Vandmøllen
Vandmøllen, som malede korn for egnens bønder og byens husstande, lå på den vestlige side af Mølleåen. Det var en gravet kanal, der forbandt Grejs Å med Vejle Å, også kaldt Sønderåen. Hvornår vandmøllen var bygget, er ikke fastslået, men det er sandsynligt, at møllen blev anlagt i middelalderen samtidig med kongens borg, ”Castrum Wethæl”, på den modsatte side af Mølleåen.
Da ejerforholdet i 1354 beskrives første gang, tilhører møllen kong Valdemar Atterdag. Før den tid havde den været pantsat til holstenske adelsmænd. At kongen sørgede for at anlægge møller rundt om i landet betød, at han kunne opkræve skat af mølledriften.
I 1699 solgte kongen Vejle Mølle. Juridisk hørte den til Holmans herred syd for Vejle, altså ikke Vejle by. Det havde betydning for afgørelser ved retten og med hensyn til skattepligten. Især det sidste gav anledning til stridigheder, ikke mindst i de år, 1775 til 1785, hvor vandmøllens ejer var Hans Christian Berg. Han var ikke indstillet på at betale skat til byen, så der måtte flere retssager til, før byfogden måtte acceptere tilhørsforholdet til Holmans herred.
I 1769 blev vandmøllen nævnt som en af de bedste på egnen. Foruden mel til brød blev der også malet malt til øl og brændevin. Dog var der ofte problemer med vandmængden, som svingede i forhold til vandstanden i fjorden.
Spørgsmålet om skattepligt til Vejle by blev først løst i 1814. En ny ejer, som gerne ville have borgerskab som købmand i byen, gik med til, at han og hans ejendomme for eftertiden kom til at høre ind under byens retskreds. Efter at vandmøllen blev købt af H. Hansen Møller i 1876, blev den bygget om til dampdrift. Som Vejle Dampmølle er virksomheden ført videre, nu som en stor, moderne fabrik på Vejle Havn.
Litteratur
- Vejles Historie, Bind 1, 1997.
- Petersen, C.V.: Vejle Bys Historie, 1927.
- Alsted, J.: Vejle Mølle i Vejle amts Årbog 1922, side 1-42.
