Forskel mellem versioner af "Anton Berntsen"
Dbn (diskussion | bidrag) |
KarinC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
| − | Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede | + | Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede fem år i Ringkøbing, hvorefter han vendte hjem til Vejle og i 1901 etablerede [[Anton Berntsens Orgelfabrik]] i [[Ørstedsgade]]. Indtil 1938, hvor han stoppede som orgelfabrikant, fik hans fabrik fremstillet ca. 3700 harmonier. |
Fra 1938 hellige han sig sin digtergerning på fuld tid. | Fra 1938 hellige han sig sin digtergerning på fuld tid. | ||
| − | |||
Berntsen blev stærkt opfordret af [[Evald Tang Kristensen]] til at udgive debutdigtene "Noget" som udkom i 1914, og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere. | Berntsen blev stærkt opfordret af [[Evald Tang Kristensen]] til at udgive debutdigtene "Noget" som udkom i 1914, og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere. | ||
Versionen fra 29. maj 2012, 12:01
Forfatter og harmonium- og orgelfabrikant.
Født 26. august 1873 i Engum. Død 16. februar 1953 i Vejle.
Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede fem år i Ringkøbing, hvorefter han vendte hjem til Vejle og i 1901 etablerede Anton Berntsens Orgelfabrik i Ørstedsgade. Indtil 1938, hvor han stoppede som orgelfabrikant, fik hans fabrik fremstillet ca. 3700 harmonier.
Fra 1938 hellige han sig sin digtergerning på fuld tid.
Berntsen blev stærkt opfordret af Evald Tang Kristensen til at udgive debutdigtene "Noget" som udkom i 1914, og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.
Sad i menighedsrådet for Vor Frelsers Sogn. Han var ligeledes stærkt engageret i oprettelsen af Sct. Johannes Sogns Menighedshus - kaldet Menighedshuset - på Vesterbrogade.
Begravet på Østre Kirkegård.
Litteratur
- Nielsen, Gunnar Martin: Anton Berntsen og hans jyske digtning.
- Varming, Kamma: "Anton Berntsen 1873-1973. Liv og digtning" i Vejle Amts Årbøgers Monografier, 1973, VIII
Billeder
Anton Berntsens Orgel- og Harmoniumfabrik, Ørstedsgade 19, ca. 1920.
Anton Berntsen til venstre sammen med ægteparret Kis og Anker Olesen.
