Anton Berntsen
Forfatter og harmonium- og orgelfabrikant.
Født 26. august 1873 i Engum. Død 16. februar 1953 i Vejle.
Berntsen kom 1888 i snedkerlære i Vejle og valgte efter endt læretid at slå sig på instrumentbyggeriet. Han arbejdede fem år i Ringkøbing, hvorefter han vendte hjem til Vejle og i 1901 etablerede Anton Berntsens Orgelfabrik i Ørstedsgade. Indtil 1938, hvor han stoppede som orgelfabrikant, fik hans fabrik fremstillet ca. 3700 harmonier.
Fra 1938 hellige han sig sin digtergerning på fuld tid.
Berntsen blev stærkt opfordret af Evald Tang Kristensen til at udgive debutdigtene "Noget" som udkom i 1914, og var på rigsdansk, men ellers blev hans vigtigste udtryksform den lokale dialekt, for eksempel i digtsamlingerne "Gjemm-Ævel" (1922), "Megstur" (1925) eller prosasamlingerne "Småfolks fånøwels" (1920), "Fjale-Andes" (1929) og mange flere.
Sad i menighedsrådet for Vor Frelsers Sogn. Han var ligeledes stærkt engageret i oprettelsen af Sct. Johannes Sogns Menighedshus - kaldet Menighedshuset - på Vesterbrogade.
Begravet på Østre Kirkegård.
Vejen Anton Berntsens Vej er opkaldt efter ham.
Nummer 178 i Højskolesangbogen er både skrevet og komponeret af forfatteren og orgelbyggeren Anton Berntsen.
Det er sangen ”Mi nååbo, Pe Sme”, skrevet på dialekt med den underfundige, jyske lune, der var Anton Berntsens særkende.
I sangen fortæller Anton Berntsen historien om sin nabo, Per Smed, som overhovedet ikke har blik for naturens og livets skønhed.
Han spørger altid: ”Hwa nøtt er et te?”, når det handler om blomster, musik og fuglesang. Anton Berntsens digt om Per Smed indgik i hans vigtigste digtsamling ”Gjemm-Ævvel”, der udkom i 1922. ”Gemme-Æbler”, som digtsamlingen hedder på rigsdansk, var tilegnet folkemindesamleren- og forskeren Evald Tang Kristensen.
Det var nemlig Tang Kristensen, der rådede Anton Berntsen til at opgive at digte på rigsdansk og i stedet fortsætte digtningen på dialekten fra fødeegnen i Engum Sogn.
”Gjemm-Ævvel” blev en succes, digtsamlingen blev trykt i mere end 12.000 eksemplarer i årene fra 1922 til 1944.
Oplagstallet var imponerende men karakteristisk for tiden, hvor den folkelige sang havde stor gennemslagskraft og popularitet især takket være Sten Steensen Blicher og Jeppe Aakjær.
Litteratur
- Nielsen, Gunnar Martin: Anton Berntsen og hans jyske digtning.
- Varming, Kamma: "Anton Berntsen 1873-1973. Liv og digtning" i Vejle Amts Årbøgers Monografier, 1973, VIII
Billeder
Anton Berntsens Orgel- og Harmoniumfabrik, Ørstedsgade 19, ca. 1920.
Anton Berntsen til venstre sammen med ægteparret Kis og Anker Olesen.
