Forskel mellem versioner af "Karl Bjarnhof"
Poupo (diskussion | bidrag) |
KarinC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
Forfatter og journalist. | Forfatter og journalist. | ||
− | Karl Bjarnhof blev født i [[ | + | Karl Bjarnhof blev født i [[Linnemannsgade]] 5, baghuset, 28.01.1898. Død 19.06.1980 i Nærum. |
Versionen fra 27. jan 2014, 13:20
Forfatter og journalist.
Karl Bjarnhof blev født i Linnemannsgade 5, baghuset, 28.01.1898. Død 19.06.1980 i Nærum.
Han havde sin skolegang på Langelinie Skole, men på grund af sin nedsatte synsevne, havde han det ikke nemt i skolen og havde svært ved at følge med. Han fik senere konstateret grå stær, og fik den besked at han kunne forvente at miste synes helt med tiden.
Bjarnhof var fra 1920-30 organist i Køge og havde livet igennem en stærk interesse i musik.
Fra 1930 blev han journalist og han var først musikkritiker og mellem 1941-47 var han kronikredaktør på Social-Demokraten.
I 1947 blev han ansat ved Stats-radiofonien, hvor han blev en skattet samtalepartner i udsendelserne "Sagt på tomandshånd" og "Kaminpassiar", lytterne elskede hans frigjorte og afslappede interview-form.
Som forfatter mest kendt for de to erindringsbøger "Stjernerne blegner" og "Det gode lys" fra henholdsvis 1956 og 1957. "Stjernerne blegner", der er oversat til 12 sprog rummer fine poetiske skildringer fra barndommen i Skyttehusgade, men også knubbede ord om den lille provinsbys behandling af den svagtseende og begavede dreng.
Men havde startet sit forfatterskab allerede i 1932 med "men hver sin Vej". Han skrev også en række biografier/biografiske romaner om blandt andet Jacob Gade, Sascha Wamberg og Niels Steensen.
Bjarnhof tog i 1960 sammen med Christian Elling initiativ til oprettelsen af Det danske akademi hvor han var sekretær de følgende otte år. Han modtog Adam Oehlenschläger-legatet i 1959, Henri Nathansens mindelegat i 1964 og H. C. Andersen-legatet i 1971.
Bjarnhof fik vejen Karl Bjarnhofs Vej I Bredballe opkaldt efter sig.