerfar, aftægtsmand Kristen Ravn Nielsen (f. 1814) og hustru Mette Marie Sørensen (f. 1810). Tjenestekarle Søren Kristensen (f. 1845 i Egtved Sogn) og Laust Vinther Sørensen (f. 1858 i Ødsted Sogn). Tjenestepige Rasmine Nielsen (f. 1861 i Ødsted Sogn).

Folketællingen 1890 Egtved Sogn, Tågelundgård opsl. 153

Gårdejer Iver Madsen (38 år f. i Egtved Sogn OBS er rettet til Nørre Bjert i Eltang Sogn) gift med Dorthea Kristensen. 5 hjemmeboende børn alle født i Egtved Sogn: Mads Iversen Madsen (13 år), Kirstine Marie Madsen (10 år), Mette Marie Madsen (7 år), Kristense Margrethe (3 år), Hans Sørensen Madsen (1 år). 2 tjenestetyende: Niels Johansen Møller (19 år f. i Starup) og Maren Johansen Møller (15 år f. i Egtved).

Folketællingen 1901 Egtved Sogn, Tågelundgård

Gårdejer Iver Madsen (f. 26.03.1851 Egtved Sogn OBS han var født i Nørre Bjert i Eltang Sogn) gift med Dorthea Kristensen (f. 09.11.1849). 6 hjemmeboende børn, hvoraf de tre ældste medhjælpere på gården: Mads Iversen Madsen (f. 04.10.1876), Mette Marie Madsen (f. 09.06.1882), Kristense Margrethe (f. 09.07.1886), Hans Sørensen Madsen (f. 09.10.1888 i Egtved S.), Peder Sørensen Madsen (04.04.1891 i Egtved S.) og Ane Margrethe Madsen (11.06.1893 i Egtved S.). NB. selvom de tre sidste børn hed Sørensen i stedet for Iversen, så var de børn af Iver Madsen og hustru.

Folketællingen 1901 Egtved Sogn Tågelund

Anders Kristensen Jensen med familie.

Folketællingen 1901 Egtved Sogn, Spjarup

Gårdejer Søren Christensen (f. 4.9.1844) gift 1886 med Maren Øhlenslager f. Pedersen. 3 børn. Gårdejerens sidste opholdssted var Vorbasse Sogn. Han var flyttet til Egtved Sogn i 1885.

Folketællingen 1906 Egtved Sogn, Tågelundgård

Enke og gårdejerske Dorthea f. Kristensen (f. 09.11.1849). 5 hjemmeboende børn: Mads Iversen Madsen (f. 04.10.1876), Kirstine Marie Madsen (f. 10.09.1879), Hans Sørensen Madsen (f. 09.10.1888 i Egtved S.), Peder Sørensen Madsen (04.04.1891 i Egtved S.) og Ane Margrethe Madsen (11.06.1893 i Egtved S.). Slægtning Amalie Dorthea Sørensen (f. 1893).

Folketællingen 1911 Egtved Sogn, Tågelundgård, matr. 2a Tågelund

Enke og gårdejerske Dorthea Kristensen (f. 09.11.1849). Gårdbestyrer Mads Iversen Madsen (f. 04.10.1876). Kristense Margrethe Madsen (f. 09.07.1886), Hans Sørensen Madsen (f. 09.10.1888 i Egtved S.) og Ane Margrethe Madsen (11.06.1893 i Egtved S.). Tjenestetyende Otto Alfred Nielsen (f. 1897 Egtved).

Folketællingen 1916 Egtved Sogn matr. 2a Tågelund opslag 214

Plantør Laurids Peter Poulsen (f. 23.10.1877) gift med Andrea Andreasen Poulsen (f. 01.08.1880). 3 hjemmeboende børn. 2 mandlige tjenestetyende med landbrug som erhverv.

Folketællingen 1930 Egtved Sogn matr. 2a Tågelund opslag 226

Fiskeribestyrer Niels Thybo Christensen (f. 31.10.1908 i Gejsing-Andst, Ribe Amt) gift med Kirstine Marie (f. 6.11.1907 i Lunderskov) og et hjemmeboende barn Hans Chr. Thybo Chr. (f. 18.04.1930 i Lunderskov). Fiskerimedhjælper Viggo Thybo Christensen (f. 6.2.1916 i Gejsing Andst). NB. Viggo Thybo Chr. var lillebror til fiskeribestyreren. I Folketællingen 1940 var Viggo Thybo Chr. gift, far til to og fiskeribestyrer i Brørup Sogn.

Folketællingen 1940 Egtved Sogn matr. 2a Tågelund opslag 319-320

Forpagter landbrug Schelde Brødsgaard (f. 30.07.1913 i Jordrup) gift med Kirstine Lygum (f. 11.8.1916 i Jordrup). Datteren Inga Brødsgaard (f. 31.3.1939 i Tågelund). 1 landarbejder og 1 forkarl.

