Træskohage fyr

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Træskohage fyr, ca. 1950. Fotograf: Ukendt.

Fyret på Træskohage blev opført i 1904, af Vejle Havn. Det var et fast vinkelfyr, som blev tændt d. 7. september 1904. Det fungerede indtil 1982 og ejes nu af Naturstyrelsen.

Fyret blev bygget på baggrund af skrivelse af d. 19. september 1903 til Vejle Amt fra Ministeriet for offentlige arbejder, og opererede under bekendtgørelse fra Marineministeriets Admiralitets Departement af d. 25. august 1904.

Flammen i fyret var 25 fod over daglig vandstand.

Fyret viste Fra Til
Grønt lys fra retvisende S. 72° Ø. S 66° Ø.
Hvidt lys S. 66° Ø. S. 63° Ø.
Rødt lys S. 63° Ø. S. 23° Ø.
Grønt lys S. 23° Ø. gennem syd og vest N. 67° V.
Hvidt lys N. 67° V. N. 62° V.
Rødt lys N. 62° V. N. 53° V.

Husmand Søren Møller, der boede ved Træskohage, blev fra d. 1. august 1904 ansat som fyrpasser.

Litteratur

  • Uddrag af Vejle byråds forhandlinger 1904
  • Vejle Fjord - Historie, natur, mennesker, kultur. Byhistorisk Forlag, Vejle, 2015