Vejles første benzinstander

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Benzinstander foran Købmand C.P. Borch, Vesterbrogade 67, 1930'erne

De første automobilejere herhjemme måtte en tur forbi apoteket eller købmanden, når de skulle købe en dunk benzin. I 1915 modtog Stadsingeniøren en henvendelse fra Shell om opstilling af en benzinstander på kommunens areal på Danmarksgade. Der skulle gå endnu seks år inden benzinstandere blev et mere almindeligt syn i Vejle. I 1921 modtog Stadsingeniøren nemlig hele ti ansøgninger om opstillinger af benzinstandere fra Shell og Det Danske Petroleums-Aktieselskab. Herefter indløb der årligt mindst to ansøgninger. Mange ansøgere modtog dog afslag. I efterkrigstiden blev de fritstående benzinstandere afløst af servicestationer.


Kilde

Stadsingeniørens arkiv