Folketællingen 1940 Egtved Sogn matr. 2a Tågelund opslag 319-320

Fiskeribestyrer Niels Thybo Christensen (f. 31.10.1908 i Andst) gift med Kirstine (f. 6.11.1907 i Skanderup). 4 hjemmeboende børn: Hans Chr., Egon, Inga og Anna Marie. En husassistent og en fiskerielev.

Skifte efter Leene Lauridsdatter, Tågelund, 18. oktober 1735

(sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=192777#192777,32320308 opslag 83-84). Transkriberet af Henrik N. Olsen, maj 2021. Forbehold for fejl og misforståelser.

[navne: sammenlign med Brejls skifteuddrag brejl.dk/torrild.html]

[opslag 83 venstre side] Anno 1735 dend 18 October blev holt Registrering og Woerdering samt skifte og deling efter sl. [salig] Leene Lauridsdatter udi Taageund, imellem Enkemanden Søren Pedersen og deres fællets Børn, som er Mette Jepsdatter 24 aar, Maren Jepsdatter 22 aar, Lauritz Jepsen 20 aar Anne Jepsdatter 17 aar Jacob Jepsen 14 aar, som alle er ved dend sl. Kones første mand. Joen Joensen …? som er auflet ved hendes anden mand. Anne Sørensdatter 7 aar og Jep Sørensen 2 aar gl.

[opslag 83 højre side] Som Søren Pedersen er fader til. Paa de 5 eldste Børns vegne som formynder var møt dend sl. Kones broder Hans Lauridsen af Taarsted, og paa det 6te Barns vegne ligeledes som Formynder, var mødt Peder Madsen af Bølling og paa de 2de yngste Børn deres vegne var ligeledes mødt Jens Christensen i Raufnholdt. Paa …? Hr. Commerce Raad Licktenbergs vegne som Skifte forvalter var Ridefogden fra Engels-Holm Michel Rind, tillige med 2de Worderings mænd nafnl. Peder Boul [Boel…?] af Spiarup og Mads Lie af Liegaard, blev saa foretagen og foranstaltet som følger:

[Møntfod: 1 Rigsdaler, rd. = 6 Mark = 96 Skilling. 1 Mark, mk. = 16 skilling. 1 skilling, sk.]

• 1 Liden Kaaber Kedel med Hat [Destillationskedel til brændevin …?] og 2 gl. Piber = 6 rd.
• 1 gl. Messing Kedel = 5 mk.
• 1 Liden Dito = 1 mk. 8 sk.
• 1 Thin fad og 2 talerkener gl. og smaat 1 Sa…? = 1 mk. 1sk.
• 1 gl. Mallum [malm?] Lys stag = 1 mk.
• 1 gl. Ege bord med aaben fod = 4 mk.
• 1 gl. skab af finer/fiur[fyr]…? = 4 mk.
• 1 gl. Halfkiiste [halvkiste] = 2 rd.
• 1 liden Hengskab [hængeskab] 1 mk. 8 sk.
• 1 gl. fold Bench = 1 mk.
• 4 gl. Halm stoele = 1 mk.

[Halmstol: stol, hvis stel er omvundet med (tynde) halmsimer, og hvis sæde er et halmsæde]

• 2 Smaae gl. Kar = 1 mk. 8 sk.
• 1 Jern gryde = 2 mk.
• 1 stand Tønde = 1 mk.
• 1 Byg Tønde = 8 sk.
• 1 Øl Ballie = 10 sk.
• 2 øl Halftønder = 2 mk. 8 sk.
• 1 Kiern = 8 sk.
• 1 flød bøtte = 8 sk.
• 2 Skiepper = 8 sk.
• 1 Dege[dej/dej] troug = 2 mk.
• 1 Haand qværn = 4 mk.
• 1 Korn Bing [Bing = kasse] = 2 rd.
• 5 gl. Øxser = 1 rd.
• …? Bred og Syld Øxse = 3 mk. 1 sk.

---

• 17 rd. 2 mk. 10 sk.

[højre spalte]

• 1 Baand Knif = 8 sk.
• 2 …? = 1 mk. 8 sk.
• 2 Speger Boer = 4 sk.
• 1 H…?tøy = 1 sk.
• 1 stoer øxse = 8 sk.
• 3 gl. Høeleer = 1 rd.
• 4 Segl = 4 mk.
• 2 Foerk[…?] = 1 sk.
• 1 skiere Kiste med Knif = 3 mk.

Sænge og Sænge Klæder:

• 1 Søng med 2de Dyner, Én af olmerdug, 1 af vadmel, 2de Puder og 1 Hoved Dyne, 1 Par Hørgarns Lagner = 5 rd.
• 1 Sæng med med Olmerdugs Dyne, 1 vadmels, 2de Puder 1 Hoved Dyne, 1 Hvergarns og 1 gl. Blaagarne Lagen = 3 rd. 3 - -
• 1 Sæng 2de gl. Bolster Dyner, 2 Puder, 1 Ho…?dyne, 2 Blaargarns Lagner = 2 rd.
• 1 Sæng med 2de vadmels Dyner, 2 Puder, 1 Par Blaargarns Lagner = 1 rd. 4 mk.

