Forskel mellem versioner af "Vejle Blodfoderfabrik"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'På Vejle Amts Svineslagteri udviklede direktør P. Sørensen i 1895 en metode til at omdanne blod fra slagterier til et foderstof, som blev kaldt blodfoder. Alt maskin…') |
|||
| (2 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | På [[Vejle Amts Svineslagteri]] udviklede direktør [[ | + | [[Billede:Blodfoder1.jpg|300px|thumb|right|De Danske Blodfoderfabriker på Vejle Havn, 1906]] |
| + | På [[Vejle Amts Svineslagteri]] udviklede direktør [[Peter Sørensen]] i 1895 en metode til at omdanne blod fra slagterier til et foderstof, som blev kaldt blodfoder. Alt maskineri skulle udvikles fra bunden, og fremstillingsprocessen udtænkes gennem forsøg. Det nye produkt var fremstillet til landbruget, først og fremmest til kvæg og svin. Stoffet var fremkommet ved at udskille blodets æggehvidestoffer og blande det med melasse og formalet korn. Det var meget nærende, sundt og smittefrit, og det viste sig at have en stærkt mælkedrivende virkning hos køerne. Desuden var det billigt i forhold til andre foderstoffer. | ||
Fabrikationen, som var enestående i hele verden, begyndte i [[Fredericiagade]] i Vejle i 1896. Allerede i 1898 var efterspørgslen så stor, at virksomheden måtte flytte til [[Nørrebrogade]]. Der blev nu benyttet dampmaskiner i produktionen. Næsten alle danske slagterier leverede blod, og for at dække efterspørgslen blev der importeret råvarer fra Sverige og Tyskland. I 1900 blev firmaet aktieselskab, og i 1905 byggede man ny fabrik på [[Vejle Havn]]. Flere kendte virksomhedsejere i Vejle har i tidens løb siddet i selskabets bestyrelse. | Fabrikationen, som var enestående i hele verden, begyndte i [[Fredericiagade]] i Vejle i 1896. Allerede i 1898 var efterspørgslen så stor, at virksomheden måtte flytte til [[Nørrebrogade]]. Der blev nu benyttet dampmaskiner i produktionen. Næsten alle danske slagterier leverede blod, og for at dække efterspørgslen blev der importeret råvarer fra Sverige og Tyskland. I 1900 blev firmaet aktieselskab, og i 1905 byggede man ny fabrik på [[Vejle Havn]]. Flere kendte virksomhedsejere i Vejle har i tidens løb siddet i selskabets bestyrelse. | ||
| Linje 9: | Linje 10: | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
Vejles Historie bind 3, Vejles industri. 1996. s. 245f. | Vejles Historie bind 3, Vejles industri. 1996. s. 245f. | ||
| + | |||
| + | ==Litteratur== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:Blodfoder2.jpg|Prospekt af Blodfoderfabrikken på Sydkajen i 1914 | ||
| + | Billede:Blodfoder3.jpg|A/S De Danske Blodfabrikkers Forsøgsstation i Grejsdalen, ca. 1938 | ||
| + | </gallery> | ||
[[Kategori:Håndværk & industri]] | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||
Nuværende version fra 15. jun 2016, 12:21
På Vejle Amts Svineslagteri udviklede direktør Peter Sørensen i 1895 en metode til at omdanne blod fra slagterier til et foderstof, som blev kaldt blodfoder. Alt maskineri skulle udvikles fra bunden, og fremstillingsprocessen udtænkes gennem forsøg. Det nye produkt var fremstillet til landbruget, først og fremmest til kvæg og svin. Stoffet var fremkommet ved at udskille blodets æggehvidestoffer og blande det med melasse og formalet korn. Det var meget nærende, sundt og smittefrit, og det viste sig at have en stærkt mælkedrivende virkning hos køerne. Desuden var det billigt i forhold til andre foderstoffer.
Fabrikationen, som var enestående i hele verden, begyndte i Fredericiagade i Vejle i 1896. Allerede i 1898 var efterspørgslen så stor, at virksomheden måtte flytte til Nørrebrogade. Der blev nu benyttet dampmaskiner i produktionen. Næsten alle danske slagterier leverede blod, og for at dække efterspørgslen blev der importeret råvarer fra Sverige og Tyskland. I 1900 blev firmaet aktieselskab, og i 1905 byggede man ny fabrik på Vejle Havn. Flere kendte virksomhedsejere i Vejle har i tidens løb siddet i selskabets bestyrelse.
Første Verdenskrig 1914-1918 gav problemer, fordi en del af produktionen nu fandt sted i Hamburg. Men derefter voksede fabrikken i Vejle, således var der fx i 1934 ansat 25 arbejdere. Der blev også indrettet en forsøgsstation i Holms Mølle, en tidligere vandmølle i Grejsdalen.
De Danske Blodfoderfabrikker A/S på Vejle Havn nævnes sidste gang i telefonbogen 1969.
Litteratur
Vejles Historie bind 3, Vejles industri. 1996. s. 245f.
Litteratur
Prospekt af Blodfoderfabrikken på Sydkajen i 1914
A/S De Danske Blodfabrikkers Forsøgsstation i Grejsdalen, ca. 1938
