Peter Sørensen

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Vejle Mælkeforsyning i gården bag Torvegade 9

Mejeriejer, fabrikant. Født 25. oktober 1846. Død 19. oktober 1915.

P. Sørensen var født i Sommersted,kom i 1870 til København, hvor han drev handel, og i 1872 kom han til Vejle. Her fik han sin første forretning i Nørregade, senere i Vestergade, hvor han bl.a. handlede med smør, flæsk, æg, klude, ben og skind.

I 1880 indrettede han sammen med Th. Fogh Vejle Mælkeforsyning i Torvegade 19. Her købte mange deres mælk, og mejeriet eksporterede også smør til England.

1897 blev P. Sørensen bestyrer af gården Sofiesminde vest for Vejle for et konsotium - og familien Sørensen flyttede derfor ud på gården, hvor de blev boende indtil 1906, hvor de flyttede til Havnegade.

Omkring 1900 grundlagde P. Sørensen Vejle Blodfoderfabrik - senere De Danske Blodfoderfabriker.


Litteratur

Axel Rude: Fra Vejle by til kongesædet Jelling. 1950, s. 32 ff

Billeder