---

15 rd.

[opslag 84 – venstre side]

[venstre spalte]

Qvæg

• 1 Sort hielmet Koe, 6 aar = 4 rd.
• 1 Sort broget dito, 8 aar = 4 rd.
• 1 Sort dito, 7 aar = 2 rd. 4 mk.
• 1 Sort hielmet, 5 aar = 4 rd.
• 1 Sort dito, 5 aar = 2 rd. 4 mk.
• 1 gl. dito = 1 rd. 4 mk.
• 3 Qvier á …? = 8 rd.
• 2 Sort hielmet Stude, 4 aar = 9 rd.
• 2 Sort hielmet Stude, 2 aar = 6 rd.
• 1 Sort dito, 2aar = 2 rd.

Bæster

• 1 Brun Hoppe, 4 aar = 6 rd. 4 mk.
• 1 Sort Hoppe, 12 aar = 12 rd.

---

57 rd. …?

[højre spalte]

• 1 Sort Brun Hest, 8 aar = 4 rd. 4 mk.
• 1 Brun Hest, 7 aar = 5 rd. 2 mk.
• 1 gl. brun Hoppe = 1 rd.
• 1 Føl = 1 rd. 2 mk.
• 13 Faar á 2 mk. 8 sk = 5 rd. 2 mk. 8 sk.
• 1 gl. Sviin = 1 rd. 4 mk.

Vogn og Ploug Redskab

• 1 Vogn med alt tilbehør = 6 rd. 4 mk.
• 1 dito med ald til Behør = 4 rd. 4 mk.
• 1 gl. dito = 1 rd. 2 mk.
• 1 Ploug med ald tilbehør = 1 rd.
• 2 Harver = 2 mk.

---

33 rd. 21 mk. 8 sk.

Enke manden blev til spurt om meere var som kunde komme Boen til goede, som nu alt ville angive at det tillige med det andet kand blive Registreret og Woerderet og siden komme Boen til goede hvor til han Avarede Nej, uden alene dend sl. Kones Gangkleder, som hand alt strax efter den sl. Kones død havde udskelt til de Eldste Pigers børn, som alle ved kommende var vel forsynet med. Beløber saa Heele Boens Midler til Penge 123 rd. 1 mk. 6 sk

Boens Besværing

• Gaardens Besætning hvor til behøves 4re Bæster efter Forordnngen hver ansat for 8 dr = 32 rd.
• 4 Kiør á 4 dr = 16 rd.
• 2de Vogne med til behør = 12 rd.
• Ploug og Harve = 4 rd.
• Stue Huus, Lade og Fæehuus er udi én Bygning og bestaaer af 16 Fag Huus er udi nogen lunde stand saa det kand Repareres efter Mandens Skiøn …? med = 2 rd.
• Stald og Faarestie er 11 Fag er gandske Slet saa det vil ombyges, og kand icke ombygges som det alt behøves nye tømmer …? Regnes med som = 10 rd.

---

76 rd.

[opslag 84 – højre side]

• Det Nordre, eller Port Huus er 7 Fag er nogenlunde i stand dog er over tømmeret alt af Bøg. Kand Repareres med = 2 rd.
• Skifte Salarium med …? stemplet papir til Skiftebrevet saa vel som dets forfærdigelse = 4 rd. 3 mk.

---

Summa 82 rd. 3 mk.

bliver saa til deling imellem Enkemanden og Børnene 40 rd. 4mk 6 sk. hvoraf Enkemanden tilkommer den halve del som er 20 rd. 2 mk. 3 sk. og hver af de 4re Sønner 3 rd. 2 mk. 5 sk. Pigebørnen tilkommer hver paa deres Part 1 rd. 4 mk. 2 sk. dog som de 2de ældste Piger Nafnl. Mette og Maren Jepsdatter stændig har væren his Steffaderen og icke nødt eller forlanget noget Løn, ville naar de udi Ægteskab bliver for…? give hver af dem med deres nu tilfaldne Arf iberegnet 20 rd. som gi…? til dem begge Fyrge Tyge [fyrre tyve …?] Rigd. hvilket alt bliver uden Rente hos ham bestaaende indtil hand det kand betale. Dend nestyngste Søn …? Joen Joensen forbliver hos stiffaderen til hand bliver hans fulde 16 aar, uden at nyde noge Løn, derimod forbliver stiffaderen hans nu tilfaldne arve-part med 3 rd. 1 mk. 11 sk. saa hand nyde naar han faaer hans fulde myndige ere som hand af stiffaderen bliver betalt ..? rigd, Fire mk. dog…? samme Penge, saa vel de andre Børns paafaldne arve pant udi Boen Bestaaende uden Renter dog uden Formyndernes til si…? og god opsigt, …? …?mod de umyndige Børn bliver forseet med Kla…? føde, Skollegang og …? Geistelig op tugtelse, som hand for gud og Øvrigheden vil være an svarlig og er dette Skifte hermed til Ende bragt. Actum Sterboen ut Supra.